Ny analyse: Folkeskoleelever med dårlig trivsel falder oftere fra en ungdomsuddannelse

Flere undersøgelser har i de seneste år vist, at et stigende antal børn og unge mistrives. Indimellem går diskussionen på, om der er for meget fokus på de unges trivsel, men i uddannelsessammenhænge kan dårlig trivsel have alvorlige konsekvenser, fastslår tænketanken DEA.

En ny analyse fra tænketanken viser, at der er en forhøjet risiko for, at eleverne falder fra en ungdomsuddannelse, hvis de har haft dårlig trivsel i folkeskolen. Elever med lav trivsel i 9. klasse falder oftere fra deres første påbegyndte ungdomsuddannelse. Også når man sammenligner elever med samme faglige udgangspunkt.

På de gymnasiale uddannelser falder 13 procent af eleverne, der havde lav trivsel i 9. klasse, fra i løbet af det første år. Det samme gælder kun for 8 procent af de øvrige elever. På erhvervsuddannelserne er det godt 30 procent af eleverne, der havde lav trivsel i 9. klasse, der ikke længere er på en erhvervsuddannelse, et år efter at de er startet. Det samme gælder for 21 procent af de øvrige elever.

”Analysen viser, at hvis du har det svært i 9. klasse, så er der en stor risiko for, at det fortsætter på ungdomsuddannelsen. Der er mange flere elever blandt dem med dårlig trivsel, der falder fra i løbet af det første år,” siger økonom i DEA Josefine Kjær, der har været med til at lave undersøgelsen.

I den nationale trivselsmåling er der en distinktion mellem faglig og social trivsel. Faglig trivsel omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Social trivsel omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold i skolen, klassen, fællesskabet samt tryghed og mobning.

I analysen ses dog ikke en forskel på, om elever har lav social og eller faglig trivsel i 9. klasse, i forhold til om de i en særlig grad falder fra deres ungdomsuddannelse.

Både drenge og piger falder i højere grad fra på ungdomsuddannelsen, hvis de har lav trivsel i folkeskolen. Særligt på gymnasierne er der forsvindende lille forskel mellem drenge og pigers frafald, mens der på erhvervsskolerne er flere piger, der falder fra uanset trivselsniveau, skriver DEA.

Analysen belyser vigtigheden af, at skolerne i deres planlægning tager højde for betydningen af elevernes trivsel – også fra folkeskolen, påpeger DEA’s økonom.

”Der er noget, der tyder på, at denne gruppe elever har mest brug for støtte og hjælp fra uddannelsesinstitutionerne til at gennemføre ungdomsuddannelsen. Vi mener, at det blandt andet er en god idé, at skolerne laver brede fællesskabsorienterede trivselsindsatser, der rummer alle. For det er nemmere at forebygge end at reparere mistrivsel og frafald,” siger Josefine Kjær.

I en tid, hvor der politisk er meget fokus på at hæve adgangskravene til gymnasiet, dokumenter analysen betydningen af elevernes trivsel i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

”Vi skal tage unges trivsel alvorligt, for dårlig trivsel er ikke bare en forbigående del af ungdomslivet. Det har store konsekvenser både for den enkelte unge og for ungdomsuddannelserne. Jo flere gange du falder fra, jo mindre sandsynligt er det, at du gennemfører en ungdomsuddannelse,” understreger Josefine Kjær.

Analysen viser desuden, at folkeskoleelever med lav trivsel i lidt mindre grad vælger en gymnasial uddannelse og lidt oftere ender på en forberedende uddannelse eller med ikke at starte på noget inden for to år.