Den vigtige kolde krig(i Europa)

Som forfatteren så rigtigt skriver i forordet, så er Den Kolde Krig som reference blevet ganske aktuel igen med krigen i Ukraine. Her er virkelig en baggrund, som vores elever skal kende for at kunne forstå og navigere i den nye verdensorden, vi lever i – også efter at Trump er vendt tilbage.

Bogen starter (stort set) ud i 1945 med den umiddelbare baggrund for Den Kolde Krig, men det havde klædt bogen med en længere optakt. Tavlen blev jo ikke vasket ren i 1945, og så kom Den Kolde Krig. Konflikter, stormagtsinteresser, alliancer, ideologier og verdenssyn, som prægede Den Kolde Krig, fandtes i vid udstrækning længe før 1945 og blev så videreført med andre midler og en anden magtfordeling. Men når det er sagt, så får vi en meget kompetent og traditionel gennemgang med de to Tysklande som centralt omdrejningspunkt. Altså en ganske eurocentrisk historieskrivning, ovenikøbet om en global konflikt. Det er ikke så 2024. Det forklares med, at ellers kan man ikke behandle emnet på et rimeligt niveau – og det er bestemt en udfordring i dagligdagen, hvor man vanskeligt kan forvente sig, at eleverne læser større lektier, uden at man risikerer at ryste dem i deres grundvold. Men kan man skrive om Den Kolde Krig uden at nævne for eksempel Koreakrigen, Vietnamkrigen eller Kina? Bogen har to meget relevante kapitler om nyordningen af Europa og Ukrainekrigen, men derudover virker bogens sidste kapitel om Danmark og Den Kolde Krig som et underligt tilvalg, når man tænker på de mange fravalg. Blandt disse hører også bløde emner som kulturlivet og dets betydning under Den Kolde Krig, herunder ikke mindst sportens rolle, som jo har en oplagt aktualitet med debatten om russiske atleter i OL. Fokus er gennemgående det traditionelle med politik, sikkerhedspolitik og økonomi, mens våbenteknologi og -kapaciteter i den sammenhed fylder mindre. Man savner en mere udfoldet historie, og man savner mere om fortolkninger af konflikten og historieskrivningen.

Hvad der til gengæld er helt forbilledligt, er hele det pædagogiske apparat. Der er fokusspørgsmål i begyndelsen af hvert kapitel, der er mange velvalgte kilder i passende omfang (heldigvis ikke skambarberet, som det jo ellers er tidens trend), der er afsnit om eksamensforberedelse, forslag til forløbsplan og QR-koder (der virker!), som sender en videre til quizzer og andet. Det er, som det skal være, med andre ord. Tilbage står en bog, der med sit fokus tiltaler dem, der har et Europa-orienteret forløb i tankerne eller måske en SRP eller SSO på to do-listen, mens andre, der hellere vil brede emnet ud, nok skal kigge efter andre muligheder.