Tekst_
Dorthe Kirkgaard Nielsen
Foto_
Jacob Nielsen
Aske Juul Lassen
- Master i europæisk etnologi fra Københavns Universitet.
- Ph.d. i etnologi og aldringsstudier fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.
- Lektor i etnologi og aldringsforskning ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.
- Projektansvarlig for forskningsprojektet Seniorpraksis.
- Forfatter til bogen Livets tredje akt.
Aske Juul Lassen
- Master i europæisk etnologi fra Københavns Universitet.
- Ph.d. i etnologi og aldringsstudier fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.
- Lektor i etnologi og aldringsforskning ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.
- Projektansvarlig for forskningsprojektet Seniorpraksis.
- Forfatter til bogen Livets tredje akt.
Det giver rigtig god mening at få gymnasielærere til at blive længere i jobbet. For med alderen følger en lang række seniorkompetencer, som gør lærerne bedre til deres arbejde, siger lektor i aldringsforskning.
Når vi taler om forlængelse af arbejdsliv og fastholdelse af seniorer, kommer samtalen alt for ofte til at handle om sikring af arbejdsstyrken, antal nødvendige timer og seniorer som arbejdskraftpotentiale.
I stedet burde fokus være på alt det, som de ældre og erfarne medarbejdere bidrager med til arbejdspladsen. De mange seniorkompetencer.
Sådan lyder det fra Aske Juul Lassen, lektor i etnologi og aldringsforskning ved Københavns Universitet og ansvarlig for forskningsprojektet Seniorpraksis.
For ældre medarbejdere er ikke bare trætte eller måske udslidte. De er også erfarne, fleksible og motiverede. De er kulturbærere og en styrke for arbejdspladsen.
”Helt overordnet bliver man ofte lidt langsommere, når man bliver ældre. Til gengæld udfører man arbejdet bedre,” konstaterer Aske Juul Lassen.
Bedre formidlingsevner
Ifølge ham viser forskningen, at man med alderen bliver bedre til dialektisk tænkning – altså det at have to modsatrettede anskuelser, men også bedre til perspektivistisk tænkning, hvor man bliver bedre til at hive sig selv ud ad ligningen.
”Begge dele er godt i forhold til både konflikter i gymnasieklasser, og når du som gymnasielærer skal åbne verden for unge mennesker,” siger han.
En ældre lærer vil typisk vise større omsorg og empati over for både kolleger og elever.
Derudover gør alderen også en bedre til systematisk tænkning og til at formidle.
”Også gode kompetencer for en gymnasielærer,” konstaterer Aske Juul Lassen.
I forhold til de forøgede formidlingsevner refererer han til Raymond Cattells teori om flydende og krystalliseret intelligens. Den flydende intelligens udvikler man, mens man er ung, og den peaker omkring de 30 år. Den krystalliserede intelligens udvikler man til gengæld hele livet.
”Den flydende intelligens gør en hurtig, innovativ og til en god problemknuser. Den krystalliserede intelligens gør til gengæld, at man kondenserer den viden, man har, og det er netop med til at gøre dig til en god formidler,” fortæller Aske Juul Lassen.
Bedre kontrol med følelser
Forskningen viser også, at man med alderen bliver bedre til emotionel kontrol og mindre udfarende. Og dermed bedre til at drage professionel omsorg og empati.
Aske Juul Lassen understreger, at det er individuelt, og at der vil være mennesker, hvor det ikke holder. For vi mennesker kan have nogle særlige kendetegn, som bliver forstærket med alderen.
”Hvis du er et røvhul som ung, er du nok et røvhul hele livet. Men helt generelt så bliver vi bedre til at kontrollere opfarende følelser med alderen, og derfor vil en ældre gymnasielærer typisk vise større omsorg og empati overfor både kollegaer og elever,” forklarer han.
Der er rigtig meget god viden blandt erfarne medarbejdere i forhold til kulturen på arbejdspladsen.
Seniorer som kulturbærere
I aldringsforskningen opererer man med begrebet ‘seniorkompetencer’, og blandt seniorkompetencerne er også rollen som kulturbærere i en organisation.
”Det kan nogle gange føre til konflikter, hvis ældre medarbejdere hele tiden fokuserer på, at ‘sådan plejer vi at gøre’, men der er rigtig meget god viden blandt erfarne medarbejdere i forhold til kulturen på arbejdspladsen og også i mentorrollen over for yngre medarbejdere. Både som støtte og sparring, men også i forhold til at overdrage viden,” siger Aske Juul Lassen.
Trods de mange seniorkompetencer pointerer Aske Juul Lassen, at man ikke bare skal ansætte en masse seniorer. For forskningen viser nemlig, at blandede arbejdspladser – med medarbejdere i forskellige aldre og på tværs af generationer – giver de bedste resultater.
”Her trives medarbejderne bedre, og samtidig performer de bedre,” fortæller han.
Fakta om forskningsprojektet
Formålet med forskningsprojektet Seniorpraksis er at undersøge seniormedarbejderes trivsel og arbejdsliv og skabe værktøjer og formidle viden, som skal gøre arbejdslivet for seniorer bedre.
Projektet skal fremme længere og sundere arbejdsliv og gøre op med berøringsangst over for alder og aldersdiskrimination på arbejdspladserne.
Projektet er støttet af Velliv Foreningen og har kørt i to projektperioder – fra den 1. november 2019 til den 31. januar 2022 og igen fra den 1. november 2023 til den 30. november 2024.
Læs mere på www.erfarne.ku.dk
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode