Dranella – Et dansk modeeventyr
Det danske modebrand Dranella tordnede frem som et eksempel på det moderne samfunds radikalt nye værdier i 1950’ernes Danmark med en slet skjult reference til det britiske brand Mary Quant. Det var miniskørtet, som tog mest opmærksomhed og nu kom de danske forbrugere til gode via ægteparret Søs og Ib Drasbæk. Som journalisten Lotte Tegner Freddie skriver i forordet, blev Dranella det mere jordnære bud på en ny livsstil set i lyset af det eksklusive Margit Brandt-design, som især henvendte sig til det københavnske jetset og udfordrede den danske jantelov.
Bogen er inddelt i seks kapitler samt en indledning. I indledningen præsenteres vi for begyndelsen på Dranella. På en gård i Fredericia etablerede Ib Drasbæk sammen med sin mor virksomheden i 1956. Da havde de forinden arbejdet på samme kjolefabrik, hvor Ib Drasbæk var sælger og moren syerske. Det var i Konservativ Ungdom, at mødet med Søs fandt sted. Begge båret af samfundssind og virkelyst, som bogen beretter.
Men hvad kan gymnasieelever have ud af at se og læse denne bog? Måske allermest et flot layout, som pudsigt nok matcher mange unges stil lige nu. Desuden den ukuelige tro på fremtiden og vilje til at tænke innovativt, der også ligger i tidens trend. Tænk på de mange trendsættere fra tv-succesen Løvens hule, som ansporer unge til iværksætteri på første klasse. Dranella var et kærkomment indslag. At ændre menneskers tøjstil fra konforme henholdsvis feminine og maskuline stereotyper til beklædning rettet mod unisexuniverset: jeans, T-shirts og skjortebluser. Ligesom kjoler og nederdele skulle være korte, ikke kun for at flashe smukke ben, men af praktiske årsager for lettere at kunne gå, sidde og arbejde. Ud over snit, som også hitter i dagens modebillede, var Dranellas fokus på naturlige materialer som bomuld og hør.
Udover et kulturhistorisk kig ind i en virksomhed, der levede frem til år 2000, hvor Søs Drasbæk solgte brandet til Fransa Clothing Company A/S og i dag bestyres af DK Company A/S, fortæller bogen indgående om to visionære menneskers evne til hele tiden at følge det moderne menneskes skiftende livsomstændigheder og behov for stil og komfort.
Spændende er også perspektiveringen til Aage Damgaards (Søs Drasbæks onkel) dynasti i Herning, hvor kunst, design og dynamisk virksomhedsledelse gik op i en højere enhed, og i dag ses Angli-fabrikkens sidste skud på stammen – Kunstmuseet Heart. Bogens stemme i denne sag er niecen Anne Damgaard, der desuden er designer og kunstner.
Samlet set et flot portræt af en interessant virksomhed, som i tidens ånd transformerede internationale strømninger til dansk tankegods og handling. Bogen kan minde gymnasieelever om deres kæmpestore muligheder for at skabe og innovere og dermed sætte uforglemmelige spor i dansk modehistorie.
Kommentar til anmeldelsen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode