– er en sætning, man ikke sjældent hører fra eleverne, når man taler om retorik i danskfaget. Læreplanen i dansk har, indtil videre, ikke mange konkrete bindinger, når det kommer til det retorisk felt, og man kan som lærer forfalde til at lade de tre appelformer, et par argumentationstyper og pentagrammet udgøre det retoriske grundlag. Og så kan man nemt ende med udtalelser som ovenstående.

Denne lille bog argumenterer imidlertid for at lade retorikken fylde meget mere i danskfaget – at lære eleverne at tænke retorisk. Hermed menes, at eleverne skal udstyres med et par retorikbriller, der skærper blikket for retorikkens anvendelighed både som analyseredskab, når det gælder andres tekster, og som produktionsværktøj, når det gælder egne – såvel skriftlige som mundtlige. Bogen kommer omkring det helt gængse som argumentation, appelformer og sproglige figurer, men den går også i dybden med skriveprocessen samt råd og vejledning hertil, retorisk læsning og medierne set i et retorisk lys. Den vil således kunne anvendes bredt inden for faget.

Bogen er inddelt i 10 små kapitler. Efter hvert kapitel findes et overblik med kapitlets væsentligste pointer kogt ned og forslag til øvelser. Øvelserne er gode og sjove, og de tager alle udgangspunkt i elevernes egen livsverden og deres umiddelbare viden.

Det kræver dog lidt arbejde af læreren at finde frem til tekster, for øvelserne er meget åbne.

Bogens styrke er absolut, at indholdet er meget ligetil og tydeligt tilpasset elevgruppen, den henvender sig til. Bogen er stort set udelukkende båret af tekst – der er meget få figurer eller tabeller, hvilket gør den forholdsvis teksttung. Der er masser af gode eksempler på, hvordan eksempelvis appelformer kan fremkomme i tekster, eller hvad der karakteriserer en gendrivelse. Eksemplerne pindes dog ikke ud, men står blot som en del af brødteksten. Det kan gøre det svært at slå hurtigt op i bogen og finde de ellers gode eksempler igen, når man sidder med sin tekst eller tale.