Små familiegrupper gør grundforløbet til en succes

På Frederikssund Gymnasium inddeler man 1.g’erne i mindre grupper i de første tre måneder. Resultatet er en tryg start og et studieretningsvalg, der ikke handler om, hvad de bedste venner vælger.

”Dagens overskrift er multitasking. Vi starter lige med at se en lille video.”

Det er torsdag morgen på Frederikssund Gymnasium, og Bodil Fogh har netop taget hul på et modul med sin familiegruppe.

Lyden driller, så i stedet for at se videoen på lokalets store skærm, får hun eleverne til at rykke sammen omkring bordet i midten af klasserummet.

”Vi ser den bare på min lille skærm i stedet,” siger hun og stiller sin bærbare computer, så alle kan se med. Det er let nok, for gruppen består kun af 11 elever.

”Så går I sammen med jeres makker og skriver de tre vigtigste pointer ned fra det, vi lige har set,” siger hun, da videoen er slut.

Bagefter gennemgår hun i fællesskab med eleverne, hvad de har fået ud af at se indslaget om, hvordan multitasking påvirker vores hjerner og koncentrationsevne.

”Bodil, når vi også lige at snakke om mad til festen i morgen?” spørger en af pigerne.

Familiegrupperne er ikke et nyt tiltag på Frederikssund Gymnasium. Siden 2017 har skolen droppet den traditionelle klasseopdeling i grundforløbet. I stedet bliver 1.g’erne i de første tre måneder inddelt i mindre grupper med 11-15 elever i hver. Hver familiegruppe mødes med en anden familiegruppe i de forskellige fag, så eleverne lærer hinanden at kende på kryds og tværs. Desuden har hver gruppe en ’familielærer’, der følger dem særligt tæt.

Skolens ønske har været at skabe en tryg start for eleverne og sikre, at deres valg af studieretning handler om fagene og ikke om, hvad kammeraterne vælger. Og det er i den grad lykkedes, fortæller Bodil Fogh, der underviser i dansk og historie og har været familielærer næsten hvert år siden starten.

”Det har været en succes, og derfor har vi holdt fast i den måde at indrette grundforløbet på. Eleverne har været glade for det. Familiegruppen giver dem en tryg base, og så møder de elever fra de andre grupper i de forskellige fag.”

Dermed undgår man, at eleverne får en ’klassefølelse’ og vælger studieretning efter, hvem de kender. Det var der mange eksempler på, inden skolen opfandt familiegrupperne, fortæller Bodil Fogh.

”Nu oplever vi, at det langt overvejende bliver et fagligt valg,” siger hun.

Trivsel og gode studievaner
I otte moduler i løbet af grundforløbet mødes hver familielærer med sin familiegruppe. Tiden bliver brugt på en blanding af sociale aktiviteter, der skal få eleverne til at falde godt til, og aktiviteter, der skal give dem nogle gode studievaner. Her handler det blandt andet om notatteknik og digital dannelse.

En del af de sociale aktiviteter er øvelser og redskaber, som skolen allerede inden grundforløbet havde gode erfaringer med, blandt andet makkerordninger og snakke om klassekultur og fællesskab.

I 2017 definerede det første hold familielærere, hvad rollen skulle indeholde og udarbejdede et program med aktiviteter. Det har været udgangspunktet siden, men er løbende blevet justeret.

”Vi bruger også tid på bare at være sammen, hygge og tale om, hvordan det går, og hvad der er svært,” siger Bodil Fogh, der trives med familielærerrollen.

”Det er skønt. Man får et utroligt godt forhold til eleverne. Der er ikke noget pres på. Det vigtigste er at få dem til at trives.”

På lærerværelset sidder dansk- og samfundsfagslærer Martin Krog og forbereder sig. Også han er familielærer og glad for strukturen med de mindre grupper.

”Det giver rigtig god mening. Det er mit indtryk, at den lille familiegruppe gør det lettere for eleverne at overskue den første tid, og samtidig tvinger vi dem til at lære andre at kende,” siger Martin Krog.

Det har også en positiv betydning, at der er en lærer, der følger eleverne ekstra tæt i starten og bliver ”et kendt ansigt”, mener han.

I starten skulle han lige vænne sig til rollen.

”Man skal træde ud af sin rolle som faglærer. Som familielærer handler det meget om at lave aktiviteter, der styrker relationerne mellem eleverne. Og så er smalltalken i pauserne vigtig,” fortæller Martin Krog.

Han synes, det er rart at være sammen med så lille en flok elever, når klasser med 28-30 elever ellers er det normale.

”Det øger muligheden for at se, hvis en elev ikke trives.”

Både han og Bodil Fogh vurderer, at størstedelen af lærerkollegiet er glade for familiegrupperne og ser dem som den bedste måde at tackle grundforløbet på.

I år har skolen i alt 12 familiegrupper.

Rart med en lille gruppe
Tilbage i Bodil Foghs familiegruppe er eleverne blevet færdige med at reflektere over, hvornår de selv multitasker, og hvad ulemperne er. Og de har også fået styr på, hvor mange pizzaer der skal købes til introfesten i morgen på skolen, hvor alle 1.g’erne skal spise sammen.

Nu er der tid til lidt hygge. Bodil Fogh ryster den gule Margretheskål, hun står med i hænderne. I skålen ligger en masse små sedler med navne på en række kendte personer.

”Er I klar?”

Eleverne skal nu på skift trække en seddel og mime for hinanden. H.C. Andersen, Kronprinsesse Mary, Donald Trump. Bevægelser bliver efterlignet, der bliver gættet og grinet.

I en kort pause får gymnasieskolen.dk en snak med 15-årige Lukas Elsborg og 16-årige Victoria Krüger. De synes begge to godt om at være i deres familiegruppe.

”Det er fedt, at man starter i en mindre gruppe, som man kommer til at kende rigtig godt og så lærer andre at kende i de forskellige fag,” siger Lukas Elsborg.

Victoria Krüger er enig:

”Jeg synes, familiegrupperne fungerer ret godt. Det er rart, at man i starten har sin familiegruppe som en fast kerne. Uanset hvilket fag man har, så er der nogen, man kender.”

De overvejer begge at vælge studieretningen med engelsk og samfundsfag.

For Lukas Elsborg handler det mest om, at der ikke er nogen af de andre studieretninger, han har lyst til. Victoria Krüger synes, at samfundsfag er spændende. Hun drømmer om at blive pilot, og så er det ”nok en fordel af være rigtig god til engelsk”.

De tror ikke, at deres valg vil blive påvirket af, hvad de andre i deres familiegruppe vælger.

”Uanset hvilken studieretning man vælger, vil man kende nogle,” siger Victoria Krüger.

Variation i elevernes valg
Grundforløbet har fået en del kritik, lige siden politikerne vedtog den nye gymnasiereform i 2016.

Senest er kritikken blandt andet kommet fra Nørre Gymnasium og Gammel Hellerup Gymnasium, hvor man vil have grundforløbet afskaffet eller i det mindste lavet om.

Læs: Christina, Margrit og Maria kalder til kamp mod grundforløbet

På de to store gymnasier oplever man, at klasseskiftet efter tre måneder skaber uro, og at valget af studieretning for en del elever bliver påvirket af, hvad de bedste venner fra grundforløbsklassen vælger.

”Det er jo netop for at undgå det, at vi gør det på vores måde,” siger Agnethe Dybro Pedersen, der er rektor på Frederikssund Gymnasium.

Hun har fulgt med i debatten og undrer sig over, at der ikke er flere gymnasier, der har indført familiegrupper.

Skolens evalueringer viser en meget høj grad af tilfredshed med familiegrupperne blandt eleverne, og at mange vælger en anden studieretning, end den de havde i tankerne, da de begyndte på skolen. Det er også tydeligt at se, at elever fra samme familiegruppe vælger forskellige studieretninger.

”Vi laver ikke kun familiegrupperne, fordi eleverne skal hygge sig, være trygge og trives. Vi gør det også, fordi det betyder noget for deres valg af fag,” siger Agnethe Dybro Pedersen.

”Jeg mener, at vi lykkes med at kvalificere elevernes valg af studieretning, og det var jo det, der var det politiske ønske med grundforløbet.”

Grundforløbet er ifølge Frederikssund-rektoren helt afgørende, hvis man vil have eleverne til at vælge en bred vifte af studieretninger.

”Jeg er stor tilhænger af grundforløbet. Det er gymnasiet, der skal vise eleverne, hvad fagene består af i gymnasiet. Mange fag er noget helt andet i forhold til grundskolen, og nogle fag, for eksempel bioteknologi og geovidenskab, kender elever i 9. klasse jo slet ikke,” siger Agnethe Dybro Pedersen.