Elever tilbydes online-undervisning i stedet for at møde op på en skole og få undervisning af lærere. Og det er langt fra sikkert, eleverne kan få de fag, de efterspørger.
Mange små VUC-afdelinger er tvunget til at tilbyde eleverne et reduceret og skrabet tilbud på grund af presset økonomi.
På VUC Holstebro, Lemvig, Struer er det kun muligt at få fysisk undervisning i hf-enkeltfag på afdelingen i Holstebro. Hf-elever, der bor i eller omkring Lemvig og Struer, må nøjes med online-undervisning eller tage til Holstebro.
“Vi har haft tilbagegang af hf-elever, og det kan ikke løbe rundt at lave fysisk undervisning på alle tre afdelinger. Nogle elever kan godt gennemføre online-undervisning og er glade for det, men der er også elever, som ikke egner sig til det,” siger tillidsrepræsentant Lene Borg.
Fra Lemvig til Holstebro er der lidt over 30 kilometer. Og bor du i Thyborøn og ønsker fysisk hf-undervisning, skal du køre over 50 kilometer.
“Det er for eksempel frisøren eller slagteriarbejderen, som ikke holder til deres arbejde, og som nu ønsker at tage hf-fag for at komme videre i uddannelse. Eller unge, som er droppet ud af gymnasiet, og som vil videre,” siger Lene Borg, som forklarer, at mange mennesker får meget mere ud af undervisningen, når de kan se en lærer i øjnene i et lokale frem for at kigge ind i en computerskærm.
Hvis vi skal have restgruppen af unge med, er vi nødt til at kunne give et ordentligt tilbud.
Underskud på 60 millioner kroner
Det er ingen nyhed, at VUC er økonomisk presset. Højkonjunkturen betyder, at færre unge og voksne vælger at uddanne sig, og flere steder i landet bliver der også færre unge. Samtidig er der siden 2016 blevet skåret ned på VUC gentagne gange. Taxameteret for online-undervisning blev eksempelvis beskåret med 25 procent i 2017.
Derfor er VUC-sektoren også skuffet over regeringens finanslovsforslag for 2024. Regeringen vil afsætte en pulje på 13,4 millioner kroner til VUC’er med økonomisk udfordrede afdelinger til næste år. Det er 10 millioner kroner mindre, end der er afsat til samme formål i år.
“Regnskaberne for VUC for sidste år viser et samlet underskud på 60 millioner kroner, så derfor virker det mærkeligt at sætte puljen ned med 10 millioner kroner til næste år. Mange afdelinger er meget pressede økonomisk,” siger Pernille Brøndum, der er formand for Danske HF & VUC og rektor på Nordvestsjællands HF & VUC.
Hun fortæller også, at en af de største konsekvenser ved nedgangen af elever og den generelt pressede økonomi er, at tilbuddene til eleverne bliver forringede.
“Der er måske ikke så mange afdelinger, som lukker, men reelt set bliver det et dårligere tilbud til borgerne med færre fag og fag, som kun tilbydes som online-undervisning. Det bliver også en negativ spiral, der gør, at elever falder fra eller ikke går i gang med uddannelse. Undervisning er jo relationsbåret og online-undervisning dur ikke for mange mennesker,” siger Pernille Brøndum.
Mange steder vælger afdelingerne at opretholde hf-enkeltfagshold med fysisk undervisning med få elever, og det giver underskud. Alternativet er, at eleverne ikke kan vælge de fag, det eksempelvis kræver at læse videre til pædagog.
“Vi har brug for, at politikerne laver en samlet plan for VUC og tænker langsigtet, så vi også har VUC i fremtiden. Mens vi venter på den plan, kan man i det mindste give de 10 millioner kroner, som vi mister til næste år, “ siger Pernille Brøndum.
Færre elever i flere år
Bente Lyck-Damgaard er direktør på VUC Syd med afdelinger i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa. Hun kender alt til nedturen for VUC.
“Vi har oplevet en elevnedgang i flere år og generelt stigende omkostninger, og selv om vi laver forsigtige budgetter, kommer vi alligevel til at underpræstere. Vi har underskud, og det er selvfølgelig ikke holdbart. Vi er nødt til at få nogle politiske løsninger for VUC,” siger hun og nævner, at det er nødvendigt med en mere stabil økonomi for eksempel via større grundtilskud og et taxameter, som er mindre aktivitetsbestemt.
Vil eleverne tage en uddannelse, hvis der ikke er et lokalt tilbud? Nogle vil, andre vil nok ikke.
På VUC Syd er det også et puslespil at finde ud af, hvornår et hf-enkeltsfagshold er stort nok til at blive oprettet, og hvilke fag der kan tilbydes.
“Vi bliver også nødt til at nøjes med at tilbyde online-undervisning på fag i nogle byer, og for nogle elever er det selvfølgelig et ringere tilbud. Nogle har brug for fællesskab og for at møde fysisk ind for at tage en uddannelse, mens online-undervisning kan være et godt tilbud til andre. Det bør dog være elevens forudsætninger, der afgør det og ikke økonomien,” siger Bente Lyck-Damgaard.
Hun efterlyser, at politikerne overvejer fremtiden for VUC-sektoren.
“Vil eleverne tage en uddannelse, hvis der ikke er et lokalt tilbud? Nogle vil, andre vil nok ikke. Har vi som samfund råd til uddannelse alle steder i landet? Det er op til politikerne at afgøre,” siger Bente Lyck-Damgaard.
Elever læser videre efter hf
Tillidsrepræsentant på VUC Holstebro, Lemvig, Struer Lene Borg mener, at VUC’s problemer også er et samfundsproblem, som politikerne skal forholde sig til.
“Vi hjælper med uddannelse til mange mennesker, der derefter tager en velfærdsuddannelse, som samfundet har brug for. Hvis vi skal have restgruppen af unge med, er vi nødt til at kunne give et ordentligt tilbud og tilbyde de fag, som er nødvendige for at læse videre,” siger hun.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode