Allerede i titlen kan man mærke en lyst til at gå nye veje, for globalisering, det er vel noget, vi forbinder med vores egen samtid? Imidlertid mener forfatteren, at der finder en globalisering sted i perioden 1850-1914, men bogen bruger ikke megen energi på at ændre vores normale opfattelse af perioden som præget af den industrielle revolution, økonomisk vækst og multipolære magtrelationer. Normalt omtales perioden i øvrigt som globaliseringens anden fase, så på mange måder sparker forfatteren åbne døre ind. Bogens fokus ligger på: ”De politiske, økonomiske og sociale udviklingslinjer, der gjorde sig gældende i Storbritannien, Japan, Tyskland, USA og Rusland.”  Og det er det nye ved denne i øvrigt meget velskrevne bog, nemlig den komparative tilgang, og jeg er helt enig med forfatteren, når han skriver, at en mere metodisk tilgang til historien ofte medfører mere kvalificerede problemformuleringer.

Bogen er bygget op over de fem landes udviklingslinjer, men opdelt i afsnit, så man kan indsnævre fokus til for eksempel at sammenligne Storbritanniens og Tysklands historiske forudsætninger som politisk stormagt. Eller overveje, hvorfor USA’s industrielle revolution kommer før Ruslands. Det komparative greb rejser umiddelbart en lang række elementært spændende spørgsmål, og til at kvalificere undersøgelserne benytter forfatteren sig af to modeller fra samfundsvidenskaben: most different design og most similar design. Modellerne giver rigtig god mening, men samtidig kræves det, at eleven er i stand til at opstille væsentlige parametre, når ikke blot forskelle og ligheder skal findes. Det gælder jo om at reflektere over årsagerne til udviklingslinjerne. Her mangler bogen nogle flere konkrete eksempler, for hvordan lærer man ellers at opstille de relevante parametre? Men den vinder ved nogle gode opgaveformuleringer, som viser vejen.

Problemet med den komparative metode er en lang række gentagelser, for sjovt nok er konsekvenserne ofte de samme, når de forskellige landes mudrede landeveje erstattes med et velfungerende jernbanenet. Det komparative studie risikerer også at sætte en parentes om fortid og fremtid, og her savner man virkelig den inddragelse af historiesyn, som forfatteren lover i indledningen, og som ville have løftet sammenligningen af antallet af fabrikker, skibstonnage og urbanisering fra et redegørende/analytisk til et vurderende/diskuterende niveau. I – forhåbentlig – andet oplag kunne man overveje at skære et-to lande ud og i stedet stramme op på det metodiske og inddrage et kildemateriale, som lægger op til diskussioner på et højere taksonomisk niveau. Ambitionen er god!