1. + 2.g-antologien Greif zu præsenterer 5 emner om musik (Deutsche Töne), økologi (Ökologisch, Biologisch, Gut), Tysklands etniske minoriteter (Deutschland – ein buntes Land), kærlighed (Liebe auf Deutsch) og nationalfølelse (Neue nationale Identität). Hertil kommer 53 sider med opgaver til de enkelte tekster og emner.
Bogen er udkommet i 2014 og indeholder 16 kulturelt betydningsfulde tekster fra Goethe over Schiller og Heine, Kafka, Hans Leip, Peter Stamm, Bernhard Schlink samt nationalmelodierne og uddrag af grundloven for BRD og DDR samt kontrakten mellem dem om oprettelsen af et forenet Tyskland. Det er vigtige tekster i tysk kultur og for den tyske selvopfattelse. Lovteksterne er nu ret tunge at læse for det intenderede publikum. Hertil kommer så 17 ret fyldige tekster fra årene 2003-2009 med forskellige stemmer og blogs om de nævnte emner, hvis aktualitet efter anmelderens opfattelse er blegnet i dag. Hvorfor ikke bruge friske tekster, der viser debatten i dagens Tyskland? Der er så 12 tekster fra 2010 og fremefter, især om økologi, der er mere aktuelle, men lange og ikke særlig skelsættende i den nuværende situation. De fyldige opgaver kan give læreren mange gode ideer til nye opgaver, og anmelderen har ikke set opgaverne på nettet.
Kommentar til anmeldelsen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode