Tekst_
Ida Abildtrup
Foto_
Jacob Nielsen
En gymnasiereform med den helt nye uddannelse epx er på vej. Gymnasielærerne skal forholde sig til store forandringer i de kommende år.
Gymnasieskolen sætter fokus på gymnasielærernes kompetencer i en ny tid.
Energien er til at mærke, når Dorthe Kvetny Koefoed underviser. Der bliver både givet highfives og fist bumps til eleverne i 1.c, når de deltager i engelskundervisningen. Anerkendelsen kommer også verbalt, nogle elever får et ”good job”, når de byder ind.
Forståelsen for hver elev og gruppedynamikkerne i klassen er noget, der allerede er taget højde for, inden eleverne i 1.c på Midtsjællands Gymnasium i Haslev er trådt ind ad døren til klasselokalet. Alle skolens 1.g-klasser har fra første dag faste pladser.
Dorthe Kvetny Koefoed fortæller, at hun har en 3.g-klasse, hvor eleverne selv har bedt om at få faste pladser. De siger, at hvis de selv skal vælge, vil der opstå splid og fnidder i klassen.
”Det er et led til at få dem ind i fagligheden. I dag snakker vi om Shakespeare, så skal eleverne ikke sidde og tænke over, om der er nogen, der bliver sure, fordi de ikke sætter sig ved siden af dem,” siger Dorthe Kvetny Koefoed.
Det handler også om, at alle skal være en del af fællesskabet i undervisningen. Og ingen skal være efterladt alene, fortæller hun.
Lærere og ledelse på Midtsjællands Gymnasium har længe haft fokus på relationsarbejdet. Og det er bestemt ikke blevet mindre væsentligt.
Hør Thomas Onjukka Maale fortælle om at arbejde med relationsarbejde.
Klasselærer-funktion er vigtig
På Midtsjællands Gymnasium handler det relationelle arbejde om at skabe et trygt klasserum, hvor eleverne trives indbyrdes og har et godt og tillidsfuldt forhold til lærerne.
En afgørende faktor er ifølge Dorthe Kvetny Kofoed, at man på skolen har valgt at have klasselærere. Det betyder, at alle lærere ikke skal være tovholder på alting. Hun er selv klasselærer og fungerer derudover som koordinator for alle klasselærerne på skolen. Klasselæreren har som udgangspunkt eleverne i alle tre år og har ekstra timer med klassen.
”En klasselærer er en voksen, som følger eleven hele vejen igennem gymnasiet. En klasselærer er limen mellem tværfaglige projekter og store skriftlige opgaver,” siger Dorthe Kvetny Koefoed.
Hun mener, at klasselærerne på skolen skaber et rum, som ikke er et præstationsrum, men et træningsrum. Læreren er nemlig med til at samle op på de erfaringer, eleverne gør sig gennem gymnasietiden.
Med klasselæreren som guide evaluerer eleven på en opgave som eksempelvis DHO. Og når det så bliver tid til at skrive SRP, kigger eleven sammen med læreren tilbage på disse erfaringer.
Rollen som klasselærer kan være en fordel, når man underviser en klasse. Det fortæller to af Dorthe Kvetny Koefoeds kolleger, som også er klasselærere – Thomas Onjukka Maale og Signe Boe Rasmussen.
”Når man har opbygget en relation til eleverne, kan man få eleverne med til meget. Også selvom de synes, at noget er svært,” fortæller Signe Boe Rasmussen, der underviser i dansk og religion.
Vi kan hjælpe eleverne til at være i et fagligt rum, hvor der er ro, orden og tid til fordybelse.
Alle tre lærere mener, at relationsarbejdet er grundstenen, som får det faglige til at fungere i en klasse.
”Jeg kommer meget tættere på eleverne, når jeg er deres klasselærer. Det gør det nemmere at se, hvis der er nogle, der eksempelvis ikke trives, og det gør også noget i forhold til at kunne rykke klassen fagligt,” siger Thomas Onjukka Maale.
