Scenekunst – her og nu
Med Scenekunst – her og nu har vi endelig fået den udgivelse, dramatik faget har savnet! Forfatterne giver os et historisk rids over teatertradition er samt skarpe analyseredskaber til aktuelle teatertendenser, som er virkelig brugbare. Bogen er suppleret med flotte fotos fra mange forskellige teaterforestillinger, som illustrerer tendenserne meget overbevisende. Kapitlet om de aktuelle teatertendenser er fremragende og beriger os med begreber til (også) at analysere den vilde, fascinerende og komplekse teaterscene anno 2025. Forfatterne skriver: ”Hvad karakteriserer den aktuelle scenekunst? Den er nytænkende, eksperimenterende, i konstant forandring og lader sig derfor ikke så nemt indfange.” Det har de helt ret i!
Vi får blandt andet en præsentation af det postdramatiske formsprog og begrebet det reflekterende samtids teater, hvor der er en klar politisk og samfundskritisk tendens. Når teatret udfordrer med politiske og ubehagelige emner, skabes der rum for refleksion, debat og nye perspektiver. Afsnittet om det postdramatiske formsprog er meget anvendeligt og forholder sig blandt andet til, at rollebegrebet er under forandring, ligestillet dramaturgi, fragmenterede tekster, kollektive processer og det ekstraordinære scenerum, hvor lys og lyd også har en udvidet betydning som kunstnerisk virkemiddel. Grundbogen kombinerer faglig tyngde med praktisk anvendelighed.
Scenekunst – her og nu indeholder ni velskrevne kapitler i flot layout, som er suppleret med fine øvelser og refleksionsopgaver til elevernes portfolio: “Intro til dramatik”, “Æstetiske læreprocesser”, “Teaterforestillingen”, “Teatertraditioner”, “Aktuelle teater tendenser”, “Skuespilteknikker”, “Fore stillingsproduktion”, “Analysemetoder”, “Det tværæstetiske”.
Desuden er der et overflødighedshorn af materiale, som ligger online på: https://master.praxis.dk/course/view.php?id=75449. Her er der afsnit med praktiske øvelser, forløb, skuespilleren, instruktøren, scenografen, SRP, tekstuddrag og teaterlandskabet. I afsnittene om skuespilleren og instruktøren er der super fine interview med instruktørerne Christian Lollike, Elisa Kragerup og Sigrid Johannesen. Bidragene fra skuespillerne Jens Jørn Spottag og Camilla Bendix m.fl. giver et unikt indblik i skuespillerfaget og dets kreative muligheder. Den digitale ressource er et sandt overflødighedshorn af materiale, som er gennemarbejdet, overskueligt og umiddelbart anvendeligt i undervisningen. Det er en gave. What’s not to like?
Som forfatterne skriver, er dramatik et vigtigt fag, der giver eleverne redskaber til at udtrykke følelser, skabe fællesskab og se verden fra andres pers pektiv. Scenekunst – her og nu giver nøglerne til denne indsigt gennem begreber, øvelser og refleksioner, der udvikler både kreativitet og empati – og som hjælper os/eleverne til at forstå, hvad det vil sige at være menneske, på scenen såvel som udenfor. Vigtigt, sandt og sådan!
Forfatterne har skabt grundbogen ud fra en lyst til at vække skaberglæde, styrke forståelsen af scenekunst og give redskaber til at arbejde kreativt med både tekst, krop og stemme i faget dramatik. Ambitionen er indfriet og mere til – og grundbogen bør også inspirere til at arbejde med dramatik i andre fag. Tak!
Kommentar til anmeldelsen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode