Grønlandske gymnasier mangler lærere

I Grønlands nye overenskomst for gymnasielærere, der trådte i kraft sidste år, er der, udover pæne lønstigninger, også lagt vægt på at fremme fastholdelsen. Helt konkret er der kommet en stigning i skalalønnen hvert år i de næste 12 år, og samtidig er der også et fastholdelsestillæg, som stiger over de næste ni år. Tanken bag er, at lønstigningerne skal holde på lærerne og forsøge at gøre det attraktivt at lokke danske lærere til Grønland for at imødekomme den lærermangel, de grønlandske gymnasier oplever.

”Vi kan dele vores fag op i tre typer. Dem vi sagtens kan dække, dem vi har svært ved at dække og dem, som vi reelt ikke kan dække,” siger rektor på GUX Nuuk Hanne Larsen.

Lærere er en mangelvare
”Det har altid være en udfordring at få lærere. Overordnet er det mest besværligt at få fat i naturvidenskabelige lærere. Det er lidt nemmere at få fat i humanisterne,” siger rektor på Campus Kujalleq i Sydgrønland, Jonbert Davidsen og fortsætter:

”Vi døjer med at finde lærere til de samme fag, som danske gymnasier også har problemer med. Specielt matematik og fremmedsprog.”

Det billede genkender Hanne Larsen også på GUX i Nuuk, der i flere tilfælde har måttet lave lappeløsninger for at kunne stable matematikhold på benene. Derfor er det håbet, at den nye overenskomst kan holde på de eksisterende lærere på de grønlandske gymnasier.

Fastholdelse var også et kardinalpunkt i forhandlingen af den nye overenskomst, forklarer konsulent fra GL Jess Rasmussen.

”Vi ser store udskiftninger på de grønlandske lærerværelser. Og det er forbundet med enorme personaleomkostninger. Udover de økonomiske omkostninger er der også de personlige omkostninger. At man hele tiden skal lære nye kolleger at kende kan give en uro på lærerværelset. Det at skulle forholde sig til nye kolleger i faggrupperne påvirker den kontinuitet, som kan være vigtig for at gennemføre undervisningen.”

Pædagogikum lokker
De typiske ansøgere er unge med en netop færdiggjort kandidatuddannelse, fortæller både Hanne Larsen og Jonbert Davidsen. En af grundende til, at Hanne Larsen i Nuuk oplever en stor andel af unge ansøgere er, at man som udgangspunkt får tilbudt pædagogikum under ansættelsen på GUX Nuuk.

”Vi tilbyder som regel pædagogikum i ansættelsen. Det er enormt dyrt, og vi bruger enormt mange ressourcer på at uddanne lærere og sende dem tilbage til Danmark. I det kommende år får vi 12 kandidater. Så vi bruger mange ressourcer på at kunne tilbyde pædagogikum, og det er også en del af grunden til, vi kan tiltrække lærere i Nuuk,” siger Hanne Larsen og uddyber:

”Vi vil gerne have nogle ind, der har erfaring og pædagogikum. Min ideelle lærer vil være en, der også har en vis erfaring. Men der har man typisk børn og har etableret sig i Danmark. Så dem, der søger mest, er nogle i starten af deres karriere eller i slutningen.”

Det ærgrer begge rektorer på gymnasierne. Ligeledes er der tidsubegrænset orlov fra ens nuværende arbejdsgiver, hvis en lærer ønsker at tage springet til Grønland.

Jonbert Davidsen har dog ikke samme luksus som Nuuk-kollegaen og kan som udgangspunkt ikke tilbyde et pædagogikum fra ansættelsens start.

”Det er et økonomisk spørgsmål. Man vil gerne ansætte en, der har pædagogikum og ikke skal læres op. Men de søger ikke til Grønland som udgangspunkt.”

Fleksibilitet
Noget man får, uanset hvor i Grønland man er, er den smukke natur og en frihed, man ikke oplever på danske gymnasier, fortæller både Hanne Larsen og Jonbert Davidsen.

”Vi er nødt til at være meget fleksible. Vi strækker os meget længere, end man ville gøre i Danmark. Men vi vil hellere strække os end at skulle ud og finde en ny lærer. Grønlands gymnasier er som at komme tilbage til gymnasiet før 2012. Der er ingen tidsregistrering. Hvis du laver et stykke arbejde, så er det selve arbejdsopgaven man bliver belønnet for,” forklarer Jonbert Davidsen.

Begge rektorer er også enige i, at de grønlandske gymnasier giver større muligheder for at få roller som tillidsrepræsentant eller blive medlem i nogle udvalg. Der er simpelthen færre om posterne og større udskiftning af dem.

”Man ansætter nogle, og så får de undervejs i ansættelsen pædagogikum. Så rejser de typisk hjem efter pædagogikum er fuldendt, men det er først efter to eller tre år, at man kan høste frugterne af at være heroppe. Det ville give dem en ny oplevelse. Det er først der, de rigtige fordele begynder. Man får en bedre forståelse af gymnasiet, samfundet og fællesskabet. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at de fleste smutter efter det fuldendte pædagogikum,” siger Jonbert Davidsen.