Undervisningen er ifølge de tre lærere en konstant balancegang. Nogle gange går man som lærer lidt for hurtigt frem, andre gange lidt for langsomt. Jo bedre man kender sine elever, jo lettere er det at sætte de rigtige rammer.
Mere tilbageholdende
Thomas Onjukka Maale har en mere stille tilgang, når han underviser i matematik, end Dorthe Kvetny Koefoed har i 1.c. For relationsarbejdet kan se ud på mange måder, alt efter fag og hvilke lærere der underviser.
I matematiktimen er der plads til en anden slags fordybelse, når eleverne får en opfriskning på læreplanen inden terminsprøven.
På tavlen skriver Thomas Onjukka Maale en ligning, hvor x skal isoleres.
En elev rækker hånden op, hendes kinder bliver røde, imens hun giver det rigtige svar. Da hun har talt færdig, prøver hun at skjule de blussende kinder med hænderne.
”Ja, klasse, super,” siger Thomas Onjukka Maale til eleven i et afmålt stemmeleje.
Eleverne er i de senere år blev mere tilbageholdende i undervisningen, og flere har svært ved at række hånden op. Det fortæller rektor Lene Eilertsen, som også selv underviser. Hun og andre lærere har derfor ændret deres undervisning for at få alle med.
Erfaringen på skolen er, at eleverne oftere siger noget i plenum, hvis de først indbyrdes har diskuteret den faglige problemstilling. Når man snakker med sin sidemakker eller i små grupper, er der mindre chance for at udstille sig selv som én, der enten ved alt for meget eller alt for lidt om et emne.
”De unge bruger mange ressourcer på, hvad andre synes om dem. De tænker meget over, hvordan de passer ind, og hvordan de kan iscenesætte sig selv. Og det kommer også til at fylde i det fysiske fællesskab,” forklarer Lene Eilertsen.
De ved, hvad der skal ske
Utryghed i klassen, hvor elever ikke har lyst til at byde ind i timen, tager tid at ændre på. Det mener de tre lærere, som fortæller, at der bliver en større tryghed i en klasse, når man har en bedre relation til eleverne.
”Man skal have nogle rutiner i en klasse. Eleverne føler sig trygge ved, at når jeg kommer ind i klasserummet, så ved de, hvad der skal ske,” siger Thomas Onjukka Maale og fortsætter:
”Så har de også en ro i forhold til den læring, der skal ske.”
Thomas Onjukka Maale fortæller, at det er lettere at undervise eleverne, når de ser ham som et helt menneske.
”Så er jeg ikke kun matematiklæreren, der underviser. Så er jeg også fodboldspilleren eller faren,” forklarer han.
Det er jo en fornøjelse at komme ind i en klasse, hvor tingene bare sidder.
De tre lærere holder meget af samspillet med de unge og oplever relationsarbejdet som meget meningsfuldt. Men det kan også være hårdt og krævende. Især de første måneder i en ny klasse.
”Men det er jo en fornøjelse at komme ind i en klasse, hvor tingene bare sidder,” siger Thomas Onjukka Maale.
Signe Boe Rasmussen indskyder, at det også er de små ting i hverdagen, som betyder noget. Med skolens 60-minutters moduler er det ofte muligt for hende at få talt med alle eleverne i klassen.
”Når eleverne føler sig set og hørt, føler de sig også mere forpligtet til at gøre det, jeg beder dem om at gøre i undervisningen,” siger hun.
Signe Boe Rasmussen fortæller, at relationsarbejdet giver hende bedre mulighed for at skabe god faglig undervisning, og hun får elever, som i højere grad trives på skolen.
”Det er hårdt at være teenager, og det er komplekst at gå i gymnasiet. Vi kan ikke tage den der ’weltschmerz’ fra eleverne, men vi kan hjælpe dem til at være i et fagligt rum, hvor der er ro, orden og tid til fordybelse.”
Læs kapitel 3
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode