Med udgivelsen af andet bind i Lindhardt og Ringhofs Verdenshistorie kan værket nu vurderes som en samlet helhed, og lad det blot være sagt med det samme, at vi her har en af de bedste, mest solide og udfordrende verdenshistorier til gymnasiet, som i den grad vil være velegnet som grundbog gennem alle tre år.

Forudsætningen er fortsat globalhistorie, hvilket naturligt nok fungerer væsentligt bedre i bind 2 (fra 1750 og frem), hvor forholdet mellem the West and the Rest i højere grad er knyttet tæt til hinanden, end tilfældet var i den foregående periode.

Der stilles krav til eleverne (og til underviseren) om et vist abstraktions- og refleksionsniveau. Historien opfattes og serveres ikke som simpelt afgrænsede færdigretter, der kan nydes portionsanrettet og halvlunkne, men præsenteres i al sin kompleksitet. Ulempen ved denne tilgang er naturligvis, at historien ikke fremstår så stringent og besnærende som samlet fortælling. Det er jo nemmere at overskue en god historie end en kompleks verdenshistorie.

Kilderne er overraskende gode, mange af dem nye og er stort set alle nyoversat til lejligheden. Man kunne dog have ønsket, at kildernes kontekst konsekvent blev præsenteret i starten af kilden frem for som et appendiks bagerst i bogen. Der er som i bind 1 fortsat små opgaver rundtom i teksten, som kan aktivere eleverne, og de svinger fortsat mellem det gode og det barokke.

Fint er det, at der ofte er litteraturhenvisninger sat ind som fodnoter – ikke så almindeligt i dette format, men en god ting, fordi eleverne her kan se, at historien ikke kommer dumpende ned fra oven, men er en konsekvens af forfatternes læsning og fortolkning af allerede eksisterende tolkninger af historien.

Bogen afsluttes med et fremragende oversigtskapitel, verdenshistorien på 20 sider, meget velegnet til at skabe overblik og til for eksempel et repetitionsforløb i 3.g.

Samlet set er denne verdenshistories to bind det bedste, mest ambitiøse og grundigst gennemarbejdede bud på en verdenshistorie til gymnasiet på markedet lige nu.