Sådan håndterer lærere det faglige fald

Et lavere fagligt niveau, en faldende lyst til at lære og en manglende evne til at koncentrere og fordybe sig har længe tvunget naturfagslærere til at ændre både undervisning og lektier, fortæller flere faglige foreninger.

”Katastrofe”, ”Faglighedskrise” og ”PISA-chok”.
Sådan har det lydt, siden PISA 2025 blev offentliggjort for knap to uger siden med historisk lave resultater i både læsning, matematik og naturfag.

Hos Fysiklærerforeningen, Kemilærerforeningen og Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening er de ikke i chok. For de har i årevis kunnet se et dalende fagligt niveau, og stadigt flere elever, der mangler evnen til at koncentrere sig, fordybe sig og i det hele taget har lysten til at lære.

”Det er en tendens, vi har set i mange år, så vi er ikke overraskede. Vi har set et faldende niveau i rigtig mange år, og det har vi også råbt højt om,” siger Jeppe Willads Petersen, næstformand i Fysiklærerforeningen.

”Jeg var nok lidt overrasket over, at faldet var så markant, for vi har talt om faldende niveau i mange år, og der er sat alle mulige tiltag i værk i folkeskolen med regnestrategier og alt muligt andet. Så jeg havde regnet med, at det snart ville bære frugt, så det er ret nedslående og skræmmende, at niveauet fortsætter med at falde,” siger Anne Øhrstrøm, forperson for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening.

Elementær matematik udfordrer
Selv har Anne Øhrstrøm 33 år i bagagen som gymnasielærer, hvor hun primært har undervist i matematik på hhx.

Hun oplever en eskalering i forhold til, at helt elementære ting i matematik spænder ben for eleverne. I øjeblikket arbejder hun med statistiske test i sin 2.g-klasse, og der mangler en stor del af eleverne nogle kompetencer til at gennemføre mellemregninger, som er nødvendige for arbejdet.

”Når vi skal sætte tal i anden, er de usikre på, hvad der sker med negative tal i anden, eller en brøk med nul i tæller kan udfordre. Det er egentlig ikke det, vi skal arbejde med i undervisningen, men det kommer vi til, fordi eleverne er usikre på basis regneregler,” fortæller Anne Øhrstrøm.

Selvom de på hendes arbejdsplads bruger Geogebra, som de også gør i folkeskolen, så oplever hun også, at eleverne mangler helt grundlæggende it- og teknologiforståelse i matematik.

Den faglige læsning er også svær for mange elever.

”Det har i årevis været et indsatsområde for matematiklærere, at de ikke skal pakke stoffet for meget ud for eleverne. Med flere dårlige læsere bliver det kun sværere, og nogle lærere fristes til at give op, lave videoer og tygge de faglige tekster i små bidder,” siger hun.

Anne Øhrstrøm peger også på nødvendigheden af at lave kortere sekvenser.

”Evnen til at fordybe sig i opgaver i mere end 30 minutter er der meget få elever, der har, så det er blevet et livsvilkår for mig som lærer at lave rigtig mange skift i undervisningen for at fastholde elevernes interesse. Mange elever er heller ikke selvkørende, og evnen til at aflæse, hvad de selv skal gøre, er blevet forringet.”

Nogle studieretninger bliver skraldespande
Jeppe Willads Petersen prøver at holde fokus på, hvad der interesserer eleverne – og laver også undervisning med stor afveksling – med både eksperimenter, små opgaver, teori, og så læses der mere på klassen.

Da Jeppe Willads Petersen i 2014 var helt ny uerfaren fysiklærer, gav han rask væk 10 siders fysik for i lektier. I dag giver han højst to-tre sider.

”Det handler både om elevernes læsefaglige niveau og den manglende koncentrationsevne, og hvis lektier bliver for avanceret, så laver eleverne dem bare ikke. Har jeg forberedelsestid til det, sørger jeg også for at lave spørgsmål til teksten undervejs, så flere elever rent faktisk kan forstå det læste,” forklarer han.

Det dalende niveau især i matematik får flere elever til at koble helt ud af undervisningen, når de skal regne i fysik på C-niveau, men Jeppe Willads Petersen ser også en anden konsekvens: At langt færre elever vælger de naturvidenskabelige retninger med matematik på A-niveau.

”Der er en tendens til, at vi mangler de svagere elever, for de tør ikke vælge os. De ved godt, at de ikke har forudsætningerne til topkaraktererne, og der er en historie om, at hvis du skal være science-elev, skal du være en stærk elev.”

Ud over mindre diversitet på studieretninger med matematik og fysik, mener han også, at det faldende matematikniveau er med til at gøre andre studieretninger som samfundsfag og engelsk samt biologi og kemi superpopulære.

”Det dalende matematikniveau gør, at andre studieretninger bliver skraldespande. Jeg er sikker på, at nogle elever ser de studieretninger som det fedeste, men hvis de skal gå der med alle dem, der har valgt den, fordi den er nemmest, så går det ud over niveauet,” mener han.

