Den neoklassiske økonomiske teori har været dagsordensættende i rigtig mange år – uanset regeringsfarve. Økonomiske lærebøger fra grundskole til universitet har også det neoklassiske udgangspunkt. I en sådan grad, at forlaget Columbus’ redaktion i et forord føler at måtte påpege, at Økonomi i et sociologisk perspektiv er en debatbog!

Bogens hovedpointe er en problematisering af begrebet economic man – altså tesen om, at mennesket handler økonomisk rationelt. De fleste af os er vel enige om, at denne anskuelse er for snæver. Borg Rasmussen sætter økonomisk adfærd i en sociologisk og psykologisk ramme. I et mikroøkonomisk perspektiv inddrager han livsformer, Bourdieus livsstil, Maslows behovspyramide med mere, blandt andet for at stille spørgsmål som: Hvad betyder kulturen for vores måde at arbejde og forbruge på? Hvilke motiver har vi for at arbejde? Er det nødvendigvis billig arbejdskraft, der bestemmer virksomhedens efterspørgsel efter arbejdskraft? Og så videre.

Makroøkonomisk tages udgangspunkt i det økonomiske kredsløb, som heller ikke kan forstås uden kontekst. Bogen sætter kredsløbet ind i en række rammebetingelser som velfærdssystem, tillid, samfundets indkomstfordeling, fordeling af livsformer og livsstil, uddannelsesniveau, grad af ligestilling og endelig arbejdsmarkedsforhold, herunder organisationsgrad.

Bogen når, som refereret, vidt omkring. Somme tider måske lidt for meget. For eksempel inddrages Jürg Willis teori om kollusion i parforholdet, tjah. Ikke desto mindre påpeges en række væsentlige forhold i relation til det økonomisk rationelle menneske, som er helt afgørende, når man skal vurdere for eksempel økonomiske politikker – eller efterfølgende skal forstå, hvorfor virkningen af et indgreb ikke blev, som økonomerne forventede.

Uddrag af bogen bør indgå som perspektivering i økonomiundervisningen.