Bogen er skrevet som en del af forskningsprojektet Kvinder i dansk arkitektur på Københavns Universitet. De tre forfattere har hver sin særegne uddannelsesbaggrund. Jannie Rosenberg Bendsen er arkitekturhistoriker og ph.d. fra KU og har en bred erfaring fra feltet. Hendes fokus har især været bygningsfredning. Svava Riesto er lektor og forskergruppeleder ved KU. Hun har studeret kunsthistorie i Tromsø, Berlin og København og er ph.d. i landskabsarkitektur. Hendes sigte er velfærdsstaters arkitekturhistorie i relation til økologi, klima, retfærdighed og diversitet i lighed med Henriette Steiner, der er lektor og sektionsleder ved KU. Hun er uddannet ph.d. i arkitekturhistorie og filosofi fra universitetet i Cambridge. Sidstnævnte tilføjer sit CV feministiske skrive- og arbejdsfællesskaber.
Bogen er med andre ord skrevet af mennesker, der har fokus på internationale og nationale problemstillinger, der er højaktuelle inden for ikke kun arkitektur. Temaer, der fanger en lang række gymnasieelever, som er med til at gøre bogen særligt relevant og motiverende for spændende dialoger og diskussioner i klasserummet. For ja, hvad er for eksempel retfærdig arkitektur?
Det er dog netop det uretfærdige i, at mange kvinder ikke har fået plads i den publicerede arkitekturhistorie, som bogen tager et opgør med. Nu skal de frem i et nuanceret perspektiv, ligesom bogen er et opgør med de mange bøger, der formidler mandlige arkitekter bag kanoniserede bygninger i et heroisk lys. Bogen udforsker i stedet det 20. århundredes moderne velfærdsstatsbygninger, hvor både kvinder og mænd har bidraget, ligesom fokus er de mange samarbejdsrelationer, der ligger bag de allerfleste arkitektoniske værker.
Bogen indledes med en grundig indføring med overskriften: ”Hvor er kvinderne i dansk arkitekturhistorie?”. Her glædes man især over, at arkitekterne Ragna Grubb, Karen Hvistendahl og Ingeborg Schmidt i 1937 vandt det almene boligselskab – foreningen socialt boligbyggeris (fsb) og Privatbankens arkitektkonkurrence om fremtidens nye boliger og arbejdede sammen om at realisere vinderforslaget. Apropos: Danmarks første kvindelige arkitekt blev uddannet i 1915.
Dette efterfølges af fem kapitler, der bearbejder visioner og revolution af køkkenet i perioden samt ægtepars udformning af huse til arbejde, familie og kærlighedsliv og fortællinger om omsorgsfuld byplanlægning. De efterfølgende kapitler fortæller om alternativer til eksisterende arkitektur og om, hvordan arkitektur overhovedet bliver til. Bogen afsluttes med et efterord om feministiske arkitekter, der ville forandre verden.
Bogen udtrykker et spændende vue over en epoke, som har spor langt ind i det senmoderne. For eksempel formidlingen af ægteparret Karen og Ebbe Clemmensens private hus ved Hundesømosen, som blev præsenteret i diverse medier i 1954, herunder Alt for damerne, Se & Hør og Billed-Bladet. Førstnævnte sted under overskriften ”Sol, lys og lykke” med fotos af huset med blandt andet ordene: ”Solbakkehuset er bygget med henblik på at få naturen ind i stuerne, så overgangen mellem hus og have mærkes mindst muligt”. Er det ikke også det, arkitekterne taler om nu som et af tidens mest væsentlige arkitektoniske træk?
Der er nok at gå på opdagelse i og at fordybe sig i. Især som supplement til arkitekturens stilhistorie, der er en vægtig del af arkitekturdelen i faget design og arkitektur. Bogen er desuden trykt i en god papirkvalitet og har en række fotos, der sammen med tekst og layout samlet set udgør en grafisk helhed.
Kommentar til anmeldelsen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode