Bogen behandler to gennemgående etiske temaer inden for verdensreligionerne: homoseksualitet og naturen (dyr, klima og miljøetik). Andre etiske emner omtales også. Ud over religionernes etiske normsæt præsenteres i det indledende kapitel modernitetens etikker.

Bogens sidste kapitel giver en arbejdsmodel til feltarbejde og afslutter med et større innovativt projekt. Der er velvalgte klassiske og repræsentative tekster med flere interview, som forfatteren selv har foretaget. Forfatteren skriver i et elevvenligt sprog, og eleverne hjælpes med en tekstanalysemodel, faktaboks og aktiverende arbejdsopgaver, især på nettet. Bogens sider er indbydende sat op med tekst og billeder.

Behandlingen af bogens to temaer er solid, og i forbindelse med religionernes holdning til naturen opstilles to tilgange: den holistiske og den instrumentelle. Men der er desværre en underskov af fejl og misforståelser i bogen. Således forstås for eksempel Bjergprædikenen ud fra Kants vilje- og pligtetik, men Bjergprædikenen rummer forestillingen om det helt igennem rene, uplettede sind, og det er ikke noget, man kan ville. Kierkegaard gøres til en moderne eksistentialist a la Sartre, der jo mente, at der ingen givet mening er i livet, og mennesket selv måtte vælge denne. For Kierkegaard var eksistensopgaven imidlertid alene den, når det kom til stykket, at det enkelte menneske skulle forholde sig til den komplekse skabning, det var, sat af Gud. Forfatteren mener også, at kristendommen ifølge Grundtvig var et ”supplement” til det iboende gode i mennesket. For Grundtvig var kristendommen ikke blot et ”supplement” til menneskelivet, men selve menneskelivets målrettede opfyldelse. At de to teologer samt Løgstrup skulle have bidraget med en ”dansk særegenhed” af den tyske liberalteologi, forstår jeg overhovedet ikke meningen med.

Pietismen, som altså kom fra Tyskland, forveksles med puritanismen i England, og andet kunne anføres og ikke blot til bogens afsnit om kristendom, men for eksempel også krigsetikken inden for islam.