Forfatteren afliver to myter om børn og unges forhold til it. Den første er, at børn og unge er såkaldt digitale indfødte, og den anden, at det er spild af tid at arbejde med digital dannelse i skolen. Ingen af delene passer. Selvom det ofte hævdes, at børn i dag fødes med en mobiltelefon eller iPad i hånden, så betyder det langtfra, at de er fortrolige med anvendelsen af it. Undersøgelser viser, at unges it-kundskaber er meget mangelfulde. Det gælder både teknisk set og at kunne forholde sig kritisk til, hvad de møder på nettet. Digital dannelse er derfor vigtig. Og det er skolens opgave at ruste eleverne til den digitale virkelighed.

Forfatteren han flere gode pointer. Én går ud på, at digital dannelse ikke kan læres i en traditionel lærercentreret klasse­undervisning. Det skal ske i en scenariedidaktisk sammenhæng, der rummer et fagligt læringsmål og et kommunikativt produktmål. Det vil sige, at eleverne skal arbejde direkte med it-produktioner. Det kunne være oprettelsen af en hjemmeside, hvor eleverne får en række faglige og tekniske kvalifikationer og samtidig oplæres til samarbejdende, kommunikerende og producerende kompetencer. Kun ved at arbejde direkte med it kan eleverne lære om, hvordan de skal forholde sig til it-­produkter og de mange farer, der ligger gemt i den komplekse og fragmenterede it-virkelighed.

En anden pointe er, at man i forbindelse med it bør udvide den traditionelle tekstanalyse ved at se på deiksis, der betyder, hvordan teksten peger ud i verden, tekstens anvendelse af metaforer og tekstens modalitet, der drejer sig om, hvad der opfattes som godt, sandt og nødvendigt. På den måde lærer eleverne at arbejde kritisk med tekster, de læser på internettet.

Bogen er en fin og lettilgængelig indføring i nødvendig­heden af digital dannelse i skolen.