Niveauet presses ned
Lone Andersen er formand for Kemilærerforeningen og har 27 års erfaring som gymnasielærer. Stort set alle år har hun undervist i kemi.

Hun oplever elever, der er blevet dårligere til at læse, dårligere til at gå i skole i det hele taget, og en større andel af eleverne, der ikke kan se en mening med det, de skal lære i gymnasiet. Elever, der mangler motivation og interesse i at lære.

”Som kemilærere har vi aldrig forventet at kunne bygge videre på noget fra folkeskolen, så starten på elevernes uddannelse på gymnasieniveau har ikke ændret sig, men det har elevernes forudsætning for at lære. De er dårligere til at læse og svagere til selvstændigt arbejde, så der skal meget mere styring til, og alting skal skæres ud i bidder,” siger Lone Andersen.

”Som det allervigtigste er den faglige nysgerrighed og interesse faldet, for hvis den var der, kunne vi nå rigtig langt, men lysten til at sætte sig ind i tingene, koncentrere sig og fordybe sig er blevet mindre. Når de så samtidig er dårlige til at læse, bliver det endnu sværere,” fortsætter hun.

I hendes egen undervisning er hun meget mere opmærksom på variation end tidligere, og det er blevet vanskeligere at give lektier for – både læsestof og opgaver.

”Jeg giver stadig hjemmeopgaver for, men niveauet er presset ned for at få alle med, og jeg giver meget mere hjælp til opgaverne. Vi taler om det på klassen, så de er forberedt på, hvad de skal lave, og i opgaverne kan jeg indlægge nogle små eksempler, som viser, hvad de skal.”

Kæmpe fraværsproblematik
De peger alle tre på en større spredning blandt eleverne. Der er stadig en topgruppe af elever, som er dygtige til næsten alt, og så er bunden med flere svage elever, der klarer sig dårligt, vokset.

”Midtergruppen er blevet mindre, så vi oplever en stor gruppe, der får 00 og 02 i matematik, og så en topgruppe, der får 10 og 12. Man kan godt blive frustreret som lærer, fordi man synes, man forsømmer topgruppen, når man skal have alle med,” siger Anne Øhrstrøm.

Alle tre fortæller også om den fraværsproblematik blandt eleverne, som PISA 2025 sætter fokus på – med flere elever, der kommer for sent og pjækker fra skolen.

”Vi har en kæmpe fraværsproblematik på gymnasierne, og her går diskussionen meget på konsekvenser og mængden af tilladeligt fravær, men problemet ligger et helt andet sted. Hvis vi skal ud i tre advarsler, før elever retter ind. Så er problemet jo, at de ikke gider være her,” siger Jeppe Willads Petersen.

Hvad er eleverne blevet bedre til?
Adspurgt om eleverne er blevet bedre til noget over årene, peger Jeppe Willads Petersen på, at eleverne har et lidt bredere udsyn, som også kan bidrage til udvikling af undervisningen og være med til at fange interessen hos nogle elever.

”Måske har en elev lige set en ny opdagelse eller andet på TikTok, og her kan man fange nogle elever ved at gribe det i momentet,” fortæller han.

Anne Øhrstrøm peger på elevernes evne til at samarbejde og inkludere hinanden.

Lone Andersen mener, eleverne er blevet bedre til at se en sammenhæng mellem skole og samfundet generelt.

”Det er godt, at de kan se en større sammenhæng, men det er ikke så godt, når det er sket på bekostning af deres faglige niveau og viden,” siger Lone Andersen.

Ønsker til ændringer
Hvor politikere, forskere, organisationer og andre i kølvandet på PISA-resultaterne nærmest kappes om tiltag, der skal ændre på tingenes tilstand med forslag om alt fra stop for skærme, skrotning af Aula, bibeholdelse af 10. klasse, flere ressourcer, flere lærere og større krav til opdragelse og forældreansvar, så har de tre faglige foreninger også et par ønsker.

For Lone Andersen og hendes kemilærere er det allervigtigste, at man i folkeskolerne kickstarter elevernes lyst til at lære naturvidenskab.

”Det kan man måske gøre ved at lave flere eksperimenter, som kan være med til at træne elevernes nysgerrighed, men det kræver fagligt dygtige undervisere i folkeskolen,” siger hun.

Anne Øhrstrøm er enig i tilgangen med mindre brug af skærme, og så fremhæver hun et godt samarbejde på tværs af grundskole og ungdomsdannelser, ligesom det allerede sker i NCUM – Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning.

Jeppe Willads Petersen efterlyser dygtige veluddannede lærere i grundskolen.

”Rigtig mange steder mangler der fysik- og kemilærere i grundskolen. Men de mennesker, der har forudsætningerne til at løfte naturfag i folkeskolen, de kan nemt få et job i industrien med både højere løn og langt mere prestige, så det er svært at sige, hvordan vi får skaffet de lærere,” siger han.