Den italienske renæssance byder på mange spændende fænomener, ikke blot kunst og humanismens fødsel, men også dramaer om magt, begær og brutalitet i det berygtede familiedynasti Borgia.

Borgia-slægten stod i centrum af det magtspil, som rasede mellem Europas konger og de italienske krigsherrer i Renæssancen i
1400-tallet.

G.J. Meyers bog er ikke en mytebesat, dramatisk roman a la Victor Hugo eller Donizetti – men derimod snarere en dokumentarisk beretning, der forsøger at nærme sig de historiske kendsgerninger så godt som muligt. Den bygger på akademisk research, men uden at prætendere at give alle de definitive svar.

At genren er nonfiction, bliver bogen ikke mindre spændende af. Bogen spænder over en del årtier. Det er en tid med store krige og enorme politiske omvæltninger. Den kommer ind på mange aspekter ved vores europæiske civilisation, herunder kirkehistorie samt tro, overtro og ekspansion. Endvidere bystaternes dyre krige og kongehusenes rivalisering. Bogen optrevler beske intriger og historiske forviklinger af shakespeareanske dimensioner.

Slægten Borgia begynder i det Herrens år 1453 med valg af ny pave i Rom og Det østromerske Riges kollaps og Konstantinopels fald på grund af tyrkernes fremmarch (sultan Mehmet Erobreren).

Bogen, der er velskrevet og god til at forklare, er velegnet som supplerende materiale til undervisningen i italiensk og historie samt til AT og SRP. Fokusset er på Renæssancen, denne gyldne æra, som konstituerer en uhyre vigtig og central hjørnesten inden for europæisk kultur og historie – og dermed humaniora. Bogen kan anbefales til undervisere, der interesserer sig for Italien og Middelalderen for den nyttige baggrundsvidens skyld. Bogen, der gives fem stjerner af seks mulige, må være guf for historikere.