Big Brother knows all of you

Det moderne Kina har været ramt af mange problemer – korruptionsskandaler, retskendelser, fødevareskandaler, kopivarer, asocial adfærd og så videre. For at komme sådant til livs har regeringen indført et socialt kreditsystem, som kan tjekke tillidsbrydende adfærd. Det gør man ved hjælp af 300.000 overvågningskameraer og anden digital overvågning, der er i stand til at tjekke den enkelte borgers liv: overholdelse af økonomiske forpligtelser, forbrugsmønstre og adfærd online, socialt netværk online, generel adfærd i det offentlige rum og så videre, blandt andet ved hjælp af ansigtsgenkendelse.

På baggrund af et ratingsystem er staten derved i stand til at vurdere alle borgeres adfærd og moral. De ‘artige’ kinesere tildeles goder, afhængigt af ratingen.

Kineserne er tilsyneladende enige i tiltaget (hvis man kan stole på meningsmålingerne!!). Resultatet er en digital totalitarisme.

Men det er jo Kina, hvad med den vestlige verden? Forfatteren til bogen Digital totalitarisme, filosoffen Mads Vestergaard, peger på, at det meget udskældte Stasi fra det hedengangne DDR indsamlede over 170.000 oplysninger om DDR-borgere årligt. Alene Facebook lagrer 1,2 milliarder oplysninger om brugerne årligt – altså 7.000 gange flere end Stasi!

Også i Vesten kan vi tale om et ‘dossier-samfund’, hvor stat og erhvervsliv kender stort set alt til os. Det er ikke de enkelte oplysninger, der gør skaden, men floden af informationer, der øger faren for et totalitært samfund.Mads Vestergaard har skrevet en tankevækkende bog. Det er ikke umiddelbart en lærebog, men for eksempel kapitlet om sociale kreditsystemer i Kina kan læses umiddelbart.

Der er ingen tvivl om, at overvågningssamfundet kan blive et af de kommende års vigtige temaer i samfundsfagsundervisningen.