GL arbejder for alle gymnasiale uddannelser i epx-debatten
Kære medlemmer af GL,
jeg ved, at der blandt jer breder sig en dyb ængstelse over, hvad der skal ske med flere af (faktisk alle) de gymnasiale uddannelser, I arbejder på. Det forstår jeg absolut godt.
For i statsministerens nylige åbningstale, hvor den varslede nye ungdomsuddannelse – epx, skal barnet hedde – blev omtalt, så lød det jo således, at der fra 2030 vil være tre ungdomsuddannelser for de unge at vælge imellem: hhx, stx og epx.
For to dage siden kom så epx-udspillet, hvor man sort på hvidt kan læse, at regeringens tanke er, at den 2-årige hf og eux” ikke vil fortsætte som selvstændige uddannelser i det fremtidige uddannelseslandskab. I stedet vil disse uddannelser blive integreret i epx”.
Dertil skriver regeringen, at “hf-enkeltfag erstattes således af gymnasialt enkeltfag”, og det skal “senere afklares”, om gymnasial supplering også integreres i den omtalte “gymnasial supplering.
Omkring htx skriver regeringen, at søgningen er lav, og at det udfordrer elevgrundlaget på htx-institutioner uden for de store byer. Overfor det billede er det “afgørende for regeringen, at unge efter grundskolen fortsat kan vælge en uddannelse med de særlige karakteristika, som kendes fra , herunder de specialiserede fag, lærernes baggrund og de unikke undervisningsformer. Det kan for eksempel ske i form af en model, hvor htx helt eller delvist integreres i stx eller noget lignende”.
Sammen med det varslede forhøjede karakterkrav, som vil ramme hårdt og skævt på stx og hhx er alting dermed kastet op i luften! ALLE vores uddannelser berøres af regeringens udspil, og reelt set tror jeg, vi kommer til at leve med forskellige grader af usikkerhed omkring vores uddannelser i en længere periode efter udspillets lancering – det er en uomgængelig konsekvens af, at der efter min bedste overbevisning vil være et reelt indflydelsesrum, som GL kan og vil påvirke. Jeg gerne først slå én ting fast: GL har altid og vil altid forsvare de gymnasiale uddannelsers eksistensberettigelse. Vi har de gymnasiale retninger, som unge og voksne kan vælge i dag, fordi der er behov for dem.
Overfor det står en flertalsregering, som erklæret ønsker, at nuværende ungdomsuddannelser skal tænkes sammen på nye måder, og at de unge skal have færre valg efter 9. klasse.
I det følgende vil jeg adressere htx. Det er naturligvis ikke udtryk for en nedprioritering af vores øvrige uddannelser midt i denne storm, og vi vil i selvstændige indlæg adressere epx-udspillets forskellige perspektiver og konsekvenser, hvor eksempelvis vores hf-medlemmer lige nu står med en markering af, at deres uddannelse decideret skal nedlægges og integreres i epx, altså uden de samme forsikringer fra regeringens side om, at uddannelsens egenart da skal bevares, som regeringen har givet til htx.
Htx skal ikke afskaffes
Angående htx, så har undervisningsminister Mathias Tesfaye for nyligt forud for epx-lanceringen kontaktet vores fagblad, Gymnasieskolen, for at give en i mine øjne meget klar indikation på, at han ikke vil afskaffe htx. Tesfaye udtaler blandt andet: “Hvis udviklingen [den vigende søgning sammenholdt med den demografiske udvikling] fortsætter for htx, så er uddannelsen død i 2035, og det kan vi ikke acceptere”, samt:”Jeg er optaget af, at de stærke htx-miljøer, som er opbygget […] kan fortsætte. Vi skal fremtidssikre htx”.
