Tekst fra stenalder til chatbot

Hvor ville vi have været som mennesker uden tekst? Og hvad betyder udviklingen i samfundet, ikke mindst den digitale, for læsning?

Det er nogle af de helt grundlæggende spørgsmål, professor i litteraturhistorie og forperson for Kulturministeriets bogpanel Mads Rosendahl Thomsen stiller i bogen ”tekst”, der før sommerferien udkom som en del af tænkepauser-serien fra Aarhus Universitetsforlag og i øvrigt allerede har været sat op som forestilling på Nørrebro Teater.

”Vi møder tekster i alle sammenhænge af vores liv, hvad enten det er traditionelle skrevne tekster i aviser eller bogform, gennem musik, film eller digitale kanaler. Men vi har en tendens til at glemme, hvor vi ville være, hvis vi ikke havde dem,” siger han indledningsvis, da gymnasieskolen.dk møder ham til en snak om udgivelsen en lun sommereftermiddag foran Kulturministeriet på Gl. Strand i København.

”Desuden befinder vi os i en situation, hvor den skrevne tekst er kommet tilbage. Vi troede på et tidspunkt, at alt i dag ville foregå ved at tale i telefon, men det har vist sig ikke at holde stik. Til gengæld kan vi ikke længere være sikre på, at teksten er skrevet af mennesker.”

Mads Rosendahl Thomsen har som både professor i litteraturhistorie og forperson for førnævnte bogpanel selv en naturlig passion for at læse bøger. Ikke desto mindre er en af hans pointer i ”tekst” netop, at tekster er så meget andet. Derfor aner han ikke verdens undergang med digital udvikling, kunstig intelligens og anordninger som den ganske omdiskuterede chatbot, ChatGPT, der vel nærmest kan siges at have rystet undervisere i deres grundvold.

Nye muligheder
Gymnasieskolen.dk har inden mødet, der uvægerligt vil komme til at bevæge sig om kunstig intelligens, som professor Thomsen selv problematiserer i ”tekst”, bedt chatbotten om at gøre os lidt klogere. Det tankevækkende værk med den enkle titel får læserne til at dykke ned i en kompleks labyrint af tanker, ord og refleksioner, lyder robottens første linjer. En intellektuel og følelsesmæssig rejse gennem tid, sprog og samfund.

’Mads Rosendahl Thomsens tekster er som et spejl, der reflekterer den komplekse virkelighed, vi lever i. Hans skrifter udfordrer os til at tænke dybere, engagere os mere og udforske vores egne holdninger og handlinger i en verden, der konstant udvikler sig. Thomsen skaber en tekst, der ikke søger at give svar, men snarere at stille spørgsmål. Læserne drages ind i en tankevækkende dialog med værket, hvor de selv må udforske og afdække betydninger og konnotationer. Samtidig udfordrer han til at se ud over det åbenlyse og dykke ind i det ukendte’, lyder nogle af skudsmålene.

Professoren selv virker da også, i såvel bogen som i samtale, drevet af en oprigtig nysgerrighed efter, hvad tid, samfund og udvikling gør ved vores evne til at kommunikere gennem og beskæftige os med tekster. Han vil, som chatbotten påstår, nok gerne udfordre og bruge alle muligheder, men han synes på ingen måde at besidde et ønske om at provokere, om end emnet kan være kontroversielt for nogle.

”Kunstig intelligens og ChatGPT-problematikken kan anskues fra flere sider og bevæger sig i forskellige retninger. Det er mest de negative konsekvenser, der er i fokus og skaber frygt mange steder, men man kan også vælge for eksempel at se det som en slags personlig tutor eller sparringspartner,” siger Mads Rosendahl Thomsen.

Måske kan det for underviseres vedkommende i virkeligheden medvirke til for eksempel at udvikle bedre kurser, lave bedre planlægning, få bedre idéer og strukturere arbejde mere effektivt. Så midt i frygten for, hvad chatbotten vil gøre ved klasserummet, kan man samtidig glæde sig over muligheden for at kunne skabe forbedringer, mener professoren. For ingen ved alt.

Højere taksonomiske ambitioner
Mads Rosendahl Thomsen er dog fortrøstningsfuld, fordi han gennem de mange år som underviser og vejleder på universitetet – og i øvrigt på 11. år på Akademiet for talentfulde unge i Region Midtjylland, hvor han nyder at undervise nysgerrige og dygtige gymnasieelever – har oplevet de studerendes evner til at være metodisk reflekterende. Han melder sig ikke i koret over universitetsfolk, der brokker sig over et faldende fagligt niveau.

”Jeg vil mene, at niveauet er det samme set over år. Det kan da godt være, de ikke har samme paratviden som tidligere, men nutidens unge har en enorm metodisk bevidsthed og argumentationsteknik. Det kan selvfølgelig også hænge sammen med et generelt større fokus på pædagogik og formidling på universitetet de senere år, men jeg oplever, at de studerende er klædt bedre på i dag,” siger Mads Rosendahl Thomsen.

Men vi kan vel ikke bare lade som ingenting og se passivt til, mens den kunstige intelligens overtager alting, vil gymnasieskolen.dk lidt karikeret gerne vide?

Mads Rosendahl Thomsen prøver at undertrykke et lille smil, som havde han ventet på spørgsmålet, inden han lægger ansigtet i alvorlige folder. Han kan som erfaren underviser sagtens selv forstå de ting, der påpeges som problematiske ved nogle af den kunstige intelligens’ muligheder. Han har diskuteret med kolleger – også i udlandet – hvad det kan komme til at betyde.

”Skal vi eksempelvis genoverveje den taksonomiske ambition? Altså hæve den, så det handler mindre om paratviden og mere om kritisk forståelse? Skal man tænke i de baner for at imødegå og forhindre snyd?” spørger Mads Rosendahl Thomsen.

Selvfølgelig er det væsentligt med en vis grad af paratviden, påpeger han. Men evnen til at redigere og validere tekster og kilder bliver jo ikke formindsket med ChatGPT og kunstig intelligens. Snarere tværtimod.

”Men vi kan skubbe grænserne. Og så vil jeg som underviser have en refleksion fra de studerende over, hvad det så var, vi frembragte i den givne situation. Måske kan det sågar øge dannelsen og nuanceringen.”

Mads Rosendahl Thomsen synes desuden, der er en tendens til at overse den kunstige intelligens’ demokratiske potentiale. Hvad kan det for eksempel betyde i lande, der mangler lærere og har dårlige uddannelses- og undervisningsforhold?

Ånden er sluppet ud af flasken
Omvendt skal man også erkende, at teknologien har begrænsninger, siger Mads Rosendahl Thomsen. Som han selv skriver i ”tekst”, er ChatGPT langtfra nogen perfekt maskine, og den skriver ofte noget, som ikke har hold i virkeligheden. Men han citerer samtidig Apple-grundlægger Steve Jobs for, at computeren var som en cykel for hjernen og tilføjer i forlængelse deraf selv, at de nye tekstteknologier forhåbentlig bliver som elcykler, der giver masser af fart og nye muligheder, men stadig er afhængige af, at vi som mennesker yder noget, holder øje med vejen og frem for alt styrer selv.

’Mennesket ville have udviklet sig helt anderledes, hvis det ikke havde opfundet tekst, og i mange tusinde år har vi kunnet regne med, at tekster var skrevet af mennesker, uanset om det var et brev kun tiltænkt én anden eller en bog for alle. Sådan er det ikke længere, men bliver det godt for menneskene?’ spørger Mads Rosendahl Thomsen i ”tekst” og svarer selv, at det nok er et forsimplet spørgsmål. Nogle ting vil nemlig være utroligt brugbare og ukomplicerede at sætte pris på, mens andre vil forurolige og udfordre os etisk, særligt når de bidrager til misinformation.

Ligesom tekster i generation efter generation har været med til at forme menneskets måde at tænke og handle på, vil den automatisk skabte tekst, vi oplever så voldsomt lige nu, påvirke os i lang tid fremover – men ånden er sluppet ud af flasken, eller rettere teksten, og ind i maskinen. Det er den realitet, vi må forholde os til.

Vi kan ikke tale os fra at skrive
Uanset hvad, vil tekster, som de har været siden den første fremkomst, stadig være vigtige og være med til at give os helheder, pointerer Mads Rosendahl Thomsen. Såvel fordybelsen og fastholdelsen, når vi for eksempel sidder og læser en bog, som evnen til at hente tekster, objekter, temaer med mere.

”De to retninger med både anvendelsesorienterede og kunstneriske genrer overlapper hinanden og er kognitivt udviklende. Det handler lidt om vores læsekultur. Nogle er glade for rammesætningen med fokus og fordybelse, men begrebet læsning er blevet bredere,” siger han og kommer frem til en af kæphestene:

Den sociale ulighed, som er blevet tydelig i nye former med sms og digitale tjenester. Der er i dag ganske enkelt ingen vej udenom at skrive, og det forandrer vilkårene for, hvordan vi præsenterer os. Vi kan ikke tale os fra, at der er behov for at øge befolkningens skriftlige kompetencer i en verden domineret af det skrevne ord.

”Det er tydeligt, hvor meget ansvar, der er lagt over på os selv og vores forældre. Den sociale ulighed er en kæmpe, vigtig debat. Jeg mener, det er et samfundsmæssigt ansvar, at folk får mulighed for at udvikle sig, men mange ting er ikke blevet bedre. Hvis man tror på velfærdsstaten som en stor fortælling, man politisk vil stå inde for, må man som samfund hive sig op ved hårene og give folk bedre muligheder og flere indgange,” siger Mads Rosendahl Thomsen og tilføjer, at det at kunne læse tekster, bedrive kildekritik og gennemskue ting også handler om forsvaret for den demokratiske samfundsorden – populismen har fået nye muskler med internettet, hvor simple budskaber og halve sandheder cirkulerer hurtigt. Stormen på den amerikanske kongres i 2021 og Ruslands angreb på Ukraine er to gode eksempler.