Hvordan skaber man et nyt gymnasium, der opstår på grund af en fusion mellem to tidligere gymnasier? Hvordan sammenlægger man to lærerværelser: hvilken kultur og hvilke traditioner tager man med, og hvornår vælger man at finde nye løsninger?
En fusion påvirker mange dele af arbejdslivet, derfor er vi glade for, at Gymnasieskolen har fået lov til at følge Enghøj Gymnasium det første år.
”Lidt som et eventyr.” Sådan beskrev rektor Camilla Kofod det nye gymnasium, Enghøj, da hun forleden bød velkommen ved skolens officielle åbningsceremoni, få dage efter at eleverne havde indtaget skolen.
Enghøj er resultatet af en fusion, der kom i stand tidligere på året mellem Next Sydkysten og Hvidovre Gymnasium og HF. Derved bliver skolen en del af Next Uddannelse, der har gymnasie-, eux-, erhvervsuddannelser, 10. klasse og efteruddannelse.
Den nye skole har overtaget Hvidovre Gymnasium og HF’s tidligere domicil og huser nu alle fire gymnasiale uddannelser samt GIF, der er et gymnasialt indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere, som ønsker at søge optagelse på en videregående uddannelse.
Der var sat alle sejl til for at gøre dagen festlig for elever og medarbejdere med isbod, kaffevogne og underholdning med Mahamad Habane, da den prominente del af den københavnske vestegn kom på besøg. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) gik rundt og sludrede med eleverne, inden han holdt tale og klippede den røde snor over sammen med Hvidovres borgmester og rektor.
Rektor havde skrevet et eventyr om den særlige høj Enghøj, som unge mennesker valfartede til for at få en magisk kraft. På højen var der særlige troldmænd og troldkvinder, der hver især havde et magisk kald og magiske evner, som blev brugt til at guide og undervise de unge.
”Men lige uden for højen lurede der store farer og ondskab fra politiske forfærdeligheder som elevfordelingsaftaler og helt uforstående luner i hobetal, der kunne ødelægge alt det gode ved Enghøjen,” læste Camilla Kofod op fra sit eventyr.
Mattias Tesfaye talte begejstret om vigtigheden af at have et gymnasium på Vestegnen, og hvor positivt overrasket han var over, at søgetallet til Enghøj var højere end Hvidovre Gymnasiums og Sydkystens tilsammen.
De to tidligere gymnasier har som bekendt mærket konsekvensen af elevfordelingsaftalen, da de blev udpeget sammen med fire andre skoler til ikke at måtte optage nye elever i forrige skoleår.
”Årsagen var, at skolerne skulle have en frisk start, og den starter faktisk i denne uge,” sagde Mattias Tesfaye i sin tale.
Jeg forestiller mig mere en elevfordelingsmodel med muligheder for at gribe lokalt ind.
Efter talen fik Gymnasieskolen mulighed for at stille ministeren et par spørgsmål:
Der er stadig ikke kommet en løsning på elevfordelingsudfordringerne. Er det regeringens ønske, at skolerne selv håndterer udfordringerne, sådan som Hvidovre Gymnasium og Sydkysten nu har gjort med denne fusion?
”Nej, det er fortsat vores ambition, at der skal laves en bedre model for fordelingen af elever, det er også en del af regeringens grundlag. Men jeg synes også, at der er behov for lige at tage en dyb indånding og at gå lidt mere målrettet til værks, end man gjorde sidst. Der er nogle specifikke steder, hvor jeg synes, at vi har udfordringer, men jeg mener ikke, at man skal have et stort system, der involverer alle steder i landet, som egentlig ikke er påvirket af den del af elevfordelingen, som handler om en skæv elevsammensætning. Så jeg forestiller mig mere en elevfordelingsmodel med muligheder for at gribe lokalt ind. Og så vil jeg også godt stille spørgsmål ved, hvad udfordringen er? Jeg bor selv i Albertslund, hvor halvdelen af eleverne i mine børns klasse har indvandrerbaggrund, og så synes jeg jo ikke, det er noget problem, at halvdelen af eleverne på gymnasiet har indvandrerbaggrund. Det giver ikke nogen mening at pejle efter, at der maksimalt må være 30 procent med indvandrerbaggrund på en skole, hvis virkeligheden ser anderledes ud. Min ambition er, at gymnasiet afspejler lokalsamfundet,” sagde Mattias Tesfaye til Gymnasieskolen.
