Stor tilslutning til overenskomsten

Hvis man har fulgt debatten om resultatet af årets overenskomstforhandlinger (OK 24) blandt medlemmerne af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), kunne man forledes til at tro, at der var en vis modstand mod det, der skulle stemmes om ved den netop overståede urafstemning.

Debatten har nemlig i høj grad drejet sig om det såkaldte samlingspasningstillæg til naturvidenskabelige faggrupper, som efter arbejdsgivers insisteren er bortfaldet og efter forhandling med GL vekslet til forhøjet pension til alle medlemmer.

Utilfredsheden har imidlertid ikke afspejlet sig i urafstemningen, der blev offentliggjort i dag, mandag. Det blev således et rungende ja, idet 88 procent af GL’s medlemmer stemte for, mens blot 9 procent var imod og 3 procent stemte blankt (se også faktaboks). Stemmeprocenten nåede op på 57 – hvilket dermed er væsentligt højere end OK 21’s 43 procent – og blev kun lige nøjagtig overgået af lægerne.

GL-formand Tomas Kepler er både glad for og stolt af resultatet.

”Uanset hvad det enkelte medlem har stemt, er det en god dag for GL, når så mange har valgt at deltage i en urafstemning. Det er et signal om, at vi har haft fat i noget relevant. Jeg er sikker på, at lønfremgangen med den tidlige udmøntning, der sikrer reallønnen, har spillet ind. Men jeg tror også, at det gennembrud vi fik på arbejdstidsområdet i OK 21, og som er videreført i den nye overenskomst med en præcisering af teksten, spiller ind. Det viser, at den is, vi fik brudt, ikke er frosset til igen, og at arbejdsgiver har forstået, at der er et fælles ansvar for lærernes arbejdsbelastning. Vi ved, det betyder meget for vores medlemmer,” siger han.

– Men der er jo trods alt 9 procent, der har sagt nej, og der har også blandt en gruppe medlemmer lydt tydelig utilfredshed i debatten. Hvad er dit syn på det?

”Vi skal også interessere os for den nej-andel. En del af de naturvidenskabelige medlemmer har reageret på, at vi har imødekommet et krav fra arbejdsgiver. Det har jeg haft en dialog med de medlemmer om i diverse fora og i de faglige foreninger, og det er mit indtryk, at vores bevæggrunde og de vilkår, der var, i høj grad er blevet forstået og anerkendt. Når vi går ind i en forhandling og tager ansvar, kan det have omkostninger og konsekvenser, og det må arbejdsgiver jo også tage hensyn til,” siger Tomas Kepler og tilføjer, at procenttallene dog også viser, at der er naturvidenskabelige medlemmer, der har stemt ja, ligesom den samlede andel af ja-sigere er højere end ved OK 21 (hvor 82 procent stemte ja og 12 procent stemte nej, red.).

Overenskomsten kan ikke stå alene
Overenskomsterne plejer typisk at være treårige, men på grund af blandt andet usikkerhed om inflation og fremtidige konjunkturer løber den nye overenskomst, der altså er trådt i kraft med et par ugers tilbagevirkende kraft – 1. april 2024 – blot over to år. Der er således ikke meget tid til at hvile på laurbærrene, og GL-formanden er da også godt klar over, at nok kan fejre dagen i dag, men i morgen begynder forberedelserne frem mod den næste overenskomst. Tilmed er der et år mindre at arbejde i.

”Men nu har vi jo et spor at gå ad i form af arbejdstid. Der ser vi en klar retning fra OK 21. Vi har formået at holde gryden i kog, selv om der var meget, vi ikke kom i mål med. Hvordan får vi de ting i spil? Andre ting som diskussionen om trepartsforhandlinger og udviklingen af statens lønsystem kommer til at påvirke. Så OK 26 kommer nok i høj grad til at handle om at finde balancen mellem at bære bestræbelserne efter de ting, vi ikke fik, videre og se på, om der skal noget nyt med,” siger Tomas Kepler.

– Vi ved jo ikke, om der kommer en ny krise, som kan påvirke inflationen. Lønresultatet var ganske pænt denne gang. Betyder det, at løn ikke kommer til at spille så stor en rolle i ’26?

