Bag den beskedne forside og den anonyme titel gemmer der sig en ganske fin engelsk lærebog. Didaktikken er sat i højsædet af en lektor, der forstår at arbejde fagligt med tekster. Spørgsmålene til de forskellige tekster er gode, og i det hele taget er den sproglige og tekstlige behandling fin.

Ved første approach var jeg ikke duperet over tekstvalget, måske fordi jeg syntes, at bogens tyngde i tid igen igen ligger for meget i fortiden. Men et nærmere eftersyn ændrede dette indtryk.

Tekstudvalget, som fordeler sig kronologisk på fem emner, er faktisk ganske velvalgt og burde kunne vække interesse hos målgruppen.

De fem emner er: 1) The Shakespearean Villain, 2) The Puritans, 3) The Edwardian Period, 4) The Roaring Twenties og 5) So 60s.

Det er alle tiders med 3’eren, som for eksempel har medtaget Upstairs, Downstairs. I virkeligheden er alle emnerne spændende og velbehandlede.

Teksterne, som er glosserede, er af forskellig sværhedsgrad markeret med én op til fire stjerner i indholdsfortegnelsen. De spreder sig over mange genrer. Bagsiden lover mulighed for at analysere taler, og der er for eksempel en tale af Lyndon Johnson med få, men gode analytiske spørgsmål til.

Spørgsmålene til teksterne er delt op i tre slags markeret med farver – måske for at bryde det lidt monotone tekstlige layout?

Redegørende spørgsmål har gul baggrund, og glosetrænende rosa baggrund. Alle andre spørgsmål er sat med hvid baggrund. Men er det egentlig nødvendigt at angive spørgsmålstype med farve? Har eleven gavn af det? Det kan let ende med farvelade som på side 19.

Det ændrer dog ikke ved, at Helle Birks nye lærebog er fint arbejde, der fortjener fem af seks stjerner for fin formidling, didaktikken, det gennemarbejdede koncept, diskussionsoplæggene og de spændende forslag til AT og SRP.