At tænke psykologisk

Psykologifagets historie i gymnasieverdenen er kort, og en decideret fagdidaktisk tradition er vel næppe etableret endnu. Bogen her er derfor et kærkomment og væsentligt bidrag til debatten om psykologifagets didaktik.

I hverdagens informationsbombardement flyder en lind strøm af poppsykologisk pseudoviden, og det er ifølge bogens forfattere centralt, at psykologiundervisningen lærer eleverne at forholde sig kritisk hertil. Psykologifagets fokus bør være den moderne videnskabelige psykologi og dennes evidensbaserede forskning, gentages det igen og igen. Enten anser forfatterne dette for en påtrængende udfordring for faget, eller også burde bogens redigeringsfase have været skarpere. Gentagelserne bliver lidt trættende….

Markant i bogen står tidligere fagkonsulent Jette Hannibals introduktion af King og Kitcheners taksonomi for reflekterende tænkning samt Wade, Tavris og Gerrys fokuspunkter for kritisk tænkning. Afsnittet konkretiserer, hvordan arbejdet med udvikling af elevernes kritiske psykologifaglige tænkning kan stilladseres. Desuden præsenteres velvalgte eksemplariske og inspirerende undervisningssekvenser.

Også Mette Morells afsnit om inddragelse af psykologifaglige forskningsmetoder i undervisningen klæder læreren på til det konkrete arbejde med kritisk metodebevidsthed.

Bogen indeholder desuden kapitler om ny skriftlighed, innovation og digitale læremidler, ligesom vi får det obligatoriske kapitel om grænsen mellem undervisning og terapi. Der er en del overlapning fra kandidaternes Gymnasiepædagogik og psykologilærerforeningens fagblad – men alt i alt er Fagdidaktik i psykologi en uomgængelig bog. Den bør læses af alle psykologilærere.