Skærmpolitik og firewalls
Kommissionen anbefaler, at der indføres lovkrav om, at alle ungdomsuddannelsesinstitutioner skal have en skærmpolitik.
Politikken skal have særligt fokus på at undgå forstyrrende og distraherende brug af smartphones og kommercielle tjenester på f.eks. computere i undervisningssituationer, men den kan også være mere vidtgående med henblik på at understøtte de unges fysiske fællesskaber og aktiviteter.
Det skal ikke længere være muligt at se porno, shoppe, gamble eller game på skolernes internet. Derfor anbefales det, at alle ungdomsuddannelser indfører firewalls, som skal spærre adgangen til ikke-relevante hjemmesider, apps og tjenester.
Kommissionen anbefaler også, at alle omklædningsfaciliteter på ungdomsuddannelser skal være smartphonefri rum.