I pædagogisk topform!

Med en humoristisk forsideillustration af Martin Bigums maleri Prisme præsenteres kristendommen med et glimt i øjet – der er jo i dag mange ‘kristendomme’.

Efter en indledning med en kortere gennemgang af den jødisk-kristne religionshistorie frem til i dag koncentrerer lærebogen sig om den danske folkekirke: den danske kirkes historie, dens skrifter, myter og ritualer. Og ud fra den apostolske trosbekendelsens tre led redegøres der for teologien i mainstream-folkekirkekristendommen. Derefter uddybes og perspektiveres trosbekendelsens tre led, og her kommer fløjkampen til syne inden for folkekirken. Bogen slutter med aktuelle udvalgte emner som klimadebatten, kirken og politik, kristendom og ateismen og Grosbøll-sagen. Til fremstillingerne knytter der sig 40 tekster, både klassiske og nutidige, som er velvalgte og inspirerende. Det gælder også for billedmaterialet, hvor forfatteren også har nået at få et hyperaktuelt billede med af Jim Lyngvilds fotostat fra Fåborg Kirke. Kvaliteten af det kan man så diskutere. Forslag til undervisningsforløb, analysemodeller og arbejdsspørgsmål kan hentes på forfatterens hjemmeside.

Det er en meget erfaren lærer og flittig lærebogsforfatter, man her har for sig. Stoffet er knivskarpt skåret til, og sproget er kort, præcist og letforståeligt, og øvelser og faktabokse sidder, ja, lige i skabet!

Et gennemgående spørgsmål er, hvordan kristendommen siden oplysningstiden har kunnet komme til orde over for modernitetens rationelle og evidensbærende sprog. Nogle kristne grupper som fundamentalismen og kreationismen har undsagt og forsager moderniteten og al dens væsen, men mainstream-teologien har på forskellig måde søgt at gøre ‘plads’ til religionen i moderniteten, som for eksempel R. Bultmanns afmytologisering. Der redegøres grundigt for K.E. Løgstrups fænomenologiske metafysik, som ud fra dens præmisser kunne lægge op til en religiøs tydning af tilværelsen. Ligeledes omtales Løgstrups kollega og kritiker på Aarhus universitet J. Sløk og hans eksistensteologi.

Desværre kommer bogen ikke ind på den teologiske udvikling, som Sløk og flere andre danske teologer bidrog med i den narrative teologi. Baggrunden for denne teologi var ‘den litterære vending’, der med afsæt i L. Wittgensteins teorier om ‘sprogspil’, herunder det religiøse, betød en radikalt anderledes forståelse af sprogets muligheder end oplysningsprojektets sproglige dikotomi mellem myter som noget uforklarligt og faktasproget. En sproglig diskurs, som både den offentlige debat og megen religionsundervisning sidenhen og stadigvæk trasker rundt i, når ‘evergreenen’ – tro og viden er oppe at vende. Det ville være godt, om vi her kunne komme videre. I hvert fald på fagets B-niveau.

Trods denne mangel er bogen meget anbefalet. Pædagogikken er i top. Og med det i mente skal bogen have fem stjerner.