Ungdomslivets udfordringer

Et næsten obligatorisk emne i undervisningen får med denne bog både empirisk og teoretisk ballast. Den centrale pointe er, at væksten i mistrivsel er et kulturelt og et samfundsproblem. Mistrivslen forstås som et resultat af sociale patologier, dvs. samfundsmæssige strukturer og forandringsprocesser, der gør voksende grupper af unge sårbare. Bogen har således undertitlen ”(Ungdomsliv) i en præstations- og selvrealiseringskultur”. Forfatterne mener selv, at de er nyskabende med denne fremgangsmåde, og er for eksempel kritiske over for Trivselskommissionens forståelse af trivselsudfordringerne. Set med Ungdomslivs briller skyldes mistrivslen ikke først og fremmest sprog, sociale medier, overdiagnosticering eller overbeskyttende forældre, men en samfundsbelastning, der presser stadigt flere unge ud over kanten. I bogens analyse af præstations- og selvrealiseringskulturen trækker de på Honneths ændrede anerkendelsesbetingelser, Rosas accelerationssamfund, der har forringet betingelserne for resonans og ført til følelser af tomhed, retningsløshed og meningsløshed hos flere unge, og endelig Reckwitz’ Singulariteternes samfund. Efter overtegnede anmelders vidende er denne tilgangsvinkel dog ikke ny – det er vel netop de sociologer, vi i undervisningen benytter som forståelse af menneskelig adfærd i det senmoderne samfund!

Ikke desto mindre er det en glimrende bog, de tre forfattere har udgivet. Helt klassisk, i den forstand at den starter med en problemstilling, som leder over i en problemformulering: ”Hvordan erfarer unge i udskolingen, i gymnasiet og i uddannelsestilbud for unge med autisme og/eller AD(H)D præstations- og selvrealiseringskulturen? Og hvilke forandrede betingelser for ungdomslivet kan forklare, at flere unge mistrives og diagnosticeres med autisme og AD(H)D?”

Herefter følger teorien – videnskabsteoretisk tilgang, datagrundlag, teoretisk forforståelse, og endelig en fornem analyse af de grupper, som problemformuleringen nævner. Bogen trækker på de kvantitative data, der findes i dag, og forfatterne har selv foretaget interview med cirka 75 unge fra de nævnte grupper. Det samlede datagrundlag for analysen er dermed omfattende.

Bogen er et omhyggeligt stykke forskningsarbejde og dermed nok ikke egnet som lærebog, men der kan plukkes mange interessante pointer, blandt andet fra referaterne af de mange interview.