Lærere stiller tydeligere krav til drengene

I lidt mere end et år har et lærerteam på Gribskov Gymnasium justeret på undervisningen, mens de har holdt ekstra øje med drengene i en af skolens klasser. Lærerne har blandt andet indført klare skærmregler i klassen og stillet tydeligere faglige krav.

Formålet er at få flere af drengene til at udnytte deres faglige potentiale bedre. I flere år har drengene på det nordsjællandske gymnasium generelt fået dårligere karakterer end pigerne, og i lærerkollegiet er der enighed om, at der er en gruppe underpræsterende drenge, der ikke får det ud af gymnasiet, de potentielt kunne.

Med et halvt år tilbage af projektet tyder meget på, at Gribskov Gymnasium har fundet nogle af de rigtige knapper at skrue på, hvis billedet skal ændres.

Martin Brorson Prag, der underviser i historie og samfundsfag, er initiativtager og tovholder på projektet.

”Flere af drengene får lavet lektier og har rykket sig karaktermæssigt – og resten ved godt, hvad der skal til,” siger han.

Malene Kauffmann er projektets anden tovholder og underviser i matematik og naturgeografi. Hun påpeger, at der stadig er nogle af drengene i klassen, der har ”hamrende svært” ved det faglige.

”Men de har rykket sig i forhold til den indsats, de yder. I starten googlede de fodboldresultater, når der var noget, de ikke forstod. Nu spørger de om hjælp,” fortæller hun.

De to lærere underviser begge i den 2.g-klasse, der er forsøgets omdrejningspunkt. Eleverne ved det ikke selv. Klassens dansklærer og engelsklærer er også med. Forsøget begyndte i 1.g, da eleverne lige var startet på deres studieretning.

Det er ikke kun på Gribskov Gymnasium, at pigerne er rykket fra drengene. Det er en generel tendens på landets gymnasiale uddannelser, at drengene generelt får dårligere karakterer end pigerne. I 2021 fik drenge i gennemsnit 7,0 i karaktergennemsnit, mens piger i gennemsnit fik 7,8.

Skærmregler virker
Gymnasieskolen besøgte Gribskov Gymnasium i december 2022, da skolen netop havde taget hul på projektet.

Læs: Martin og Malene vil hjælpe drengene: De får ikke det ud af gymnasiet, de kunne

I det år, der er gået, har lærerteamet haft fokus på fire temaer: lektielæsning, notetagning, skærmbrug og fysisk aktivitet i undervisningen.

Når en time starter, skal eleverne aflevere deres mobiltelefoner, de bærbare computere skal være lukkede, deres bøger skal ligge klar på bordet, og tasker og jakker skal være placeret i vindueskarmen.

”I starten tog det 20 minutter at få alle til at gøre det og få ro. Nu tager det som regel 5 minutter. Men det er sindssygt godt givet ud, for det virker. Det handler om få at skabt koncentration, fokus og fordybelse,” siger Martin Brorson Prag.

”En ny besked på Messenger, onlineshopping, sms’er fra mor. De er slet ikke til stede i undervisningen, hvis deres opmærksomhed er et andet sted,” siger Malene Kauffmann.

Klassen bruger primært fysiske undervisningsbøger, og noter skal tages i hånden i et kladdehæfte – enten i hele eller dele af timen. Når timen er slut, kan eleverne hente deres mobiltelefon og ved hjælp af en app tage et billede af deres noter og få dem gemt digitalt.

”Men de gør det ikke. De kommer derimod stolt og siger: Se, jeg har fået et nyt kladdehæfte. Men selvfølgelig var det en kamp i starten,” fortæller Malene Kauffmann.

Modulerne er ikke 100 procent analoge. Eleverne bruger computerne og mobiltelefonerne, når det giver mening, og lærerne har givet grønt lys.

”Når der i alle moduler er analoge sekvenser, så vænner eleverne sig til det,” siger Martin Brorson Prag.

”Og skærmreglerne gavner jo også pigerne,” tilføjer Malene Kauffmann.

Hvad er lektier?
Uddannelsesforsker Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet har hjulpet Gribskov Gymnasium i gang med projektet og følger det fortsat. Hun har i flere år beskæftiget sig med karaktergabet mellem kønnene i gymnasiet. Et af hendes bud på forskellen er, at flere drenge end piger har en høj faglig selvtillid. Men en del drenge overvurderer sig selv fagligt. Drengene har ikke forstået, hvad det kræver, hvis de skal klare sig godt i gymnasiet. De kan i mindre grad end pigerne se udbyttet af at læse lektier, tage noter og bruge tid på skriftlige afleveringer.

Læs: Drengene kan ikke se meningen med at læse lektier

Det billede genkender man på det nordsjællandske gymnasium. Derfor har den vigtigste del af projektet været at tydeliggøre over for eleverne, hvad der forventes af dem fagligt og hvorfor.

”Hvad er det for nogle værktøjer, du skal tilegne dig? Hvad er det for et mindset, du er nødt til at have? Gymnasiet er trinnet før en videregående uddannelse. Eleverne skal forstå, at der er en række almene studiekompetencer, de er nødt til at tilegne sig,” siger Martin Brorson Prag.

Nogle ting forklarer lærerne langt mere eksplicit end tidligere – i et forsøg på at gøre gymnasiet mere relevant for drengene.

”Hvad er lektier, og hvorfor skal man lave dem? Hvad er noter, og hvorfor skal man tage dem? Der er en masse ting, vi gentager igen og igen og igen. Mange elever forstår ikke, hvorfor de skal læse lektier og tage noter. De synes, det er spild af tid,” siger han.

Lærerne gør også ekstra meget ud af at tydeliggøre, hvad det vil sige at være undervisningsparat.

”De skal forstå, at de kun kan deltage i matematiktimen, hvis de har deres matematikbog, formelsamling, kladdehæfte og blyant med. De skal forstå, at vi godt kan have det hyggeligt, men at vi er her, fordi der skal foregå undervisning,” siger Malene Kauffmann.

Det har været en øjenåbner for de to lærere at se, hvor stort et udbytte det har givet at tydeliggøre forventninger og krav.

”Alt det, der har med studiekompetencer at gøre, skal vi hjælpe dem med på en meget mere konkret og lavpraktisk måde, end vi har gjort hidtil,” siger Malene Kauffmann.

Bestemte roller til drengene
Lærerne har også justeret på lektierne. Malene Kauffmann oplevede ofte, at især drengene ikke havde forstået det, de skulle læse derhjemme. Derfor har hun nu droppet ’læselektier’. I stedet sætter hun eleverne til at lave opgaver på en matematikportal.

”Så kan en lektie være, at de skal arbejde med nogle bestemte opgaver knyttet til det emne, vi arbejder med, eller at de skal repetere stof fra 1.g, som er godt at få genopfrisket. I stedet starter vi så timen med sammen at læse om det, vi skal arbejde med. Så kan jeg med det samme hjælpe dem, der ikke har forstået det, og vi kan få de vigtigste begreber på tavlen.”

Gruppearbejdet er der også blevet skruet på. Malene Kauffmann har oplevet en effekt i at styre det mere og give eleverne bestemte roller – de mest krævende til drengene.

”Det er sjovt at se forvandlingen. Normalt er det pigerne, der fuldstændig styrer gruppearbejdet. Men her tager drengene opgaven på sig og synes faktisk, det er fedt. Så bestemte roller hjælper dem helt klart til at tage styring på en arbejdsproces,” fortæller hun.

Tidskrævende opgave
Det er ikke nyt, at pigerne på de gymnasiale uddannelser gennemsnitligt klarer sig bedre karaktermæssigt end drengene. Men i de seneste 15 år er drengene sakket mere og mere bagud. I 2006 var der en forskel mellem kønnene på 0,2 karakterpoint. I dag er forskellen på 0,8 karakterpoint – altså en firedobling.

Det betyder blandt andet, at den gennemsnitlige dreng har 65 færre videregående uddannelser at vælge imellem end den gennemsnitlige pige, når studenterhuen er i hus, viser tal fra Dansk Erhverv.

Læs: Dansk Erhverv: ”Der er noget galt, når det ene køn falder så meget bagud”

Når en stor andel af en ungdomsårgang i dag går i gymnasiet, er det gymnasiets opgave at favne alle elevtyper bedst muligt, mener de to lærere. De understreger, at projektet handler om de drenge, der passer fint nok til gymnasiet, men som af den ene eller anden grund ikke får lagt den arbejdsindsats, de rent faktisk kunne.

”Er der en ting, det her projekt har lært mig, så er det, at ansvar for egen læring ikke nytter noget som helst. Vi er nødt til at tænke det pædagogiske projekt meget mere ind i lærergerningen,” siger Martin Brorson Prag.

Men skal landets gymnasielærere for alvor lykkes med en øget pædagogisk indsats og tydeligere krav, er der brug for ændringer i læreplanerne, mener de.

”I dag bruger vi mere tid på at sætte rammer, end vi reelt har, og der kommer virkelig meget godt ud af det. Men det er et dilemma, når vi dybest set er sat i verden for at være faglige lærere,” siger Martin Brorson Prag.

Projektet slutter til sommer. Det skal munde ud i et idékatalog med værktøjer og øvelser, alle skolens lærere kan bruge, og som er lette at implementere i en travl hverdag.