Skoler er frustrerede over regeringen: Vi er på vej mod ‘dem og os-gymnasier’

Regeringen står ved en skillevej. Skal gymnasier være en del af integrationen i Danmark, eller skal de ikke? Sådan udlægger tre gymnasier situationen med elevfordeling på skolerne.

Hvis regeringen ikke for alvor vil skabe en model til at fordele elever mere lige på de danske gymnasier, er det kun et spørgsmål om tid, før at de danske gymnasier er delt op i dem og os, mener tre skoler med skæv elevfordeling. Og når det først er sket, så kan det ikke laves om, advarer de.

“Nu taler regeringen igen om, at elevernes frie valg er det vigtigste. De unges frie valg er, at de helst vil lege med dem, de ligner. Det betyder, at Jasmin og Muhammed vil ud og gå hos os, mens Jacob og Caroline hellere vil ind til midtbyen. De unge vil segregering,” siger Kristen Kirk Nygaard, som er tillidsrepræsentant på Aarhus Gymnasium, Tilst.

Han reagerer på, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et interview med Berlingske i weekenden sagde, at han hellere vil fordele ressourcer end elever.

Ministeren peger på, at flere penge til bestemte skoler kan gøre dem mere attraktive, “så eleverne gider at gå der”.

Mattias Tesfaye åbner for en “lokal tilpasning” og siger, at nogle elever også vil blive fordelt, men grundlæggende er den nye politik i højere grad at fordele ressourcer frem for elever.

Eleverne ved, hvor de vil være
Kristen Kirk Nygaard har været på Aarhus Gymnasium siden 2011. Han har set unge komme og gå – set, hvordan lokale unge med etnisk dansk baggrund vælger skolen fra, og han har fulgt den politiske debat i årevis.

Han er overbevist om, at regeringen ikke kan bremse segregering blandt de unge med penge. Ifølge ham har Aarhus Gymnasium eksempelvis de flotteste og lækreste musiklokaler i Aarhus, men det er eleverne fuldstændig ligeglade med.

“Vi kan uddele gratis iPhones til eleverne ved indgangen, men det ændrer ikke ved, at der er en type elever, som vil gå på de store gymnasier nede i byen, mens en anden type elever hellere vil gå hos os. Vi kan ikke ændre den tendens med penge,” siger Kristen Kirk Nygaard.

Han mener, at politikerne nu har et afgørende valg.

“Hvis der ikke sker en omfordeling af elever, ender vi som et brunt gymnasium. Det er et valg, politikerne træffer med åbne øjne. Vi kan godt fungere som et brunt gymnasium og give eleverne en god uddannelse, men så skal politikerne ikke komme om et par år og skælde os ud og gøre det til et problem, at fordelingen af elever på vores skole er, som den er,” siger Kristen Kirk Nygaard.

Personligt mener han dog, at det er en trist udvikling. Han bor selv i nærheden af gymnasiet og har tre børn, som inden for en årrække skal tage en ungdomsuddannelse.

“Hvis segregeringen fortsætter, så er jeg ikke sikker på, at jeg har lyst til, at mine egne børn skal gå på gymnasiet. Vi ender med at segregere os og risikerer at få franske tilstande med et opdelt samfund,” siger Kristen Kirk Nygaard.

Vi har mange spændende projekter
Rektor på Høje Taastrup Gymnasium Ida Diemar er skuffet over meldingen fra børne- og undervisningsministeren.

“Det er selvfølgelig fint at ville uddele flere ressourcer til mindre skoler, og at man anerkender, at nogle skoler har brug for det. Men at tilføre flere ressourcer frem for elever, det løser ikke den integrationsudfordring, som skoler og hele samfundet har,” siger hun.

Hun mener, det er underordnet, om der sættes en grænse for, om der højest må være 30 procent elever med en anden etnisk baggrund på en skole. Det er en grænse, som Socialdemokratiet tidligere har foreslået, men som regeringen ikke har som politik.

“Det vigtigste er, at vi er blandede, og at elever med anden etnisk baggrund end dansk møder elever med etnisk dansk baggrund og omvendt. Problemet er, at vi bliver et endnu mere opdelt samfund, end vi er i forvejen, hvis man ikke gør noget. Hvis regeringen vil løse det med at sende flere penge, vil man blot cementere forskellene på skolerne og i samfundet,” siger Ida Diemar.

Hun afviser også, at skoler kan ændre en udvikling ved at lave nye spændende studieretninger og projekter.

“Vi har lavet mange spændende projekter i mange år. Vi har lavet fællesskabs- og trivselsindsatser, klima- og bæredygtighedsklasser og meget andet, men elever vælger skole ud fra nogle helt andre parametre,” siger hun.

Viby har vendt udviklingen med elevfordeling
Rektor på Viby Gymnasium Lone Sandholdt Jacobsen mener, regeringen skal stille sig selv spørgsmålet: Skal gymnasierne være med til at løfte en integrationsopgave, eller skal de ikke?

“Jeg vil gerne kende svaret. Hvis man ikke regulerer elevfordelingen, så får vi skoler for Gentofte-segmentet og skoler for ghetto-segmentet. Det kan ikke komme bag på politikerne, at vi får selvsegregering, hvis de ikke gør noget. Vi har kendt til problemerne og udviklingen i årevis,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Viby Gymnasium har vendt udviklingen. I dag er der en andel på 22 procent elever med anden etnisk herkomst end dansk. Det tal var noget højere for nogle år siden. Men i 2018, 2020, 2021 og 2022 fik Aarhus dispensation til at bruge lokale fordelingsregler, hvor elever fra bestemte boligområder blev fordelt til flere skoler.

I 2019 under daværende børne- og undervisningsminister Merete Riisager (LA) fik gymnasierne i Aarhus ikke lov til at bruge de lokale fordelingsregler, og det år blev andelen af ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk væsentligt højere end både før og efter.

“Vi er eksemplet på, at hvis man vil løse en skæv elevfordeling, så kan det lade sig gøre med regulering. I dag afspejler vores elever det lokalområde, vi ligger i. Det er også derfor, at vi havde håbet på en central løsning på elevfordeling, i stedet for at det er en lokal kamp vi skal tage,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.

Hun afviser, at penge kan løse elevfordeling og integrationsopgaven.

“Vi bygger skole på elever og ikke på penge,” siger hun.

Gymnasieskolen.dk bringer på torsdag et interview om elevfordeling med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.