Ministeren fortsætter i artiklen med at give udtryk for, at han ser htx’s værdi, og at han også tror på, at unge fortsat vil se den samme værdi. Altså er det såvel ud fra Tesfayes udtalelser til Gymnasieskolen som det ovenfor angivne citat fra epx-udspillet svært for mig at tro på, at regeringen i virkeligheden har gået og og sagt til sig selv, at htx bare skal nedlægges og forsvinde – selvom htx ikke blev nævnt af statsministeren.
I samme interview i Gymnasieskolen markerede Tesfaye det, vi nu også kan læse i udspillet, nemlig at han vil se på, om htx kan lægges ind under stx på en eller anden måde. Som ovenfor skrevet med udgangspunkt i, at demografien og den vigende søgning truer en del htx-udbud på eksistensen, og med en forsikring om, at htx ikke skal miste sin selvstændige identitet. Dette element i regeringens tanker om htx har affødt en del kritiske ytringer blandt htx-lærere, har jeg registreret. Det kan jeg godt forstå, for kan man være sikker på, det faktisk KAN lade sige gøre at bevare htx-identiteten i en sådan manøvre? Det er et reelt og nødvendigt spørgsmål at stille.
Til gengæld synes jeg, det er helt unødvendigt, hvis der skal brede sig fejlagtige fortællinger om, at “nu har GL nok solgt htx til stx”, og “GL interesserer sig kun for stx”. I GL ved vi for det første aldeles udmærket, at htx ikke ‘bare’ er som en naturvidenskabelig studieretning på stx (måske er en naturvidenskabelig studieretning på stx heller ikke ‘bare’ det, man i en sammenligning måtte forestille sig). I tillæg til de særlige karakteristika, som allerede er nævnt, og som vi i GL selvfølgelig kender, så vil jeg også gerne nævne den særlige elev-profil, som vores htx-medlemmer beretter om, at htx nok tiltrækker en overvægt af. Nogle vil kalde den for “nørden”, og det er glædeligvis gået fra at være en nedsættende betegnelse til en mere positiv anerkendelse af personen med den dybe, detaljeorienterede faglige indsigt og nærmest overstrømmende passion for et emnefelt, nogle gange leveret i en lidt introvert indpakning. ‘Teknik-nørden’ har nok i særlig grad htx som sit helle. Det ved vi også. Alle medlemmer af GL’s hovedbestyrelse interesserer sig for de specifikke karakteristika og vilkår for htx – og for alle gymnasiale uddannelser i øvrigt. Og så har vi desuden medlemmer af GL’s hovedbestyrelse, som har personlig erfaring med at undervise på htx. Så selvfølgelig forstår GL htx, og ingen fagforening gør mere for htx end GL.
Htx som en del af stx
Med det sagt, hvad siger GL så til tanken om, at htx skal kunne udbydes på andre institutioner end de nuværende? Kan htx ligge på stx? I et svar må vi indledningsvis læne os ind i, hvad vi også selv har sagt i en del år efterhånden: At den demografiske udvikling over de kommende 10-15-20 år i hvert fald vil medføre, at man nogle steder i “udkants-Danmark” nok bliver nødt til at sammentænke udbuddene på den ene eller anden måde for overhovedet at kunne bevare et udbud. Altså: Når regeringen tager udgangspunkt i demografi og vigende søgning, så er der faktisk tal om reelle, objektive forhold, og hvis udsigten er langsom udsultning og endeligt lukning, hvad vil man så?
Hvis alternativet til demografi-døden er at åbne op for udbud på andre institutioner, så kan man regne med, at GL vil værne om htx’s identitet i en sådan udvikling. Og på det grundlag er det så min holdning, at vi har en interesse i at drøfte, om htx nogle steder kan bevares i en sammenlægning med stx, sådan som ministeren forestiller sig og nu konkret spiller ud med, og hvad der i givet fald skal til.
Måske – vil jeg gerne for egen regning spørge – kan der i øvrigt for vores htx-medlemmer også være andre perspektiver i ministerens udmelding end ren overlevelse i genkendelig form, som bør medtænkes?
