En gang imellem skal vi samfundsfagslærere også have frikvarter, men mange af os giver jo ikke helt slip! Derfor undtagelsesvist en anmeldelse af en biografi.

ournalisten Kirsten Jacobsen har skrevet en omfangsrig bog om en af de mest indflydelsesrige medieledere fra de sidste tre årtier – nemlig Jørgen Ejbøl. Han er i dag næstformand i Politikens/JP’s bestyrelse og har en fortid som chefredaktør for Jyllands-Posten, JydskeVestkysten, BT og Billed-Bladet.

Fagligt er der mange interessante synspunkter om fremtidens nyhedsdækning, hvor det for stort set alle mediechefer står klart, at fremtidens nyhedsdækning foregår på nettet. Det store problem for de nuværende mediehuse er, at det er svært at få læserne til at betale for netaviserne. Muhammedkrisen finder også sted i Ejbøls regeringstid, og bogen afdækker store meningsforskelle mellem kulturredaktøren, Flemming Rose, som forsvarer ytringsfriheden som et princip, og Jørgen Ejbøl, som er lidt mere pragmatisk og nervøs for konsekvenserne for husets ansatte. Endelig er det interessant at læse om den store krise, hvor den anden chefredaktør, Ulrik

Haagerup, tager et stort opgør med Ejbøl, som han mener har lækket oplysninger til Venstre under valgkampen til Folketinget i 2001. Oplysninger, der fortæller, at nogle libanesiske indvandrere er taget tilbage til Libanon med danske velfærdsydelser. Haagerup fyres efterfølgende.

Størstedelen (lidt for langt!) af biografien handler dog naturligvis om især kampe i den danske avisverden. Vi får et indtryk af Ejbøl, som vel bedst kan beskrives som en doktor Jekyll og mister Hyde eller yin-yang-person. På den ene side en benhård, arrogant, direkte og konfronterende person, som forsøger at jorde personer, som han ikke bryder sig om (deraf titlen). Og på den anden side en dygtig strateg og et familiemenneske med stort F samt en person, der varmt bakker op om vennerne. Som rektor på ethvert gymnasium ville han være kontroversiel – gad vist, hvor længe han ville holde?