Her er 21 mundrette dialoger om, hvad vi gør, når vi lever sammen. Vi får mulighed for at tage stilling for eller imod personernes handlinger, når de lyver, snyder  i skat, kysser med de forkerte, tror eller ikke tror, ikke avler børn, stjæler og så videre. De små firesiderstekster, der læses op i klassen, kan åbne op for diskussioner, der fører lige lukt ind i filosofien.

Den personificerede og historiefortællende måde at gå til filosofiske temaer på er ny. Den kan krydre undervisningen og vække interesse hos kursister og elever.

Kapitel 3, Vidne med frygt, virker stærkt inspireret af Kants problem med, om du skal fortælle en voldelig mand sandheden.

Men der er en hage ved at gøre det så personligt. Der er en tendens til, at teksterne lægger normer ned over eleverne. Der tales om, at det kan være ”ondt” at lyve,  fordi det er ”en bekræftelse af det onde og en fornærmelse af Gud”. Det forventes også, at eleverne siger deres oprigtige mening om, hvorvidt barnløshed er forkert. Og i eksemplet med utroskab kommer det normative i en konservativ kristen forstand tydeligt frem. Der er ikke meget hippie og fri kærlighed over det miljø, som beskrivelsen afspejler. Efter min mening.

Der vil være temaer, hvor den voksne træder ind på et område, der umuligt kan behandles åbent og ærligt i timerne. Nummer 21: Tror jeg rigtigt på Gud? Det er et tema, der  kan ende i sindelagskontrol og kan risikere at få stærk afsmitning af  den enkelte lærers personlige holdninger og livsindstilling. Ligeledes efterlader incestkapitlet én med et ”Nå? – Hvad skulle det lige gøre godt for?”

I For og imod betegnes målgruppen som folkeskolen, hf/gymnasiet, efterskoler og voksenuddannelsescentre. Bogen sigter altså usædvanligt bredt.  

Alt i alt kan bogen godt bruges til noget, hvis den bruges forsigtigt.