Hvordan lærer elever bedst? Det har været et af de centrale spørgsmål i den pædagogiske debat i de seneste år. Elevernes læring er lærerens væsentligste opgave. Og hvordan løses så denne opgave? Det kan gøres på forskellig vis: Der findes en lang række meget forskellige læringsteorier, som man kan støtte sig til. Der er rodfæstede traditioner på området, med hensyn til hvad der virker bedst. Og der findes mange hjemmestrikkede opfattelser af, hvad god læring er.

Men man kan også gå en anden vej. Det er det, som en række svenske forskere gør i bogen. De fokuserer på de forskellige fundamenter, som læring står på. Det gør de ved at udbrede en vifte af forskellige perspektiver på læring. Bogens styrke er, at de store forkromede læringsteorier er skudt i baggrunden, og forskerne bag bogen viser læringsbegrebets bredde med udgangspunkt i deres egen forskning i læring. Man må sige, at der fremkommer en bred palet af aspekter af læring. Det spænder lige fra læring og hjerne- og kognitionsforskning over læring og erfaring, interaktion, udvikling og kommunikation til forskellige læringssyn og læring set i relation til dannelse og demokrati.

Bogens pointe er, at læring er et yderst komplekst fænomen, og der er mange aspekter, der kan inddrages i relation til elevernes læring. Elevernes læring finder ikke sted i et tomrum, men læringssituationen påvirkes ud over indhold og form af det sted, læringen foregår, og hvad samfundet vil med læringen. Man kan således sige, at læringens fundamenter består af læringens hvad, hvordan, hvor og hvorfor. Her kan man så tage sit afsæt og bygge videre på sine egne konkrete læringssituationer med eleverne. Bogen giver således rig mulighed for læreren til at udvikle sin egen opfattelse af, hvilke forhold der har betydning for elevernes læring.