Mattias Tesfaye kunne ikke sige, hvornår der ville komme en politisk løsning på elevfordelingsproblematikken, men han forudså, at det vil tage tid at implementere en ny model. Han afslørede desuden, at han mener, at regionerne spiller en meget vigtig rolle i forhold til fordeling af eleverne, og at han selv er inspireret af Århusmodellen.
”Det betyder ikke, at alle nødvendigvis skal bruge de samme værktøjer, som man gjorde i Århus, men at man lokalt skal have mulighed for at slå ring om et sted med udfordringer og forsøge at finde lokale løsninger. Det tror jeg mere på end én stor central fordelingsmaskine, som for mange virker som en ‘blackbox’, hvor der er for meget usikkerhed om, hvad der har betydning for, om man bliver optaget på et gymnasium,” sagde ministeren, der beskrev sig selv som ”mere kirurg end bombemand” i forhold til den nuværende elevfordelingsaftale. Han ønsker en justering, men ikke en ny stor reform af fordelingsmodellen.
Den såkaldte Århusmodel betød blandt andet, at man i en periode fik politisk dispensation til at lave lokale fordelingsregler i Århus. Formålet var at sikre, at elever fra socialt belastede boligområder ikke klumpede sig sammen på få gymnasier.
Gymnasieskolen spurgte desuden ministeren, om han ønsker flere skolefusioner i fremtiden.
”Nej, det har jeg ikke et særligt ønske om. Men her havde vi to gymnasier i halvtomme bygninger. Nu har vi ét gymnasium i fulde bygninger. Hovedstadsområdet er særligt, jeg har lige talt med en elev, der bor lige ved siden af det tidligere Sydkysten Gymnasium, og det tager ham 15 minutter at komme hertil. Det er meget få steder i landet, at det vil være realiteten, så jeg tror ikke, at det her er fremtiden. De fleste steder af landet, vil det måske mere være et spørgsmål om, at de institutioner, der ligger i samme by, rykker sammen i samme bygninger,” svarede Mattias Tesfaye.
På lærerværelset tager Gymnasieskolen en snak med tillidsrepræsentant Kasper Riis for at høre, hvordan opstarten har været for lærerne.
”De seneste to uger har været meget kaotiske. Der var rigtig mange, der har valgt at gå på Enghøj, hvilket resulterede i, at vi har for mange klasser til klasselokaler – med alt det, der skulle bygges om. Samtidig har vi haft problemer med at få Lectio til at køre. Men overordnet set, synes jeg faktisk, at stemningen er god,” siger Kasper Riis.
Set i lyset af, at fusionen føles, som om den er gået meget hurtigt, så forstår tillidsrepræsentanten godt, at flere lærere kan virke lidt omtumlede og afventende.
”Vi har lidt skullet lægge skinnerne, samtidig med at toget kører. Det er gået voldsomt stærk både for os lærere og for den lokale ledelse. Alt er nyt. Det gør nok også, at der har været en usikkerhed blandt lærerne,” siger han.
Lærerne mødte ind efter sommerferien 8 arbejdsdage før eleverne, og det var en god måde at starte op, mener tillidsrepræsentanten. Inden sommerferien havde lærerne fra de to skoler dog også mødt hinanden et par gange.
“Men det var lidt svært før sommerferien, for det hele var abstrakt. Vi skulle prøve at være visionære, men vi havde jo hovedet fuld af tanker om undervisningen og eksamenen, der skulle afsluttes. Derfor var det rart at have tid til at lære hinanden bedre at kende. Men det er klart, at det kommer til at tage lidt tid, for vi skal finde ud af, hvordan vi arbejder bedst sammen,” siger Kasper Riis.