Jeg har efterhånden hørt utallige beretninger fra medlemmer og tillidsrepræsentanter på htx (og hhx og eux) om, hvor dårlige vilkår gymnasielærerne gives af de nuværende erhvervsgymnasiale udbydere; hvor presset arbejdsmiljøet er, hvor langt der er til den øverste ledelse, hvor lidt bestyrelserne på de nuværende udbudssteder interesserer sig for gymnasielærerperspektiver på kvalitet i uddannelsen frem for plus på bundlinjen, ja ligefrem hvor ringeagtet man kan føle sig på sin arbejdsplads som erhvervsgymnasial underviser. Vi kender til disse problemer og har utrætteligt angrebet dem på alle planer, men det er desværre ikke for meget sagt, at der endnu ikke er blevet rettet effektivt op på forholdene af arbejdsgiverne. De nuværende udbydere bruger mange steder gerne en del af taxameteret på andre ting end uddannelsen selv, kan vi se. Så altså: Vores erhvervsgymnasiale medlemmer giver i højere grad udtryk for ikke at føle sig værdsat på jobbet og for at have dårligere muligheder for at levere kvalitet i undervisningen end kollegerne på stx. De identificerer, at det ofte er forbundet med institutionernes struktur, kultur og taxameteranvendelse. Hvis udviklingen pga. demografi og søgning alligevel nødvendiggør, at nye udbydere kan udbyde htx – kunne det så i den situation være anderledes og bedre for en selv og kollegerne, ens uddannelse og elever i et andet institutionelt setup?
GL må tage udgangspunkt i uddannelsens sikring og kvalitet og medlemmernes vilkår, ikke hvad der måtte være belejligt for ‘ejerne’ af de nuværende erhvervsgymnasiale institutioner. Vi vil drøfte spørgsmålet i hovedbestyrelsen og med vores lokale netværksrepræsentanter, og ikke mindst vores erhvervsgymnasiale repræsentanter. Og så finder vi i GL vores vej i spørgsmålet.
Man leger virkelig med ilden, når man vil kaste alting op i luften, nedlægge hele uddannelser og bygge ting sammen på nye måder.
Afslutningsvis vil jeg minde om, at GL indtil nu i forhold til regeringens planer om epx har leveret og fortsat vil levere en klar afvisning af regeringens ønske om at tvinge unge ind på epx ved at forhøje karakterbommen til de 3-årige gymnasiale uddannelser. Jeg vil gerne fremhæve, at vi dermed forsøger at skærme en overvægt af unge, som søger en erhvervsgymnasial uddannelse – for et skærpet adgangskrav vil mest ramme unge, som søger hhx, dernæst unge som søger htx, og derefter unge som søger stx.
Vi kommer i den næste tid til at arbejde hårdt for ALLE vores uddannelser i den varslede udvikling af epx – som altså i regeringens egen retorik også skal være en gymnasial uddannelse. Den retorik må indikere, at man ser et fremtidigt behov for vores medlemmers indsigt og indsats som undervisere på gymnasialt niveau, uanset hvor få forkortelser, et ungt menneske skal vælge imellem i 2030, og ministerens gentagne signal har da også været, at der bliver mere gymnasial undervisning, ikke mindre.
Vi vil repræsentere jer i diskussionerne ud fra en grundbetragtning om, at man virkelig leger med ilden, når man vil kaste alting op i luften, nedlægge hele uddannelser og bygge ting sammen på nye måder, så der er behov for at tænke sig rigtig, rigtig godt om. Såfremt Folketinget ender med at vedtage, at epx skal etableres, så er kvaliteten i tilbuddet, de rette vilkår og det gymnasiale niveau nødt til at være til stede for, at de, der skal få epx til at leve og hænge sammen i hverdagen – lærerne – kan tro på projektet. Det må også være i regeringens og Folketingets interesse.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode