Den politiske og økonomiske elite i Danmark har trukket en syndflod af fatale beslutninger efter sig i det 21. århundrede. Tænk blot på Dong, TDC, PostNord, Nordsøaftalen fra 2003, Skat. Eliten er inficeret med den ”nødvendige politik”, som forfatterne til Tæm eliten karakteriserer som neoliberalisme. Eliten lider af en osteklokkerealisme. Det her er den vej, udviklingen nødvendigvis må gå, bekræfter man hinanden.

Derfor er det nødvendigt, at borgerne inddrages i beslutningsprocessen. Det danske demokrati er nemlig ikke så demokratisk, som vi går og tror. Løsningen er ikke at vælge nogle mere ”folkelige” politikere, tværtimod skal det politiske system reformeres:

”Vi foreslår, at disse reformer tager udgangspunkt i en udvidelse af det borgerlige ombuds princip, konkret gennem indførelse af et andetkammer, Borgertinget, med tilfældigt udvalgte medlemmer, samt en ny lov om borgervalgte samfundsrepræsentanter i alle store danske virksomheders bestyrelser.” Side 31.

Konkret skal Borgertinget bestå af 300 medlemmer, der findes ved lodtrækning. Medlemmernes ”valg”periode er tre år. Herefter ny lodtrækning mellem landets 18+-årige. Ligeledes foreslår forfatterne, at alle private virksomheder med over 35 ansatte skal suppleres med  borgerrepræsentanter i bestyrelsen, som sammen med medarbejderrepræsentanter skal udgøre halvdelen af bestyrelsen.

I bund og grund foreslår forfatterne et nyt demokratibegreb kaldet borgerdemokrati. Man forkaster demokratityper som antidemokraten, elitedemokraten, folkedemokraten (folkets ”sande”  røst), organisationsdemokraten og ildsjælsdemokraten (aktivisten). Kun gennem institutionelle ændringer kan demokratiet blive et ægte borgerdemokrati.

Det er ikke uproblematiske forslag, der præsenteres i Tæm eliten, men det er visioner, som er værd at diskutere i samfundsfaget.