Han synes, at den lokale ledelse har forsøgt at informere og involvere lærerne i den grad, det har været muligt, når tiden var knap.
“Det har indimellem været det umuliges kunst, men jeg har svært ved at se, om det kunne være grebet bedre an.”
Tillidsrepræsentanten forudser, at der ligger et stort arbejde forude for både lærere og ledelse.
““Vi har været ansat på to forskellige skoler med meget forskellige strukturer, men jeg oplever, at der nu er den grundlæggende indstilling, at ‘det finder vi ud af’. Og det, tror jeg, er et sundt udgangspunkt. For det vil tage tid at komme ind på den rette hylde for alle. Men jeg er fortrøstningsfuld,” siger han.
Nul optag endte positivt for os, men det var ikke givet på forhånd.
Gymnasieskolen tager en snak med tidligere rektor på Sydkysten, nu rektor på Enghøj Camilla Kofod et par dage efter den officielle åbning.
På trods af at opstarten har været meget stressende, så synes hun, at det er gået over al forventning. Hun havde tænkt meget over, hvordan man rammesætter en start, hvor halvdelen af lærerkollegiet skulle starte på en ny arbejdsplads, og den anden halvdel skulle starte på et nyt gymnasium på den gamle arbejdsplads. Derudover starter 11 nye nye lærere på skolen.
”Jeg tror, at det har været en fordel, at vi mødte så tidligt ind, så vi havde god tid til forberedelse og til at lære hinanden bedre at kende,” siger Camilla Kofod.
”Der er jo mange ting, hvor vi har skullet finde ud af, hvordan vil være gøre det her. Resultatet er, at det måske ikke er hver gang, at vi har fundet den bedste løsning, fordi folk er lidt forsigtige, når man ikke har prøvet at arbejde sammen før, men jeg synes, at vi har fundet nogle gode kompromiser.”
Det næste år vil der være meget fokus på trivslen både for elever og lærere.
”Der må ikke være nogen, der føler, at de er blevet forladt på perronen, så jeg ser en stor ledelsesopgave i at få alle til at føle, at vi står bag dem. Og selve opbygningen af kulturen kommer til at tage tid, men jeg håber, at vi ikke kun lader os inspirere af de skoler, som vi kom fra, men at vi også benytter lejligheden til at tænke nyt,” siger Camilla. Kofod.
Men den allerstørste udfordring har været renoveringen af skolen og det administrative arbejde, fortæller rektor.
”Det er kommet bag på mig, hvor stort et arbejde det er at opbygge hele den administrative del af et nyt gymnasium,” siger hun.
For eksempel kunne de to skolers tidligere Lectio-profiler ikke sammenlægges, så de har måttet oprette en hel ny. Første arbejdsdag manglede der også strøm og internet på grund af fejlkommunikation mellem den tidligere ledelse og den nuværende.
”Jeg synes, at folk har taget det med godt humør, men det er da lidt ærgerligt, at vi ikke var helt klar. Alle ved jo, hvor vigtigt det er med en god opstart for eleverne – men da også for medarbejderne,” siger Camilla Kofod.
Nogle mener, at I med fusionen har hjulpet regeringen i forhold til udfordringerne med elevfordelingen. Hvad siger du til det?
”Jeg synes, at vi har gjort ministeriet en tjeneste. Idéen med nul optag var bizar og helt sort, for når man som skole bliver dømt til at blive endnu mindre, så gør det jo ikke noget godt for skolen. Men jeg tror, at i alt det dårlige så er den her fusion en god idé, fordi vi fik mulighed for at lancere noget nyt. Nu har det vist sig, at vi denne gang fik mange ansøgere, men det var ikke til at vide. Nul optag endte positivt for os, men det var ikke givet på forhånd – det kunne lige så godt have resulteret i, at vi bare måtte lukke to skoler,” siger Camilla Kofod.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Alt sammen meget spændende og informativt. Mvh C. Holten tld. htx Amager