Læsevejledere om skærmfri undervisning: Ordblinde må ikke betale prisen

Når skærmene forsvinder fra klasselokalet, er det vigtigt at tage særlige hensyn til klassens ordblinde elever, så overgangen til analog undervisning ikke stiller dem dårligere. Det understreger to læsevejledere, som Gymnasieskolen har talt med. For fraværet af digitale hjælpemidler, der kan læse højt og foreslå stavning, kan ramme de ordblinde elever, lyder det.

”Det kan ofte ende ud i, at når de andre elever så er færdige med at læse og skal videre til gruppearbejdet, så sidder den ordblinde elev tilbage med en halvlæst tekst. Eller også har de været nødt til at skimme så meget, at de kun har fået halvdelen af indholdet med,” fortæller Marie Ågård Bennike, der er formand for Læse- og Matematikvejlederforeningen.

Til dagligt arbejder hun som fuldtidslæsevejleder på Tradium i Randers – et arbejde hvor spørgsmålet om, hvordan ordblinde elever bedst bliver understøttet i undervisningen, fylder meget.

Og i takt med at flere gymnasier eksperimenterer med analog undervisning, oplever hun, at der er grund til at have særligt fokus på de ordblinde elever. For når læreren beordrer skærmene ud af lokalet og i stedet deler tekster ud på papir, kan undervisningen se ens ud. Men elevernes forudsætninger for at læse teksten er ikke nødvendigvis de samme.

Håndskrift med undtagelser
En af de lærere, der har taget den analoge undervisning til sig, er Signe Eike. Hun er dansk- og engelsklærer på Frederiksberg Gymnasium og har de seneste 5 år også været læsevejleder på skolen.

Signe Eike

Læsevejleder og dansk- og engelsklærer
Frederiksberg Gymnasium

Ved skolestarten i år besluttede hun sig for, at hendes undervisning i det første forløb i alle klasser skulle være analog.

”Så sidder de ligesom i gamle dage og skriver noter i hånden, og fordi det, de laver i timen, nu er mere synligt, så får vi også diskuteret, hvad gode noter er,” siger hun og fortæller også, at hun kan mærke, at eleverne er mere nærværende.

Til spørgsmålet om, hvordan hun tager hensyn til elever med ordblindhed, forklarer Signe Eike, at eleverne bliver undtaget fra at skrive i hånden, hvis de gerne vil gøre brug af deres hjælpemidler til afleveringer. Når der bruges en time på eksempelvis at skrive i hånden, så får de ordblinde elever lov til at sidde med computeren fremme. Dog skal de så sidde med ryggen til hende, så hun kan følge med i deres skriveproces.

”Hvis eleverne ikke bryder sig om at skille sig ud på den måde, så prøver jeg at tilpasse undervisningen, så de for eksempel kan skrive i hånden ligesom de andre og senere bruge computeren til at tjekke igennem,” forklarer hun.

Det er dog sjældent, at det er en reel udfordring, for ifølge Signe Eike er fællesskaberne i klasserne gode, og der er forståelse for klassekammeraters forskellige udfordringer. Men de ordblinde elever er ikke helt undtaget fra den analoge undervisning. Når der for eksempel laves ordforrådsøvelser eller tegninger, så er de ordblinde elever altid med på lige fod med deres klassekammerater.

Kræfter til mere end at afkode
Marie Ågård Bennike understreger, at hun ikke er modstander af analog undervisning. Tværtimod kan undervisning uden skærme være en god måde at skabe fordybelse på, også for ordblinde elever.

Marie Ågård Bennike

Læsevejleder
Tradium

Problemet opstår, hvis den analog undervisning betyder, at en elev med ordblindhed bruger så meget tid og mental energi på at afkode teksten, at der bliver mindre overskud til selve undervisningen.

”Analog undervisning skal ikke være på bekostning af ordblinde elevers tid og mentale energi,” understreger hun.

Hun peger blandt andet på gruppearbejde som en situation, hvor analog undervisning kan fungere rigtig godt. På Roskilde Handelsskole arbejder man eksempelvis med analog undervisning i gruppearbejde, hvor eleverne får udleveret tekster og billeder på papir og sammen løser opgaverne.

Det kan ifølge Marie Ågård Bennike være en god måde at bruge den analoge undervisning på, fordi eleverne kan trække på hinandens forskellige styrker.

”Men det kommer i sidste ende an på klassen, for hvis den har en god kultur i forhold til elever med særlige hensyn, så kan det jo fungere superfint. Særligt hvis alle ikke nødvendigvis behøver at skrive hver især, men går sammen om det,” siger hun.

Læreren skal ikke stå alene
Diskussionen om mere analog undervisning hænger også sammen med en anden aktuel udfordring på de gymnasiale uddannelser: frygten for snyd med kunstig intelligens. Marie Ågård Bennike anerkender, at AI-snyd er en reel udfordring. Men hun mener ikke, at bekymringen skal føre til, at ordblinde elever får sværere ved at gennemføre en gymnasial uddannelse. Hun peger i stedet på, at en af de største udfordringer ved skærmbrug kan være distraktioner.

For Marie Ågård Bennike er løsningen derfor ikke at vælge mellem analog eller digital undervisning.

I stedet skal skolerne skabe en kultur, hvor der er plads til begge dele, og hvor lærerne ved, hvordan de kan tage hensyn til elever med ordblindhed. Det kræver, at lærerne ikke står alene med ansvaret for at finde løsningerne. Læsevejledere og ledelse bør inddrages, og skolerne bør orientere sig om de krav og rettigheder, der gælder for ordblinde elever, siger hun.

”Det vigtigste er, at man på skolerne får taget nogle snakke om, hvordan man håndterer analog undervisning med hensyn til ordblinde,” siger Marie Ågård Bennike.