Forfatterne til antologien forsøger at kaste lys over forskellige etiske dilemmaer, problemstillinger og krydspres, der præger dagligdagen for lærere i folkeskolen og gymnasiet samt for pædagoger på daginstitutionsområdet.

Bogen indeholder flere interessante kapitler om de etiske udfordringer underviserne står over for på uddannelsesområdet. Således har Dion Rüsselbæk Hansen en spændende artikel om gymnasiet fra (ud)dannelses- til terapianstalt, hvor det hævdes, at sigtet med de seneste års reformerne på gymnasieområdet har været at undgå frafald og opnå gennemførelse ud fra samfundets og skolernes økonomiske interesse. Denne politik har medført en række terapeutiske tiltag som psykologhjælp, vejledning, coaching, tutorordninger m.v., der alle peger indad mod eleven selv med det formål at få eleven til at styre sig selv. De mange terapeutiske tiltag har etiske konsekvenser, idet de kan komme til at betyde et afhængighedsforhold mellem skolen og eleven, og der kan nemt blive en sammenblanding mellem privat og offentlig, når der sker en psykologisering i skolen. Fokus er således flyttet fra samfund til individ, hvor eleven ikke mere dannes sammen med andre i et møde med fagene, men i sig selv og sit eget individuelle selvbillede i en kontakt med tutor, coach og vejleder. Individualiseringen betyder, at lærerne skal være varsomme med at arbejde med emner, der kommer for tæt på elevernes egen situation for ikke at støde dem. Det stiller etiske krav til lærerne, fordi fastholdelsesprincippet kommer før det faglige indhold i undervisningen.

Bogen er som en pose blandede bolsjer, hvor man kan vælge, hvad der interesserer én. Samlet set giver bogen et godt indblik i de etiske udfordringer, der eksistererer inden for de forskellige områder af uddannelse og pædagogik.