”Vi skal lige huske, at der i OK 24 er en ultimoforhandling, hvad lønnen angår. Men hvordan den forløber og kan være med til at bestemme indholdet i forhold til OK 26, tør jeg ikke spå om.”

Tomas Kepler ser frem til at få overenskomstresultatet ’ud at virke’. Men, påpeger han, det er vigtigt at slå fast, at overenskomster ikke er den eneste vej til at løse medlemmernes problemer.

”Det kræver, at vi er aktive på en hel masse fronter. Det nytter ikke, hvis man tror, at GL’s indsats kun er på overenskomstområdet. Det vil skabe helt urealistiske forventninger. Så OK 24 løser ikke alle problemer. Det skal også ske gennem for eksempel lovgivning, gymnasiereform, eksamensplanlægning og det lokale GL-niveau i det daglige. Men indenfor rammerne af, hvad en overenskomst kan, er OK 24 faktisk en ret god overenskomst, og det er jeg glad for, at medlemmerne har kvitteret for med det her afstemningsresultat,” lyder det fra GL-formanden.

Kæmpe ja blandt alle akademikere
Resultaterne af urafstemningerne på det samlede akademikerområde blev ligeledes offentliggjort i dag. Det blev et så overbevisende ja, at selv en præsident Putin næsten må kigge med misundelse mod vest. 97,9 procent af medlemmerne i de 26 organisationer – som i øvrigt alle næsten selvsagt kunne præsentere et ja – i Akademikernes fællesskab stemte ja til OK 24.

Den samlede stemmeprocent endte på 43, hvilket er en stigning på 27 procent i forhold til seneste afstemning ved OK 21. GL-formand Tomas Kepler glæder sig over, at GL på deltagelsen ligger markant over det samlede resultat – det er samtidig, mener han, formentlig årsagen til, at GL også ligger højere, hvad nej-stemmer angår; jo flere afgivne stemmer, jo større spredning. Og igen – flere end i ’21 stemte ja.

Akademikerformand Lisbeth Lintz er ligeledes vældig glad og tilfreds med dagens resultat.

”Det viser, at der er stor opbakning til arbejdet med at skabe offentlige arbejdspladser, hvor folk drømmer om at være, og et langt arbejdsliv man kan se sig selv i,” siger hun i en pressemeddelelse, hvor hun også sætter fokus på den nye opsparingskonto, som kaldes ’en stor sejr’ med forbedrede muligheder for fleksibilitet i arbejdslivet.

Med kontoen kan den del af pensionsindbetalingerne, der overstiger 15 procent veksles fra pension til løn eller opsparing, der kan bruges til at holde pauser i arbejdslivet i forbindelse med eksempelvis sporskifte eller større uddannelsesforløb.

”Den nye opsparingskonto er virkelig et stort skridt fremad og et nybrud. De offentligt ansatte akademikere har længe efterspurgt mere fleksibilitet, for status quo var ikke en mulighed. Det har vi lyttet til, og nu har vi taget et vigtigt første skridt, men langt fra det sidste. Denne konto er ikke bare en opsparing – det er en bro til en fremtid, hvor man i et langt arbejdsliv selv kan styre pauser til for eksempel frihed, uddannelse eller at skifte retning professionelt,” udtaler Lisbeth Lintz endvidere.

Også lønområdet – hvor man jo med det nye overenskomstresultat fremover vil beregne ud fra det såkaldt standardiserede lønindeks – får et par ord med på vejen af Akademikerformanden:

“Jeg er stolt over de lønstigninger, vi har sikret medlemmerne. Særligt den helt nye lønmodel, der for fremtiden beskytter langt bedre mod at offentligt ansatte sakker i forhold til kollegerne på det private arbejdsmarked. På baggrund af en uforudsigelig økonomisk situation lykkedes vi at sikre en lønfremgang, der både er økonomisk ansvarlig og holder vores arbejdspladser attraktive.”

Det kan desuden nævnes, at 87,2 procent af de cirka en halv million offentligt ansatte under FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) – det er blandt andet folkeskolelærere, sygeplejersker, pædagoger, sosu’er og HK-ansatte – stemte ja. Blandt disse var stemmeprocenten helt oppe på 66.