Artikel
OK 24: Reallønnen er sikret
Pengesedler

OK 24: Reallønnen er sikret

Søndagens overenskomstforlig bød først og fremmest på et lønmæssigt kompromis, begge sider umiddelbart kan leve med. For arbejdstagerne er det værd at bemærke, at en stor del udmøntes allerede fra 1. april i år.

Tekst_ Morten Jest

Wammen stod fast på rammen!

Finansminister Nicolai Wammen (S) havde selv brugt ordspillet, da sidste del af de nu overståede overenskomstforhandlinger på statens område gik ind i den afsluttende fase, der netop på grund af først og fremmest uenigheder om den økonomiske ramme kom til at vare næsten en uge.

Således endte det med en samlet ramme på 8,8 procent – de 7,4 til generelle lønstigninger – selv om arbejdstagerne med HK Stat-formand Rita Bundgaard i spidsen havde sat næsen gevaldigt op efter tocifrede lønstigninger.

Lønstigningerne sikrer dog en reallønsfremgang på 3,5 procent efter nogle år med reallønstilbagegang, og selv om resultatet som nævnt ikke nåede de ønskede tocifrede procentsatser, er det måske værd at bemærke, at der allerede pr. 1. april, når den nye overenskomst træder i kraft, finder en stigning på 5,9 procent sted, som arbejdstagerne får glæde af i hele den toårige overenskomstperiode. 1,7 procent udmøntes i april 2025.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) var som bekendt en del af det akademiske forhandlingsfællesskab for cirka 90.000 akademikere i staten. Det var på forhånd ventet, at lønspørgsmålet som følge af de seneste års inflation og reallønsnedgang ville komme til at fylde meget i forhandlingerne, hvilket Akademikernes formand Lisbeth Lintz da også umiddelbart udtalte til Akademikerne, da forliget var indgået:

”Vores højest prioriterede krav var løn. Jeg er derfor glad for, at vi har landet et forlig, der sikrer en reallønsfremgang. Vi har, udover et resultat på 8,8 procent, indgået en aftale om en ekstraordinær lønforhandling i slutningen af 2025. Formålet er at sikre, at den lønmæssige forskel, vi oplevede ved indgangen til OK24 i forhold til lønudviklingen i den private sektor, håndteres ved udgangen af 2025. Samtidig har vi sikret, at den såkaldte reguleringsordning fremover skal følge et mere retvisende lønindeks. Det betyder, at de statslige lønninger i fremtiden vil følge den private lønudvikling.”

Bedre reguleringsordning fremadrettet
Det retvisende indeks for reguleringsordningen, Lisbeth Lintz hentyder til, handler om et skift fra de såkaldt implicitte lønindeks til det, Danmarks Statistik udarbejder – også kaldet det standardberegnede lønindeks. I 2025 skifter man nu i henhold til overenskomstaftalen til det standardberegnede lønindeks. Ulempen ved det nuværende er, at det ikke tager højde for, at staten ansætter flere højtlønnede, hvorved de samlede lønomkostninger stiger, selv om den enkelte medarbejder ikke får mere i lønposen. Ved at skifte indeks tages der højde for, hvilke typer medarbejdere der er ansat, og dermed vil reguleringsordningen udvise et mere retvisende billede, som sikrer parallelitet mellem lønudviklingen på det private og offentlige arbejdsmarked.

Vores højest prioriterede krav var løn. Jeg er derfor glad for, at vi har landet et forlig, der sikrer en reallønsfremgang.
Lisbeth Lintz, formand
Akademikerne

GL-formand Tomas Kepler nikkede som sådan ja til forliget – han ønsker dog at vente med at kommentere resultaterne nærmere, til GL’s hovedbestyrelse senere i dag har været samlet for at diskutere kravene. Han vil dog gerne sige så meget, som at det kan anses som en kæmpe sejr at overgå til det mere retvisende indeks.

Der er dog den fare for arbejdstagerne, at hvis dansk økonomi i den kommende overenskomstperiode skulle blive udsat for en krise, og de offentligt ansattes lønninger mod forventning dermed skulle overhale de privatansattes, vil den ekstraordinære lønforhandling stadig skulle finde sted – hvilket så vil medføre en risiko for lønnedgang for de offentligt ansatte.

Overenskomstaftalen indeholder desuden blandt andet højere pension, forbedrede barselsvilkår, bedre rammer for at tilrettelægge fritid og et helt nyt element i form af en opsparingskonto, hvor man kan vælge mellem pension, løn og opsparing til perioder med for eksempel videreuddannelse.

At lønspørgsmålet som ventet kom til at fylde meget, er så til gengæld måske gået ud over mange af GL’s særlige krav, som blev indsamlet blandt medlemmerne.

Dog er der sket en lille forbedring i formuleringen om jævn arbejdsbelastning, hvor det præciseres, at målet er, at der skal være sammenhæng mellem opgaver og tid; er der ikke det, må der ses på opgaveporteføljen i en seriøs drøftelse mellem leder og medarbejder med klarere krav, herunder tilpasning af opgaven, hvis der ikke er sammenhæng mellem opgaver og tid.

 

Læs mere den kommende tid på både gymnasieskolen.dk og gl.org.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater