Elever og lærere lægger ulovligt lærebøger på ChatGPT

ChatGPT er kommet for at blive. Det bliver bedre og hurtigere hver gang, der kommer et nyt, friskt prompt ind i søgemaskinen.

Men noget af det indhold, som chatbots bliver fodret med, er lærebøger. Det fortæller forlagsdirektør Morten Blichfeldt Andersen fra forlaget Praxis. Lærebøger bliver uploadet og delt i chatbots. Det er både et brud på ophavsretten og ligeledes et problem for fremtidige lærebøger, siger han

”Nationalt undervisningsindhold vil i fremtiden kunne smuldre,” mener han.

Chatbot som lærebog
ChatGPT har udviklet sig, siden det først gjorde sit indtog i klasseværelset. Med udviklingen er der kommet en butik, kaldet ’GPT Store’, som udviklerne OpenAI lancerede i sidste kvartal af 2023. Butikken giver mulighed for at kunne skræddersy og downloade en chatbot til at kunne hjælpe med et specifikt problem eller formål.

”Det kan være alt fra at få den til at skrive en tekst, som var det noget, Egon Olsen kunne have sagt, til at uploade pdf-filer eller hele lærebøger, så den bliver en vidensmodel baseret på filen, der er uploadet,” forklarer Martin Blichfeldt Andersen, der har fundet mange eksempler på uploadede lærebøger fra forlaget Praxis, der blevet brugt som materiale til at skabe chatbots. Både fra elever og lærere, der uvidende har uploadet en bog fra pensum og skabt en chatbot.

”Er der lavet en ’afsætningbot’, hvor en lærebog om afsætning er blevet indlæst, så vil den kunne søge ud fra den viden, der er i bogen, tage enkelte tekststykker ud og den vej igennem give et svar på et specifikt spørgsmål.”

Men en lærebog, der bliver uploadet til at lave en bot, kan være et brud på ophavsrettighederne. Og det er brugerne, der laver den skræddersyede chatbot, der laver lovbruddet. I ’Terms and Conditions’ for at skabe en chatbot står skrevet, at når en bruger uploader en fil, der er beskyttet af ophavsrettigheder, må den bagvedliggende computer, som OpenAI råder over, indlæse det i deres store computer. Det er der, problemet opstår, siger Morten Blichfeldt Andersen.

”I den yderste konsekvens vil chatbots i princippet stjæle materialet, der bliver uploadet. Så vil der ikke være nogen økonomi for lærere eller fagpersoner i at skrive nye lærebøger.”

Viden om ophavsrettighederne
”Det er vigtigt at få både elever og lærere til at forstå, hvorfor man ikke må lave sin egen bot og bygge den op på bøgerne i pensum,” siger Morten Blichfeldt Andersen, der selv må stå for at finde og afskaffe de chatbots, der er bygget op om bøger, der er udgivet af forlaget Praxis.

Forperson for Foreningen af lærere i Samfundsfag, Rasmus Tranegaard Andersen, og forperson for Dansklærerforeningen for hhx, htx, eux, eud, Christina Reeder Ryborg Jørgensen, mener også, det er vigtigt at gøre det klart for elever og eventuelt lærere, at man ikke må uploade lærebøger til chatbots.

”Der bliver efteruddannet i AI i stor, stor stil. Det tager bare noget tid, inden den viden om, hvad man må og ikke må, bundfælder sig og bliver normal praksis indenfor de opsatte rammer,” siger forpersonen for samfundsfagslærerne.

Der er ligeledes bred enighed om, at løsningen ikke skal findes ude på selve gymnasierne. Der skal laves nogle politiske tiltag, som har til formål at opsætte restriktioner for de store techgiganter. Lige nu har de frit spil og sorterer ikke i, om de filer, der bliver uploadet, er beskyttet af ophavsrettigheder eller ej.

”Det er en innovation, vi gerne vil udvikle mere på. At man kan tilgå lærebøgerne som bots. Vi håber bare på, at det kan ske på vores banehalvdel og ikke på en amerikansk techgigants halvdel,” forklarer Morten Blichfeldt Andersen.

Danske forlag: Stort problem
Pia Vigh, sekretariatschef i Danske Undervisningsforlag, er enig i, at der formentlig ikke er tilstrækkelig stor viden om, at det er ulovligt at uploade lærebøger til bruger-gpt’er. Hverken blandt undervisere eller elever.

”Det er et stort problem, at AI-tjenesterne ikke tager ansvar ved at gøre brugerne opmærksomme på, at de skal overholde ophavsretten og sørger for, at brugere overfor AI-tjenesten skal bekræfte, at de har rettighederne til det materiale, de uploader. Det ville gøre det mere gennemskueligt, hvad man må og ikke må og være en stor hjælp for elever og undervisere.”

Hun fortæller, at når forlagene finder eksempler på, at der er uploadet materiale uden forudgående samtykke til den konkrete brug hos de respektive rettighedshavere, anmeldes det til Rettighedsalliancen, som så tager kontakt til OpenAI og beder om, at chatbots fjernes.

”Når elever eller undervisere uploader kopier af lærebøger til OpenAI’s GPT-service, skabes der digitale kopier af værkerne. Det kræver rettighedshaverens samtykke at skabe disse digitale kopier,” forklarer hun.

Politisk løsning
Selvom der i større og større omfang findes chatbots baseret på lærebøger, opfatter de to faglige foreninger det ikke som et stort problem endnu.

”Chatbots mangler jo en form for didaktisering og har ikke fingrene nede i undervisningen og praksissen. Ligeledes kender chatbots heller ikke eleverne og de vinkler, man skal sætte på de enkelte klasser, hvis man vil lave den bedst mulige undervisning,” siger Christina Reeder Ryborg Jørgensen på vegne af Dansklærerforeningen, og fortsætter:

”Derfor tror jeg ikke, at chatbots vil være en ”trussel” mod lærebøger på kort sigt, men jeg er selvfølgelig kritisk opmærksom på konsekvenser for eksempelvis ophavsret. Af samme grund er der også behov for, at de relevante instanser laver noget lovgivning på området i fremtiden.”

Rasmus Tranegaard Andersen nævner også, at der er en stor loyalitet lærerne imellem. Der er en forståelse af, at man ikke bruger en kollegas lærebøger og krænker de ophavsrettigheder, deres lærebøger er beskyttet af. Men hvis eleverne skal stoppes i brugen, så skal der findes nogle løsninger rent politisk.

”Jeg tænker, der er nogle ret store instanser i spil i forhold til at forhindre lige præcis det her. Så det er i min optik et politisk spørgsmål.”