Mens vi venter på Godot
Så lakker endnu et skoleår mod enden, og de glade studenter kan skimtes i det fjerne. Men efter sommerferien venter mange store dagsordener for os som gymnasielærere.
Her oven på EP-valget er det tydeligt, at regeringen ikke har “råd” til at holde sommerferie. Hvis man ikke vil udskrive valg, er man nødt til at handle sig ud af vælgerkrisen. Og selvom nogle medier dømmer regeringen mere eller mindre færdig, er det et faktum, at de stadig har flere og store reformer i støbeskeen, ikke mindst på uddannelsesområdet, hvor en gymnasial karaktermur og en ny HPX-uddannelse måske er på vej.
Det første vil være meget problematisk for den sociale mobilitet i Danmark. På den københavnske Vestegn, hvor jeg er lærer og studievejleder, vil et karakterkrav på bare 6 betyde, at 20% af vores elever ikke kunne gå på gymnasiet. Noget lignende gør sig gældende i vandkantsdanmark. Og de 20% er jo mestendels, hvad enten vi vil det eller ej, etniske minoritetselever, drenge og børn af forældre med relativt lidt uddannelse.
Akademikernes børn skal nok klare sig, vi kan jo se, at et højere karakterkrav ikke rigtig vil gøre nogen forskel i Nordsjælland og på gymnasierne i centrum af de store byer, men vi skylder som samfund, at alle, der vil og er klar til at arbejde, får en chance i gymnasiet, hvis det er det, de gerne vil.
Jeg taler jævnligt med elever, hvor far fx er taxachauffør, og mor gør rent. Disse forældre er typisk taget på arbejde, når eleven vågner, og kan ikke hjælpe med SPR’en og de faglige koder. Men deres børn hænger på, kæmper og udvikler sig meget over de år, som gymnasiet varer. De lærer at tænke kritisk, forholde sig til de strømme af information, som fylder meget i det moderne samfund, at tage vare på naturen og at deltage i en demokratisk samtale.
En karaktermur er helt ude af trit med, hvad vi i et stadig mere komplekst og splittet samfund har brug for. Det er i mine øjne både forkert og arrogant at afskære så mange unge fra mindre privilegerede miljøer fra en almendannende ungdomsuddannelse, som de selv har valgt.
Fri os for den interne konkurrence om, hvem der kan optage flest elever.
Men hensyn til en ny uddannelse under arbejdstitlen HPX gås der meget rundt om “den varme gryderet”, og det er endnu ret uklart, hvor uddannelsen skal ligge; om det er 10. klasse, HF og grundforløb 1 fra eud, der skal have en tur med stavblenderen, eller hvad det egentlig er, ministeren tænker sig. Vi har allerede FGU og EUX, og man kunne jo sørge for at få disse uddannelser til at fungere tilfredsstillende, inden man bruger en kæmpe mængde ressourcer på at lave en ny uddannelse. Hvis vi skal nå de 43.000 unge, som står uden uddannelse eller beskæftigelse, har vi ikke brug for mere af det samme. Vi har brug for VUC’ernes store viden og kompetencer i forhold til unge voksne og elever med afbrudte forløb bag sig til at sikre, at alle unge kommer med på vognen og bliver en del af fællesskabet.
Lige nu er jeg ikke overbevist om, at vi har brug for HPX, men lad os da lytte til ministeren, når han engang efter sommerferien fremlægger sin reform. Derimod har vi her og nu brug for en taxameterreform og en elevfordelingsmodel indeholdende en ægte stram kapacitetsstyring: Fri os for den interne konkurrence om, hvem der kan optage flest elever, så vi kan bruge ressourcerne på at sikre tilbud alle steder i landet og på at løfte og fastholde endnu flere elever. Se det ville være noget, der rykkede!
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode