USA på vej mod ny vælgersammensætning

Det nyligt overståede valg i USA blev med rette fulgt nøje af også de danske massemedier. Vi fik alle de sædvanlige analyser af det amerikanske vælgerkorps, men denne gang blev ­latino-faktoren fremhævet som ­aldrig tidligere. De fleste analytikere spåede, at Biden ville få et meget stort flertal af latino-vælgernes stemmer. Det viste sig imidlertid, at Trump fik flere af disse stemmer end forventet, og et par svingstater blev mere spændende, end godt var. Niels Boels bog om latinoer giver ­glimrende baggrund for at forstå det største etniske mindretal i USA.

På få årtier er latinoernes andel af den amerikanske befolkning steget fra tre en halv til 18 procent. Der er nu cirka 60 millioner latinoer i USA, og bogen når vidt omkring i bestræbelserne på at give læseren et grundigt indblik i denne befolkningsgruppes levevilkår og kultur.

På baggrund af en kort indføring i det amerikanske politiske system får vi placeret latinoerne som politiske aktører. Her er det for eksempel interessant at læse, hvordan tidligere sikre republikanske delstater, som for eksempel Nevada, langsomt, men sikkert, bliver demokratiske på grund af en kraftigt voksende vælgerandel af latinoer. Det varer nok heller ikke så længe, før den største politiske ­latino-stjerne Alexandria Ocasio-Cortes kommer frem i forreste række. Hun portrætteres i en af de mange fine tekstbokse.

Bogen giver en god beskrivelse af den arbejdssituation, som ­mange latinoer lever med. Det er oftest ­manuelle job til lav løn, blandt andet illustreret ved Moises Mendozas arbejds­hverdag som flugtplukker i Sydcalifornien (i en tekstboks).

Endelig får vi også et indtryk af latinoernes kultur. Førstegenerationsindvandrerne er typisk præget af en konservativ livsholdning med vægt på familieværdier. Måske derfor ofre for Trumps demagogi?

Latinos er en yderst informativ bog. Problemet er måske, at mange lærere vil vælge en mere generel indføring i det fascinerende samfund, som USA udgør.