Hinduismen er et vanskeligt undervisningsstof. Med religionens lange udviklingshistorie kan den fremtræde uoverskuelig med et væld af guder og mange måder at være hindu på.

Denne udgivelse søger med udgangspunkt i hinduismens helligste by og Indiens kulturelle hovedstad Varanasi at fremstille hinduismen i koncentreret form.

Med anvendelse af religionsfænomenologien, det helliges iscenesættelse i byens ritualer, højtider, hellige mænd, religiøs kunst og arkitektur, byens plan og geografi, Indiens geografi og det hellige sprog sanskrit bliver byens religiøse liv et prisme for hinduismens mangfoldighed.

Det er virkelig en god ide! Og det lykkes særdeles godt!

Gude- og frelselære samt religionshistorien indordnes under fænomenologien. Det giver ikke blot en overskuelighed, men er også den mest dækkende  måde at fremstille hinduismen på, hvor det mest af alt drejer sig om ortopraksis frem for ortodoksi.

Dette greb er også styrende for kildeudvalget, hvor meget er baseret på feltarbejde, som bogens team selv har foretaget. Gamle sanskrittekster er førstegangsoversat. Den nyeste forskning inden for hinduismen er inddraget, og undertegnede er blevet meget opdateret. Hinduismen sammenlignes også med andre religioner, især den lutherske kirke.      

Der er dog et emne, som bogens metode ikke får indfanget, og det er hinduismens samspil med det indiske samfund i nutiden – altså i det 20. århundrede. Navnet Gandhi nævnes en enkelt gang i forbindelse med de kasteløse, men ellers er der intet om hinduismens samfundsmæssige politiske side. Her må hentes supplerende stof til bogen, som jeg i øvrigt anbefaler rigtig meget.

Forfatternes sproglige formidling af stoffet er forbilledligt, velskrevet og appetitvækkende, som det er formet. Dertil har bogen gode aktiverende arbejdsspørgsmål og et flot indbydende billedmateriale. Med alt det må man overgive sig!