En skattekiste af kulturelle udvekslinger

Billedkunstneren Yayoi Kusama, født 1929, og forfatteren Haruki Murakami, født 1949, samt nationalretten sushi har sat Japan på verdenskortet i nyere tid. Et ørige bestående af fire øer i Stillehavet, der har haft en eksplosiv befolkningsvækst fra at have 46 millioner indbyggere i 1920 til nu at tælle 124 millioner. Grundet beliggenheden har Japan i århundreder undgået påvirkning fra nabokulturer og har således sikret sig en dybt rodfæstet japansk kultur, hvor traditioner og ritualer til familiens ære er i højsædet. En kultur præget af et hav af helligdomme, templer, kunst og kunsthåndværk.

Lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Gunhild Ravn Borggreen, der forsker og underviser, har arbejdet med fokus på transkulturelle udvekslinger mellem dansk og japansk kunst og visuel kultur. Det er der kommet en smuk bog ud af, der fremtræder med en flot grafisk opsætning ledsaget af en stor mængde gengivelser af japanske træsnit.

Bogen er inddelt i otte kapitler, hvor Borggreen først og fremmest formidler sammenhængen mellem billeder og begær. Dernæst definerer, hvad et træsnit egentlig er i japansk sammenhæng, samt udfolder Edo-periodens (1603-1868) kvindeportrætter, især af prostituerede fra storbyen Edo, hvor det første bordel blev etableret i 1618. Det krævede viden om særlige ritualer og artefakter, hvis en mand ville besøge de mest berømte kvinder her. Desuden et kapitel om magtbegær og strukturer i datidens Japan.

I samme periode udvikledes en genre, der blev kaldt for shunga – ‘forårsbilleder’, der især havde fokus på erotiske handlinger og seksuel nydelse, hvilket ses i det visuelle form- og farvesprog. Bogens afsluttende kapitler udbreder idoldyrkelsen i kabuki-teatret, japanernes udlængsel, rejser og landskaber samt en afslutning med titlen ‘Japan i verden’.

I undervisningssammenhæng vil bogen kunne gøre stor nytte i tværfaglig sammenhæng med især billedkunst, dansk, historie og samfundsfag. Spændende er det desuden at tænke på, hvor fremsynet Danmark ifølge bogen har været med hensyn til at indkøbe japanske træsnit i 1800-tallet, hvor Japan åbnede sine grænser, og kunsthandlere og museer strømmede til for at købe de fine træsnit. Designmuseum Danmark har således en stor samling, hvorfra bogens billedmateriale blandt andet er hentet.

Den daværende interesse for indkøb af træsnittene og i det hele taget japansk keramik, metalarbejder og kurveflet havde rod i en bevægelse, der ønskede en fornyelse inden for dansk kunstindustri. Og det nye Kunstindustrimuseums direktør, Karl Madsen, lovpriste den kunstneriske direktør på Den Kongelige Porcelainsfabrik, Arnold Krogh, der var begyndt at lade sig inspirere af motiver fra japansk kultur.

Det kan heller ikke komme bag på nogen, at den visionære Vincent van Gogh i sin tid i Paris fik øjnene op for de farvestærke og klare træsnit og skabte en parafrase, ‘Kurtisane’, i 1887 af en af Keisai Eisens værker fra 1830.

Bogen åbner desuden samlet set for en skattekiste af kulturelle udvekslinger mellem Japan og Vesteuropa med sigte på den visuelle kultur i et levende og nuanceret sprog, som ville kunne tilegnes af enhver gymnasieelev.