Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Bæredygtighed Besparelse BNP Brobygning campus
  • Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk
  • EOP Epx EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog
  • Fremmedsprogsstrategi fusion gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt
  • Indeklima Indflydelse Innovation Integration Internationalt It It i undervisning It-forbud Japan Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima
  • Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn
  • Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind
  • Overenskomst Pension politik Præstationskultur Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv
  • serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst
  • Teoretisk pædagogikum Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur ungdomsuddannelse valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC
  • Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
Anne_Boie J Ny

Algoritmer og faglige metoder

23. januar 2018
Skrevet af_
Anne Boie Johannesson

Jeg er ved at afprøve et helt nyt forløb om computational thinking som led i DiDak-projektet om digital dannelse i fagene. Det er tværfagligt i kemi og dansk, og det handler om algoritmer.

Hovedformålet med forløbet er, at eleverne skal have indsigt i, hvad algoritmer er, og hvilken betydning de har for vores hverdag. Der er nemlig komplicerede algoritmer bag, hvilke opslag vi får vist på Facebook, hvilke film og serier Netflix foreslår os, og hvilke søgeresultater Google viser os.

På mange måder er algoritmer en rigtig god ting, fordi de hjælper os med at sortere i uoverskuelige mængder af data. Men man skal huske, at algoritmer skrives af mennesker, og at de ikke er uden svagheder. Som eksempel kan nævnes, at Google på et tidspunkt identificerede afroamerikanske kvinder som aber. Det fik de heldigvis hurtigt rettet op på!

Et lavpraktisk eksempel på betydningen af algoritmer er, når eleverne skal finde information om alkohol i kemi. Hvis jeg beder dem om at google “alkohol”, får de søgeresultater om druk og fester. Når jeg googler samme ord, får jeg mere undervisningsrelateret stof frem. Det skyldes simpelthen, at Google giver os det, som deres algoritme tror, at vi gerne vil have. Og det baseres på brugerens tidligere søgninger samt adfærd på nettet.

I algoritmeforløbet er vi startet med små simple øvelser som at beskrive tømning af postkasse, lektietjek i Lectio, bageopskrift m.m. som algoritmer, dvs. som korte og simple instruktioner, der potentielt vil kunne forstås af en computer. Tømningen af postkassen kan fx se ud på denne måde:

  • Tag postkassenøglen
  • Åbn hoveddøren
  • Gå ud til postkassen
  • Lås postkassen op
  • HVIS der er post i postkassen, tages dette op, og postkassen låses
  • ELLERS låses postkassen
  • Gå ind ad hoveddøren
  • Luk hoveddøren
  • Læg nøglen på plads

Eleverne lavede algoritmerne i grupper, og derefter afprøvede og kommenterede de to andre gruppers algoritmer. Da de havde styr på den basale tankegang, gik vi videre til at lave algoritmer for mængdeberegningsopgaver i kemi. Klassen havde i forvejen været igennem det, men de havde ikke overblik over metoden og begreberne. De kæmpede en brav kamp med algoritmerne, og efterfølgende prøvede de at løse opgaver med hinandens algoritmer. Generelt fik de lavet fornuftige algoritmer, og de sagde efterfølgende, at det systematiske i algoritmetankegangen havde hjulpet dem til at få helt styr på metoden.

Det næste, vi tager fat på, er dansk. De skal lave en algoritme for, hvordan der kan udarbejdes personkarakteristikker i forbindelse med novelleanalyse. Efter min erfaring hjælper det ofte eleverne en hel del, når det metodiske i dansk systematiseres, og jeg er spændt på at se, om dette element af computational thinking kan bidrage til at øge fagligheden, ligesom det gjorde i kemidelen.

Forløbet afsluttes med, at vi diskuterer betydning og konsekvenser ved algoritmerne bag blandt andet Google og Facebook. Diskussionen skal tage udgangspunkt i de første 20 minutter af udsendelsen “Supertanker: Algoritmer – du er (bare) et tal” fra P1 samt i artiklen “Samfundet er i hænderne på algoritmer, men kode-etikken er helt til rotterne”  fra Version 2.

Og så håber jeg, at eleverne er blevet klogere på, hvad en algoritme er, hvordan algoritmer kan hjælpe os med at løse komplicerede opgaver, hvad algoritmer betyder for os i vores hverdag, samt hvilke potentialer og farer der er ved algoritmer. Den viden vil bidrage til deres almene dannelse på det digitale område, og den vil forhåbentlig hjælpe dem til at tænke kritisk og velovervejet.

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    Hvad skal vi med GL?

  • No image

    Elektrohypersensitivitet – en advarsel

  • egon_kristensen_mp_pension sorthvid

    Alle nedslidte skal hjælpes

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater