“Vi har forskellige forventninger til drenge og piger”

Drengene sakker bagud i forhold til pigerne, når det gælder skole og uddannelse. Tendensen er ikke ny, men forskellen mellem drenge og pigers faglige resultater bliver større og større.

Både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne har det faglige gab mellem drenge og piger været støt stigende i mere end et årti.

”Der er uden tvivl en kønsproblematik i det danske uddannelsessystem,” siger diversitetsforsker Dorthe Staunæs, cand.psych. og professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, på Aarhus Universitet.

”Grundtanken i vores uddannelsessystem har altid været, at alle børn og unge skal have lige muligheder for at blive så dygtige, som de kan. Men når man ser alle de kønnede mønstre, må man sætte spørgsmålstegn ved, om de reelt har det.”

Uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv Mads Eriksen Storm har kaldt udviklingen for dybt bekymrende og et samfundsproblem.

Læs: Dansk Erhverv: ”Der er noget galt, når det ene køn falder så meget bagud”

Også Dorthe Staunæs tænder en advarselslampe:

”For den enkelte er det uhensigtsmæssigt, hvis man ikke får den uddannelse og det arbejde, man gerne vil have. Og for samfundet er det problematisk, hvis vi taber en masse talent og dygtige hoveder, fordi de ikke er motiverede, eller vi på en eller anden måde lukker et fagområde for dem.”

At drenge klarer sig markant dårligere i skolen og på ungdomsuddannelserne har blandt andet betydning for deres adgang til videregående uddannelser. Når studenterhuen er i hus, har den gennemsnitlige dreng 65 færre uddannelser at vælge imellem end den gennemsnitlige pige på grund af det lavere karaktergennemsnit, viser tal fra Dansk Erhverv.

En anden konsekvens er, at flere drenge end piger ender helt uden job og uddannelse. Samtidig er pigerne buldret frem på de videregående uddannelser de seneste år.

Dorthe Staunæs advarer dog samtidig om, at man ikke tegner et sort-hvidt billede og gør uddannelse til den eneste vej til et produktivt og lykkeligt liv. Der er for eksempel en del drenge, der med relativ lidt uddannelse klarer sig godt inden for blandt andet it-branchen, fitnessbranchen og musikbranchen, påpeger hun.

Viden bliver ikke brugt
Men hvorfor får drenge generelt lavere karakterer end piger? Er årsagen drenges senere modning end pigers, som de ikke kan indhente? Er det udviklingen i folkeskolen, hvor der er blevet flere tal og bogstaver og mindre leg og praktiske fag? Vægter drenge boglige karaktertræk mindre positivt end piger?

Der er studier, der peger på alle tre ting, men andre faktorer spiller også ind, fortæller Dorthe Staunæs.

Hun mener, at man især skal se på de forskellige forventninger, vi har til piger og drenge, hvis man vil finde forklaringen på, at piger får bedre karakterer end drenge. Forskningen viser nemlig, at betydningen af køn enten annulleres eller reduceres, hvis man arbejder med de kønsstereotyper, som afspejler sig i forskellige forventninger til drenge og piger som gruppe.

Både forskning i social arv og etnicitet viser, at lave forventninger til mennesker har betydning for, hvordan de klarer sig på en uddannelse. Hvis en elev kommer fra et hjem med få økonomiske eller uddannelsesmæssige ressourcer, smitter det af på lærere og pædagogers forventninger til, hvad eleven kan. Det samme mønster ses i forhold til køn.

”Fra forskningen ved vi, at pædagoger og lærere har forskellige forventninger til drenge og piger og forskellige normer omkring, hvordan drenge og piger er. Men vi mangler at få bragt den viden i spil i folkeskolen og gymnasiet,” siger Dorthe Staunæs.

Hvis du både er dreng, har anden etnisk baggrund end dansk og kommer fra en svag socioøkonomisk baggrund, er der stor sandsynlighed for, at du bliver mødt med velmente, men for lave faglige forventninger i skolen og gymnasiet, forklarer hun.

Ind i det didaktiske rum
Dorthe Staunæs sidder i den ekspertgruppe, der lige nu ser på mulige årsager til forskellen mellem drenge og pigers faglige resultater i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne og på, hvordan betydningen af køn kan mindskes.

Ekspertgruppen skal aflevere dens anbefalinger til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i slutningen af året.

Hun må ikke løfte sløret for de konkrete anbefalinger, men et af de emner, der har fyldt meget i gruppens diskussioner, har netop været, hvordan lærerne i praksis kan ændre på kønsstereotyper, forventninger og didaktik, fortæller hun.

Hun mener, at ledelserne på landets gymnasier bør sætte emnet på dagsordenen, for eksempel på pædagogiske dage, så lærere og ledere får en fælles diskussion af, hvordan man går til eleverne.

”Man skal helt ind i det didaktiske rum, zoome ind på indholdet i undervisningen, og hvad man gør, siger og forventer. Lærerne skal reflektere over det sammen. Vi er alle blinde for, hvad vi selv gør. Men ser man en videooptagelse af sig selv eller hører en kollega genfortælle, hvad der er foregået i ens modul, kan man pludselig se, at man faktisk gør eller siger noget, der producerer de her forskelle.”

De enkelte fagteam kan også tage en snak ud fra de data, man har til rådighed på skolen, foreslår hun.

”Hvorfor vælger flest piger det her valgfag? Hvorfor får drengene lavere karakterer i det her fag? Bidrager vi som lærere til, at mønstrene ser ud, som de gør?”

’Sådan er det jo med drenge’
Men hvorfor er forventninger overhovedet så vigtige for, hvordan den enkelte elev klarer sig?

Det er de, fordi elever danner sig nogle læringsstrategier ud fra, hvordan lærernes tilgang er til dem. Bliver du mødt med lave forventninger fra lærerens side, så tror du mindre på egne evner, og det smitter af på tiltroen til, at det kan betale sig at bruge mere tid på lektierne eller matematikafleveringen for at klare sig bedre, forklarer Dorthe Staunæs.

Faktisk ligger danske skoleelever – især drengene – i top, når det gælder tiltro til egne evner sammenlignet med de øvrige OECD-lande.

Men problemet er, at en del drenge overvurderer sig selv fagligt. De har ikke forstået, hvad det kræver, hvis de skal klare sig godt i gymnasiet, og de kan ikke se værdien i at yde en indsats. Det viser et stort forskningsprojekt, som Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet, står bag. Drengene kan for eksempel i mindre grad end pigerne se relevansen og udbyttet af at læse lektier, tage noter og bruge tid på skriftlige afleveringer.

Læs: Drengene kan ikke se meningen med at læse lektier

”Hvorfor har drengene ikke styr på de ting? Det har de ikke, fordi de i folkeskolen højst sandsynligt har fået lov til ikke at have det. Der er en masse skolefærdigheder, som vi forventer af pigerne, men ikke af drengene. Jeg tror, at nogle lærere tænker: ’Sådan er det jo med drenge, de er lidt rodede oppe i hovedet, men det går nok’. Og det tager drengene så med ind i gymnasiet,” siger Dorthe Staunæs.

Bevidst strategi?
Hun anbefaler, at man som gymnasielærer tydeliggør over for drengene, hvad der forventes af dem, og at det rent faktisk har en værdi, at de tager noter og læser lektier. Men hun understreger samtidig, at det ikke er et quick fix til at ændre drengenes adfærd.

”Der er en idé om, at en rigtig dreng kan gøre det hele lidt med venstre hånd, og den får du ikke brudt ved at tydeliggøre, hvad den gode gymnasieelev gør. Så det skal suppleres med snakke i klassen om de kønsnormer, der er på spil blandt eleverne.”

Dorthe Staunæs har en hypotese om, at drengenes dårligere karaktergennemsnit for nogles vedkommende kan handle om en bevidst strategi. At de ikke prioriterer det samlede snit, men bruger deres energi på de fag, der interesserer dem. Og måske er det helt okay og ligefrem et sundhedstegn, siger hun.

”Der er forskellige måder at gå i skole på. Når Sebastian ikke gider at læse lektier i oldtidskundskab og dansk, er det måske, fordi han vil på DTU og ikke har brug for et højt snit. Han har tænkt sig om og valgt at bruge sine kræfter på matematik og fysik. Det er ikke nødvendigvis skidt,” siger hun og fortsætter:

”Pigernes strategi er i langt højere grad at sætte ind på alle fag. Men det er jo så også pigerne, der har det dårligt og kæmper med karakterpres og mistrivsel.”

Noget, der også kan forklare karakterforskellen mellem drenge og piger, er, at de to køn opfører sig forskelligt i klasselokalet. Det er oftere drenge end piger, der er urolige, forstyrrende og smarte i replikken. Den adfærd forbindes ikke med at være dygtig i skolen, og derfor kan lærerne have en tendens til at vurdere dem dårligere end pigerne, viser studier.

Dorthe Staunæs påpeger, at en karakter er noget, lærere giver i forhold til, hvad de forventer, at den ’gode elev’ skal kunne. Og måske er drengene bare ikke så motiverede for at vise netop det.

”I en karakter ligger der ikke bare en faglig præstation, men også en performance.”

Hun anbefaler, at gymnasielærerne også kigger på dynamikkerne i drengegruppen. Er der en opfattelse af, at det fede er alt det, der ikke har noget med skolen at gøre – fester, computerspil og fodbold – og at man er sej, hvis man ikke gider at læse lektier, så er der brug for at få skabt et andet læringsmiljø.

”Vi bliver nødt til at tænke meget mere i motivation, hvis vi vil have eleverne til at være i gymnasiet på en konstruktiv måde,” siger Dorthe Staunæs.