Stigningen i karaktergabet mellem mænd og kvinder ved ungdomsuddannelserne er en illusion
Der har i nogle år været debat om karaktergabet mellem mænd og kvinder på ungdomsuddannelserne, som er vokset over en årrække. I den sammenhæng er der blevet nedsat en ekspertgruppe, blandt andet bestående af uddannelsesforskere, til at finde ud af årsagen og komme med anbefalinger.
De har kort sagt ikke fundet ud af årsagen, hvad deres anbefalinger vidner om. I rapporten fra i år er fokus på “kønnede mønstre” og “stereotype kønsopfattelser”, hvad man også kan læse om i Gymnasieskolen af 18. April (“Ekspertgruppe til gymnasielærere: I forventer for lidt af drengene”). Den slags forklaringsmodeller har vi ikke gode forudsætninger for at efterprøve, hvad ekspertgruppen heller ikke har gjort i noget særlig omfang, hvorfor de også anbefaler mere kønsforskning.
Deres forklaringsmodel er ganske enkelt forkert. Jeg har, nu hvor ingen andre vil, været inde på uddannelsesstatistik.dk, som jo ligger en masse relevante data om emnet frit tilgængeligt og fundet svaret.
Der er kort sagt ingen grund til at behandle mænd anderledes, end vi gør, for svaret har hverken med eleverne eller underviserne at gøre.
Af uddannelsesstatistiks data fremgår det klart og tydeligt, at den stigende karakterforskel mellem mænd og kvinder, der dimitterer fra de største ungdomsuddannelser (STX, HHX, HTX og HF), følger fordelingen af drenge og piger fra grundskolen til institutionerne. En fordeling, der er mere skæv, end hvad karaktergabet i grundskolen kan forklare. Der er altså tale om udvælgelse.
Jeg har kigget på, hvilke karaktersnit dimittender fra ungdomsuddannelserne havde med sig fra grundskolen. Specifikt 9. Klasses bundne prøver, da det altid er de samme og derfor er lidt mindre kaotiske end de obligatoriske prøver, hvori der indgår to ekstra fag, som kan variere.
I 2011 var omkring 60% af de elever, som var kommet til STX med et grundskolesnit på under 7 kvinder. I 2023 var det kun omkring 52%. Samtidig er andelen af kvinder med et snit på over syv fra grundskolen vokset et par procentpoint. Anddelen af kvinder med gode karakterer fra grundskolen er altså vokset i forhold til andelen af mænd med gode karakterer fra grundskolen. Udviklingen følger i høj grad udviklingen i karakterforskellen mellem mænd og kvinder, når de dimitterer fra STX, hvilket ikke er underligt. Selvfølgelig stiger karakterforskellen mellem mænd og kvinder, når uddannelsen får en større andel kvinder med høje karakterer fra grundskolen end mænd.
Det samme mønster ser vi også på HHX, hvor andelen af kvinder med under 7 i snit fra grundskolen er faldet 10 procentpoint siden 2011. Samme proportioner gælder HF, imens HTX har stået mere stille med hensyn til udviklingen i andelen af mænd og kvinder fra grundskolen med henholdsvis over og under 7, hvilket passer med, at dimittendernes karakterforskel her også kun er steget med omkring 0,2 karakterpoint i gennemsnit. Imens den på HHX og HF er steget med henholdsvis et helt og halvt point.
Kort sagt er det absurd, at ekspertgruppen ikke har anvendt denne frit tilgængelige resurse til at forsøge at finde en forklaring, og ligeså absurd at deres anbefalinger vedrører undervisningen. Fordelingen af elever fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er ganske enkelt ikke noget underviserne kan styre.
Hvis man vil ændre mønstret, skal man kigge på de politiske mekanismer, som tydeligvis påvirker fordelingen af elever fra grundskole til ungdomsuddannelser.
Jeg har gjort hele min analyse af dataene fra uddannelsesstatistik tilgængelig (med visualiseringer) på en blog kaldet uforskning.blogspot.com. Her viser jeg også, hvor den generelle karakterinflation kommer fra, og hvordan inflationen fra grundskolen ikke kan forklare hele inflationen ved ungdomsuddannelserne. Alternativt kan man jo selv gå på uddannelsesstatistik.dk, når deres API ellers virker.
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Karaktergabet er reelt, og absolut ikke en illusion.
Nu du er i gang med uddannelsesstatistik.dk, så prøv at kigge på, hvilket resultat elever med SAMME folkeskolekarakterer opnår. Du vil se, at pigerne konsekvent får højere karaktere end drenge trods samme “formelle” udgangspunkt.
Men du har helt ret i, at pigerne generelt har højere karakterer med fra folkeskolen, så det handler formodentligt om, at de mekanismer, der har givet karakterforskellen i folkeskolen, reproduceres i gymnasiet, hvor karaktergabet så uddybes yderligere.
Det var nu også “stigningen i karaktergabet” der er en illusion sådan som jeg skriver. Hvis du ser min analyse på den blog jeg refererer til, så har jeg medtaget en del om karaktergabet som det altid har været i alle lande og så fremdeles. Problemet i de nye danske tiltag er at alle reagerer på KL’s gamle analyse hvor de finder en stigning i karaktergabet, altså at det skulle være blevet værre end det plejer at være og at det i øvrigt har med kultur og undervisning og den slags at gøre. Jeg påpeger at vi ikke har nogle forudsætninger for at tro at karaktergabet er blevet værre. At karaktergabet i sig selv skulle være en illusion er ikke min holdning.