1800-tallet i bredden

1800-tallet i bredden Der er vist ingen tvivl om, at 1800-tallet er en periode af vores historie, hvor der sker en markant udvikling, som peger frem mod det moderne Danmark. I Katrine Charlotte Busks præcise fremstilling kommer vi omkring Danmark som både stormagt og småstat, udvikling og levevilkår på landet og i de voksende storbyer samt den politiske udvikling, herunder Grundloven.

De forholdsvis korte kapitler er gennemillustrerede med fotos, tegninger og malerier, herunder den ene klassiker efter den anden fra guldalderen. Hvert kapitel har en række afsluttende forståelsesspørgsmål, og der er opgaver og kilder til det hele. I i-bogen kan man yderligere få flere opgaver til kapitlerne og henvisninger til film, kunst, skønlitteratur, museer og såkaldte erindringssteder. Det er en virkelig god ide, og der er mange muligheder for at inddrage dette i undervisningen, for eksempel til ekskursioner eller studieture. Der er også en fint afsnit om metode til sidst i i-bogen, hvis eleverne ikke allerede har styr på det. Kapitlerne kan i vid udstrækning håndplukkes eller udelades, hvis man ikke lige har tid, eller hvis man ønsker et mere specifikt fokus.

Som alle bøger, der tager en tætpakket periode i kraven, så er der en afvejning mellem bredde og dybde. Her er bredden prioriteret, og når for eksempel dansk neutralitet, Slaget på Reden og Københavns bombardement skal klares på ni rigt illustrerede sider – inklusive slaveriet på De Vestindiske Øer – ja, så er der fart over feltet. Det ses også i bogens kilder og opgaver. En typisk opgaveformulering fra bogen er ”Var industrialiseringen et fremskridt for Danmark og den danske befolkning?”, og til det gives der én kilde i den fysiske bog – her en anonym beskrivelse af Rubens Dampvæveri fra 1880. Kan man virkelig besvare spørgsmålet med den kilde? Svaret er naturligvis, at der skal mere til, og det skal man til i-bog-udgaven for at finde. Her er der til gengæld tre yderligere kilder til besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, og så begynder det jo virkelig at ligne noget. Men hvorfor ikke henvise eksplicit til disse helt nødvendige kilder løbende i bogen?

Danmark i 1800-tallet er en sikker undervisningsbog, der nok skal finde sit publikum og fungere som introduktion til periodens spændende temaer. Dem kan man så dykke videre ned i ved andre lejligheder. Men den viser også den fysiske bogs stigende afhængighed af i-bogens muligheder, for det er med det ekstra materiale, at bogen virkelig fungerer som en god undervisningsbog med et bredt anlagt emne.