GL skuffede over regeringen: Ministeren vil ikke fordele flere elever til små gymnasier

Mange små gymnasier i landdistrikterne er skuffede over, at de i år har fået færre elever, end de i første omgang er blevet stillet i udsigt af Børne- og Undervisningsministeriet.

Og de små gymnasier skal ikke sætte næsen op efter at få flere elever fremover, snarere tværtimod.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og regeringen afviser, at “flytte rundt på eleverne, som ludobrikker på et bræt” og han understreger, at der ikke kommer et opgør med elevernes frie valg af skole.

Det kom frem i et interview med ministeren i P1 Morgen i sidste uge.

“Regeringen har besluttet, at der skal laves en omlægning af gymnasiernes økonomi. Det skal være lettere at drive gymnasium uden for de store byer, dog uden at begrænse unges valgmuligheder,” lød det blandt andet i interviewet.

Med andre ord er Socialdemokratiets planer før valget om at sikre flere elever til de mindre gymnasier i landdistrikterne lagt på hylden.

“Jeg har ingen ambitioner om, at gymnasier lukker, men vi kommer til at se, at flere gymnasier får færre elever,” sagde Mattias Tesfaye og understregede igen, at det derfor er regeringens ambition, at flere penge skal holde liv i skolerne.

I interviewet svarer ministeren ikke klart på, om pengene til de små gymnasier skal tages fra sektoren, eller om der bliver tilført nye penge.

Kun to ud af 31 små gymnasier med 84 eller færre elever har fået fyldt den kapacitet op, som Børne- og Undervisningsministeriet tildelte skolerne i foråret, viser en opgørelse fra Danske Regioner.

Eleverne skulle i år fordeles efter en ny central fordelingsmekanisme, som blev indført med den tidligere politiske aftale om elevfordeling. Men de små gymnasier har meget svært ved at se, at den fordeling har været til nogen fordel for dem – snarere tværtimod.

Regeringen er nødt til at sikre, at der også fremover er elever på de mindre skoler i landdistrikterne, understreger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler.

“Små gymnasier skal også have et bæredygtigt undervisnings- og uddannelsesmiljø. Hvis et gymnasium bliver for småt, så kan det i sig selv blive en ‘driver’ for, at flere unge vælger det fra. Vi er derhenne nu, at det er bydende nødvendigt, at regeringen viser politisk mod, og at man åbent siger, at alle elever ikke kan komme på den skole, de ønsker,” siger Tomas Kepler.

Han er glad for, at børne- og undervisningsministeren siger, at de mindre gymnasiers økonomi skal styrkes, men han afviser, at det i sig selv er nok for, at alle skoler kan overleve.

“Det er selvfølgelig vigtigt, at de små gymnasier også har mulighed for at tilbyde de samme tilbud og den samme kvalitet som i byerne, men hvis eleverne forsvinder, så er det ikke holdbart, og så vil vi se gymnasier lukke,” siger Tomas Kepler.

Han er skuffet over regeringen.

“Vi har kendt til de her problemer i årevis, og regeringen har haft lang tid til at gøre noget. Det er derfor bekymrende, at det lyder, som om at regeringen ikke rigtigt vil tage fat og lave en elevfordelingsmodel, som virker. Mange skoler står i en krisesituation, og der er brug for handling nu,” siger Tomas Kepler.

Danske Gymnasier, som repræsenterer rektorerne på de almene gymnasier og hf, er bekymrede for udviklingen.

“Vi hører fra skolerne, at hvis de får færre elever, fører det til en negativ spiral, som kan gøre det svært at opretholde en bæredygtig skole med et bredt udbud af studieretninger og fagligt miljø,” siger formand Henrik Nevers og pointerer, at gymnasiefrekvensen i forvejen er laverede i de områder, hvor de de små gymnasier ligger.

“Hvis de skoler lukker, så vil endnu færre unge få en uddannelse,” siger han.

Danske Gymnasier foreslår, at der laves en elevfordelingsmodel, hvor de små gymnasier i landdistrikterne fyldes op med elever fra lokalområdet, og først derefter fordeles resten af eleverne til de større gymnasier.

Henrik Nevers glæder sig dog over, at børne- og undervisningsministeren vil styrke de mindre skoler økonomisk.

“Det skal dog ikke finansieres ved at tage penge fra andre gymnasier. Vi skal investere i uddannelse og ikke lave flere besparelser,” siger han.

