Standardværket om samfundsteorier

De fleste samfundsfagslærere har nok på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med Klassisk og moderne samfundsteori, marmorbogen ­kaldet.

Den aldrende anmelder har haft førsteudgaven stående i reolen siden 1996. Her i starten af 2021 er vi nået til sjette udgave – og stadig redigeret af de to samme redaktører, som startede arbejdet i 1990’erne.

I sagens natur er der sket ændringer fra tidligere udgaver. Denne spalte tillader ikke en nøjere gennemgang af ændringer, men i årenes løb er adskillige af de oprindelige kapitler skrevet om, og der er tilføjet nye. Personligt kunne jeg godt ønske mig lidt mere opmærksomhed på nyere tyske sociologer som Hartmut Rosa og Andreas Reckwitz. Især sidstnævntes store værk Singulariteternes samfund må forventes at indtage en ikke u­væsentlig plads i fremtidens lære­bøger. Jeg ved godt, at han ­omtales i det ­store kapitel Relationel teori, proces­teori og nyere praksis­teori, men det ­kunne have været spændende med en kyndig analyse af hans bidrag til den moderne sociologi.

Af nyere kapitler i værkets del tre om nutidige udfordringer til klassisk og moderne samfundsteori skal fremhæves Teorier om globalisering – før og nu, Migration og endelig Køn og samfund.

Værket havde oprindeligt et omfang på 646 sider. Sjette udgave er næsten dobbelt så tyk, 1.259 sider. Så nu er de mange sider fordelt i to bind.

Værket har fået et par pædagogiske elementer. For det første er der efter hvert kapitel indsat en række nøglebegreber, ligesom der er indsat en række refleksionsspørgsmål. Det betyder dog ikke, at vi nu har at gøre med en gymnasial lærebog. Målgruppen er fortsat højere læreanstalter, men vi kan som samfundsfagslærere finde stor inspiration i bøgerne. Og måske er der netop i denne lange coronaperiode tid til fordybelse og inspiration.