Epokegørende nyt undervisningsmateriale!

Denne bog er (så vidt forfatterne har kunnet erfare) den første lære- og tekstbog til den gymnasiale undervisning på et vestligt sprog om arabisk filosofi. Den rummer uddrag af 14 tekster skrevet af de mest kendte primært arabiske forfattere fra den gyldne periode i den arabiske verden cirka 800-1200 efter vores tidsregning oversat fra arabisk til et lettilgængeligt dansk sprog af forfatterne selv. Bogen er beregnet til filosofi, religion og idéhistorie, og forfatterne har været meget præcise i udvalget af teksterne med emnerne: erkendelsesteori, teologi, mystik, etik, politisk filosofi og teknologi og videnskab. Det er emner, som man beskæftiger sig med i disse fag, og de faglige begreber som rationel og empirisk viden, væren, væsen og essens, determinisme, fri vilje samt begreber og symboler inden for matematik og de naturvidenskabelige fag vil være eleverne bekendt. Til bogens emner er der knyttet gode, forklarende introduktioner, relevante arbejdsspørgsmål til teksterne, og desuden er bogen smukt illustreret. Forfatterne har således gjort sig megen umage for at bane vejen for eleverne til en fremmedartet kultur.

I den arabiske verden blev Platons og Aristoteles’ skrifter og de væsentligste medicinske, naturvidenskabelige og matematiske værker fra den antikke græske kultur oversat fra græsk til arabisk. I arabisk filosofi og teologi var det især Aristoteles’ rationelle filosofi, der betød et nybrud over for tidens traditionelle tænkning, og inden for medicin, naturvidenskab og matematik bidrog den græske arv til et kreativt miljø, der medførte ny viden og betydningsfulde opfindelser.

I Andalusien blev der i den tidlige middelalder oversat en stor mængde af den græske filosofi samt de arabiske filosoffers kommentarer hertil fra arabisk til latin.

I dag diskuterer man meget, hvilken betydning den gyldne periode i den arabiske kultur havde for Vesteuropas kultur i middelalderen og efterfølgende. Og holdningerne synes enten at være, at den arabiske kultur har betydet alt for Europa, eller at den har været helt ubetydelig. Bogens forfattere lægger sig midt imellem disse synspunkter og giver nogle eksempler på den arabiske kulturoverføring til Europa. Hertil vil jeg også tilføje Aristoteles’ betydning for Thomas Aguinas’ teologi, hvis følgevirkninger for forholdet mellem filosofi og teologi rakte helt frem til det 18. århundrede i europæisk tænkning.

Usikkerheden om betydningen af den arabiske kulturoverføring skyldes, at der endnu ikke er forsket tilstrækkeligt i dette spørgsmål. Fremstillinger af middelalderens filosofi, teologi og videnskab har således ikke kunnet integrere den arabiske filosofi og videnskab heri. Den arabiske kultur bliver beskrevet i  særskilte afsnit. Det har også betydet, at der har manglet pædagogiske tilgange til den arabiske filosofi, hvilket forfatterne så håber, at denne udgivelse kan være med til at råde bod på. Og det, kan jeg kun bekræfte, er lykkedes for dem. Det er et supergodt og vellykket initiativ.