Lidt over 60 nye elever i 1. g
Faaborg Gymnasium fik tildelt en kapacitet på 90 elever i foråret, men der er kun begyndt lidt over 60 nye elever på skolen.

“Vi har oprettet tre små klasser, og økonomisk set er det selvfølgelig en ulempe, at vi bliver nødt til at køre med små hold. Fagligt set kan det godt hænge sammen, men det er klart, at et gymnasium også kan blive for småt, ” siger Kristian Hartvig Petersen, som er tillidsrepræsentant på gymnasiet.

Han mener, at det er en god nyhed, at regeringen vil kompensere små gymnasier økonomisk. Men han efterlyser, at regeringen laver en elevfordelingspolitik, der tilgodeser de små gymnasier med flere elever.

“Hvis vi havde fået 10 – 12 elever flere af de elever, som søger væk fra Faaborg Gymnasium, så havde det set meget bedre ud for os. Vi skal have frit uddannelsesvalg, men ikke nødvendigvis frit valg af skole,” siger Kristian Hartvig Petersen, som pointerer, at de cirka 60 lokale unge, som i år har valgt Faaborg Gymnasium ville få indskrænket deres mulighed for at vælge uddannelse, hvis skolen ikke var der længere.

Elevfordelingen skal styres mere
Rektor på Fjerritslev Gymnasium Mikkjal Niels Helmsdal er både glad og skuffet over udmeldingerne fra børne- og undervisningsministeren.

“Vi har længe slået på tromme for, at vi har et andet økonomisk behov på de små gymnasier, hvor vi har langt større udgifter per elev, fordi vi er tvunget til at arbejde med små klasser og hold. Derfor er det godt at høre, at små gymnasier skal styrkes økonomisk,” siger Mikkjal Niels Helmsdal.

Men han er skuffet over at høre, at ministeren afviser at gøre noget for at sikre flere elever til de små gymnasier i landdistrikterne.

“Udover økonomi er vi også afhængige af elever, og der er behov for, at regeringen styrer elevfordelingen mere. De mindre gymnasier skal fyldes op med de elever, som bor inden for en rimelig radius af skolen. Der må være en balance mellem elevernes frie valg og at opretholde de mindre skoler,” siger han.

Han mener ikke, at kapaciteten på gymnasierne i eksempelvis Aalborg har været særlig stram.

“Men nu kan vi jo også høre, at ministeren siger, at prioriteten har været, at eleverne får deres første prioritet,” siger Mikkjal Niels Helmsdal.

Fjerritslev Gymnasium har i år fået tre elever tildelt, som ikke havde skolen som første prioritet, men de er ikke begyndt på skolen. 57 nye 1. g’ere, som har valgt skolen som første prioritet, er i gang med det nye skoleår.

“Vi formår at opretholde gode tilbud, og vi har hold på fire-fem elever på for eksempel kemi A og fremmedsprog på A-niveau. Det presser økonomien, og vi har brug for en anden måde at finansiere det på end et taxameter, der er afhængigt af elevtal,” siger Mikkjal Niels Helmsdal.

Bedre økonomi efterlyses
På Handelsgymnasiet Vestfyn sidder rektor Carsten Hogrefe tilbage med et stort spørgsmål:

“Hvorfor har man lavet en stor central elevfordelingsmekanisme, hvis man ikke bruger den?” siger han og henviser til det nye udviklede elevfordelingssystem.

Handelsgymnasiet Vestfyn fik tildelt en kapacitet på 90 elever, men fik ikke tildelt flere end de elever, som havde søgt ind på skolen som første prioritet – nemlig 51 elever.

“Jeg vil selvfølgelig gerne have en ordentlig elevfordeling og en stram kapacitet for skolerne i Odense. Men hvis regeringen ikke vil flytte elever, så skal regeringen sørge for, at vi får en ordentlig økonomi, så vi kan tilbyde den samme kvalitet til eleverne, som man kan på de store skoler,” siger Carsten Hogrefe.

I følge avisen.dk vil regeringen i forbindelse med finansloven uddele flere penge til landdistrikterne herunder til udkantsgymnasier.

Det har ikke været muligt for gymnasieskolen.dk at få børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye til at svare på spørgsmål om sagen.

Lyt til interviewet med Mattias Tesfaye i P1 Morgen (1 time og 26 minutter inde i programmet)